Brevdue, rådyr, strikkeinspiration og andre af ugens højdepukter midt i sommervarmen

Først på ugen ankom en brevdue til matriklen, hvor den slog sig ned.  
Vi har før haft besøg af sådan en, men dengang var det en meget svækket en, som Allan kunne tage med fingrene. Hvorefter han ringede til en god ven, der vidste alt om brevduer. Duen fejlede intet andet end at den var godt udmattet efter en meget lang flyvetur. Den skulle blot hvile ud, samt have lidt at spise og drikke, så var den klar til at flyve igen. Derfor vidste vi at denne brevdue, eller racedue, blot skulle samle kræfter inden den fløj videre.

Da Peder dengang gav ejeren besked, skrev jeg denne gant til brevdueforeningen og oplyste ringmærkningsnummer. Vi havde noget fuglefrø med masser af korn i, som den tog godt for sig af, og ellers spiste den sammen med havens andre fugle. Det var sjovt at iagttage den. Den var lidt sky, og holdt hele tiden øje med, at vi ikke kom for tæt på. Den skævede også efter de andre fugle, og lod dem komme først. Fredag morgen, efter tre hele dages rekreation her, var den væk.
Jeg møder som bekendt rådyr hver eneste dag, og mange forskellige steder, når jeg cykler både til og fra arbejde. Forleden da jeg cyklede hjem, kom der igen en lille familie løbende over vejen, for at skjule sig i skoven.
Moderen og det ene lam, var hurtigt væk, men det sidste lille lam havde travlt med at undersøge den store vide verden. Pludselig stak det af. Da jeg kom frem til stedet hvor det forsvandt, kunne jeg høre noget pusle og rasle. Jeg listede så tæt på, som det var muligt. Her stod jeg og blev underholdt noget så gevaldigt. Jeg har taget en masse billeder, men de er så mørke og rystede, at jeg ikke vil lægge dem ud på nettet. Det lille lam hoppede og sprang, alt hvad det havde lært, mens det også peb. Moderen med det andet lam, var forsvundet ind bag en trådindhegning, hvor de stod og så på den lille stakkel, der ikke kunne finde vej ind til dem. Efter en tid, vovede moderen og lammet sig ud for at hente det andet lam. Sammen sprang de afsted alle tre.







Lørdag over middag kørte vi til Hestehovedet, for at gå en tur på Kuddeholm og se brændevinsstenen. Der måtte da være lidt kølig vind der ved vandet, men det var en stor varm gryde. Vi kom dog rundt om øen og også en tur på det højeste punkt, hvor en mand havde levet og gravet en stor sum penge ned, for ikke ret mange år siden. Vi fandt en skyggefuld plads ved Hestehovedets strandområde, hvor vi drak den medbragte eftermiddagskaffe.
Ved Hestehovedet var der også en lille udstilling af forskelligt håndarbejde. Disse sweatere viser en måde at udnytte et broderi på. En sjov og anderledes sweater. Stramajet var foret på bagsiden.
Kuddeholm, var ikke lige hvad jeg havde regnet med, men Nakskov Fjord byder på et utal af andre skønne små øer, hvor vi har udforsket nogle af dem, og en tur med Postbåden er bestemt anbefalelsesværdigt, selvom det ikke var det, vi gjorde denne gang. Vi var hjemme igen ved spisetid, der viste termometeret 43° på terrassen.
I dag søndag måtte jeg også ud at finde lidt luft. Det er for varmt at lave noget fysisk krævende arbejde, og sidde ned kunne jeg heller ikke holde ud. Jeg gik mig en tur her i lokalområdet, men ikke en vind rørte sig, selvom jeg udelukkende tog turen langs strandkanten i mere end to timer. Allan blev hjemme og holdt døre og vinduer åbne i hele huset.
Temperaturen i skyggen i dag var ‘kun’ 33° . Det er så varmt at man ikke behøver de store udfoldelser før vandet løber af en, men jeg fik plukket ærter i bagende sol, og fandt en skyggefuld, men varm, plads hvor jeg kunne sidde og bælge dem.