En dag på Christiansø

Søndag dem 19. juli 2015
Inden vi gik om bord på båden til Christiansø, gik vi en tur i Gudhjems stejle gader, selvom vi havde travet der så sent som i går. 
Da vi var kommet ombord, hørte jeg nogen spille og synge.
Vi blev altså sendt afsted med fuld musik. Vi hørte Prinsesse Tove og Der går altid både tilbage, tilbage til Gudhjem igen. Det gav smil på læben hos mange af os på båden. Det er åbenbart meget normalt på den tidlige afgang i sommerperioden, og en sjov start på turen.

Sejlturen varede en time, og derude på Østersøen, dukkede pludselig et stort gammelt skib op. Kusinen fortalte senere, at det havde været i tv, og at det var sejlet fra Frankrig, lastet med dyre vine til de bedre restaurenter på Bornholm. Skibet sejler helt uden motor. Der er mere at finde om Treshombres her.

Da vi nærmede os Christiansø, slog kaptajnen en afstikker mod Tat for at vise os at Østersøen var fyldt med gråsæler, og at et pæn lille flok lå og solede sig ved Tat. Vi så hundredevis af sæler i vand og på land, men de er ikke nemme at zoome ind på, når både sælerne, båden og bølgerne er i konstant bevægelse. Allan fulgte sælerne i kiggerten, mens jeg prøvede det samme gennem kameraet. Det så dog bedre ud i kikkerten, men man kunne også se dem med det blotte øje.
Vi kom i land, og gik straks rundt om øen, som næsten overalt er omringet af en stor tyk mur, som dette billede er taget igennem, fordi jeg synes det er sjovere, end det sædvanlige ‘ankomstbillede’.  Der er 2.500 meter løbende murværk.
Jeg har været på Ertholmene før, men det er snart en menneskealder siden. Nemlig med skolen i 1969, og der måtte vi ikke gå så langt omkring, så denne gang skulle jeg have det hele med.
Jeg havde læst lidt på lektien hjemmefra, hvor det overraskede mig, at al øens vandforsyning udelukkende bestod af overfladevand fra regnvandsbassiner og søer indtil sidste år. Det betød at vandet var mere brunt end klart, og havde en bismag af klor, fordi bassinerne også er et yndet tilholdssted for fuglene. I tørre perioder, måtte drikkevandet sejles fra Bornholm. Til toiletter med mere, brugte man havvand. Christiansø blev først selvforsynende med drikkevand februar 2014.


Der findes to campingpladser på øen, med rigtig fine faciliteter. En stor del af den mur der omkranser øen, blev regnet væk under en torden i 1999. Den er nu bygget op igen. Hver eneste sten er løftet og lagt på plads pr. håndkraft. Imponerende i vor tid med alle de hjælpemidler der ellers findes.

De mange små huse minder os en hel del om de færøske. Der er ikke meget plads inde i huset. Mens Allan tog et hvil, gik jeg på opdagelse alene. Jeg talte med en feriegæst, som vinkede mig nærmere. Hun havde lånt en bolig, og vi fik os en lille snak. Flere af husene er på 9 kvm. Det er jo ikke mere end et børneværelse.  
Det var hyggeligt at går der, op og ned ad små smalle stier og trapper mellem de små stenhuse. Det måtte Allan altså ikke gå glip af, så vi tog en tur sammen også.

Der er også store huse, og et meget langt hus med lejligheder. Her under ses for- og bagsiden af bygningen.
Vi skulle også på Frederiksø. En lang gangbro forbinder de to øer. Vi ville spise frokosten hos Ruths Kryddersild, men der var lukket om søndagen.
Der skrives og siges, at man let kan se begge øer på de 3 timer der går, inden den første båd sejler igen. Det kan man i store træk også, men ikke når man vil udforske hver en krog, så vi havde ikke travlt, vi ville være sikker på at få det hele med. Vi kunne godt bruge 3 timer mere, så da alle andre gik ned til båden, var der plads til os på Christiansø Gæstgiveri, hvor vi spiste en sen frokost. Et hyggeligt sted. Utrolig lækker mad og en fantastisk udsigt.
Det havde været tørt og lunt hele dagen, men det trak sammen til regn. Vi gik videre for at se kirken, kirkegården, tårnet og andre hjørner. Pludselig styrtede det ned og vores regntøj lå godt og tørt på cyklerne på Bornholm. Værst var det med Allans høreapparater. De druknede så han intet kunne høre. Med fagter og fingersprog blev han bedt om at pille dem ud og stoppe dem i rygsækken, så de ikke tog mere skade end højst nødvendigt.

Vi fandt lidt tørvejr i Det store Tårn, som er under restaurering. Regnen betød at det vrimlede frem med tudser alle vegne. Man skulle virkelig se sig for inden man flyttede foden fra sted til sted. Aldrig har vi set så mange grønne og brune tudser på en gang.

Vi fandt atter ly i Gæstgiveriet, hvor vi fik os en tår kaffe med æblekage og blev tørret lidt, men der er grænser for, hvor længe vi kan sidde og lave ingenting, så ud i regnen igen med os, til vi kunne komme hjem. Båden vippede endnu mere på hjemturen end på udturen, men det blev tørvejr igen.
Der er meget, jeg ikke har nævnt eller vist, men indlægget er vist blevet langt nok nu.
Lidt info: Christiansø har 90 indbyggere fordelt på 40 husstande og besøges årligt af 60.000 turister. Du kan også finde mere om Ertholmene her. Øerne er absolut et besøg værd.