lørdag den 10. august 2013

Ny tradition i Sakskøbing og lidt om biler

Classic Cars and Bikes Meeting er et nyt tiltag i vores gamle kommune. Der var tilmeldt over 200 nypudsede køretøjer. Biler er en af Allans store interesser, så ham og Mads lavede en aftale. Jeg blev hjemme og fik ryddet lidt op i diverse hængepartier. Da jeg over middag manglede noget skråbånd, eller andet afslutningsmateriale til min syopgave, besluttede jeg mig for at køre til byen, som i dagens anledning havde længe åbent. Så kunne jeg lige se lidt af hele optoget i byen samtidig.
Sakskøbing Tambourkorps P1110794
Sakskøbing Tambourkorps, som min niece og hendes mand spiller i, gik foran og banede vejen for alle de mange køretøjer, som skulle ud på en længere fastlagt rute der ville vare to timer. I den lille lokale avis, hvade man opfordret alle på ruten til at stille havemøblerne ud i rabatten og sidde og nyde frokosten eller eftermiddagskaffen, og på den måde samtidig lave en form for “Tour de France” stemning. Det er der sikkert rigtigt mange der har gjort, kan jeg forestille mig. 
page a
Mens jeg stod og kiggede lidt på de mange forskellige køretøjer, blev der vinket og råbt hej fra et par af bilerne. Den første var Mads, og efter ham kom der flere af hans venner kørende. Mads kunne ikke drømme om at købe eller eje en ny bil. Bilerne skal minimum være 25 år, men det er de også. Han har forelsket sig i de gamle biler. I vinters skulle den ene bil til syn, den han bruger til daglig. Det var et kæmpe arbejde, så han måtte bede om synsudsættelse. Når han viser og fortæller synes jeg, det ser helt håbløst ud. Den gik selvfølgelig igennem syn, uden andre bemærkninger end, at den har du vist brugt en hel del timer på. 
P1080625 P1110696
Da han var på ferie, havde han indbrud i den fine “nye” bil. Sideruden blev smadret, og dørlåsen ødelagt. Drengen købte en ny dørlås og flyttede om på ringene, som ses på billedet, så de passer til hans bilnøgle. Han kom lige en smut hjem og demonstrerede hvordan han fiksede den sag.   P1110674
Den eneste i huset der ikke interesserer sig for biler er mig. Camilla  arbejder med de nyeste, nyeste biler, og har en viden der gør Allan grøn af misundelig. Mads arbejder med gamle biler i fritiden, og Allan, tja… han er bare vældig interesseret i at se og høre om det hele, og kan klare lidt reparationsarbejde til husbehov. Der er tit bilsnak på programmet, når vi er samlet.
Gladioliusmarken er set et sted mellem Næstved og Slagelse på vej hjem fra ferie.

10 kommentarer:

  1. Der har sikkert været en masse skønne biler at kigge på for drengene. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. De har hygget sig, og fik en hel masse timer til at gå :-)

      Slet
  2. Sikke en masse smukke gamle biler.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var i hvert fald mange, og ind imellem nogle ret specielle, som selv jeg kunne se forskel på :-)

      Slet
  3. Skønne gamle eller ældre biler, og en skønsom blanding mht alder og stil..

    En af charmerne ved de ældre biler er jo netop at man selv kan lave dem, men ligefrem at justere låseringe - dét imponerer mig altså.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige nøjagtig charmen og muligheden for at lave noget selv, Mads er fanget af. Han havde ikke prøvet det før, men skilte den gamle lås, og fandt ud af det på den måde. Der blev brugt noget tid på det, og var han timeansat et sted, havde den nok ikke gået, som han selv sagde.

      Slet
  4. Jeg syns de gamle biler er flotte og charmerende, MEN dybest er en bil bare et transportmiddel for mig (som i parentes bemærket slet ikke ejer bil for tiden) og hvis den ellers har 4 hjul og starter når man drejer nøglen er jeg såmænd glad.
    Gladiolusmarken er derimod superskøn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det som dig. En bil er bare et køretøj, hvor man kan sidde i tørvejr. Jeg er fuldstændig ligeglad med mærket, jeg kan alligevel ikke huske hvad vi selv kører i :-)

      Slet
  5. Sådan en flok skønne biler kunne også få mig lokket på gaden. Bare for at kigge, for jeg kunne ikke tænke mig, at få en i garagen. Det er dejligt, at der bliver holdt liv i gaden i vores yderområder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da meget sjovt et øjeblik at kigge på den stribe biler, der kom kørende, men i længden bliver det kedeligt. Hvad der holder i garagen er jeg sådan set ligeglad med, bare den vil starte, når jeg skal bruge den :-)
      Liv i gaderne med jævne mellemrum er rigtigt godt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)