Fra Nexø, Gudhjem, Hammershus, Hasle, Svaneke og retur til Nexø

Lørdag den 18. juli.
Solen var allerede stået op, så jeg listede ud ad døren 6:15 mens Allan stadig sov. Jeg så mig omkring i området en times tid. Det trak sammen til regn, så jeg vendte snuden hjemad for at drikke morgenkaffe, men ikke uden at blive våd først. Inden Allan stod op, havde jeg allerede gået over 6.000 skridt, og så nævner jeg ikke antal skridt mere under disse ferieindlæg, men det er blevet til rigtig mange skridt for både Allan og mig.
Vi drak vores morgenkaffe, og den eneste aftale, vi havde med os selv, var at køre til Gudhjem, for at sikre os plads ombord på båden til Christiansø, en af dagene. På vejen dertil, kom vi bl.a. forbi Østerlars Rundkirke. Den måtte vi have et gensyn med.
Kirkens mure er godt 2 meter tykke, så det har gjort det muligt at anlægge en trappegang indeni væggen. Det solide murværk er bygget af granit, slæbt til fra marker og kyster. En stejl og ufremkommelig trappe, fører fra koret og til kirkens øverste stokværk. Trappen er ujævn og smal, for at besværliggøre et eventuelt angreb. Det var et imponrende syn, der mødte os øverst oppe. Trækonstruktioner på kryds og tværs. Desværre er det umuligt at tage et billede, der viser det fantastiske håndværk.
Lige over for rundkirken ligger Sæbemageriet. Her finder man meget andet end sæbe. Der er også en lille hyggelig cafe, med gammelt brændekomfur og blåt køkkentøj på væggen.
I Gudhjem reserverede vi plads på båden til Christiansø allerede med første afgang næste dag. Herefter gik vi på opdagelse i byens stejle gader. Vi gik stræde op og stræde ned. Nogle af gaderne er så stejle, at det er forbudt at cykle der.

Turen fortsatte til Hammershus, som Allan mente måtte have forandret sig, siden vi var der sidst for 35 år siden. Han kunne kun overbevises, ved selvsyn, så vi tog derop og gik det hele igennem, og fik dermed konstateret, at intet havde forandret sig. Trods renovation, er det stadig de samme ruiner.
Turen gik videre til Jons Kapel, som vi også har set tidligere. Der er en lang tur, inden man når frem til de over 200 trappetrin ned til selve kapellet. Derfra skal der klatres over nogle meget ufremkommelige sten, og udsigt, Tja.. det er der ikke rigtigt noget af. Da vi nåede frem, tænkte vi: “Hvor Herre til hest, er det bare det”. Det havde vi helt glemt. Med dette indlæg, håber vi, at vi nu kan huske, at vi aldrig mere behøver at se det igen.
Vi steg op igen, og kørte videre til Ols Kirke, som er fra 1100-tallet. Der tog de også entre, så vi nøjedes med at se den udvendigt. Hele ferien skulle jo ikke bruges alene på kirkestudier. 
Derfra gik turen til Helligdomsklipperne, hvor vi tog en masse trapper. Allan opgav dog den sidste del af turen, så jeg tog turen ned alene, og kravlede over yderligere en masse sten, for at komme helt hen til gryden, mens Allan sad halvvejs oppe og ventede på en bænk. Billedet til højre er for at vise, at selv unge atletiske mænd må ned og bruge begge hænder til hjælp, for at komme fra sten til sten.
Jeg kom hen til gryden, hvor det krævede et godt skræv for at få fodfeste på den stejle stige. Jeg begyndte tilbageturen.

Derfra gik turen til Svaneke, hvor vi spiste og gik os en aftentur. Vi så glaspusteriet og meget andet. Jeg bemærkede bl.a. diverse børneansigter malet i bunden af kopperne. Der var både kagetallerkener og fade der passede til. Nogle var dekoreret yderligere, og var altså knapt så enkle i deres udsmykning. Der var meget forskelligt at kigge på, og noget krævede lidt mere tid til at fordybe sig i, så vi ville vende tilbage på et senere tidspunkt, men nu var det tid at komme hjem til Nexø og få aftenkaffen og en nattesøvn.