fredag den 30. august 2013

De første udfordringer i Vágar

Vores første dag på Færøerne, onsdag den 21. august 2013
P1120022Allerede i flyet bemærkede jeg hurtigt, at de fleste rejste i ganske almindelige jakker, men vi var bestemt ikke de eneste med skitøj, men det var stadig ikke til at konkludere hvad der var normal påklædning. Vi landede i sol og 17 grader, og mødte selvfølgelig mange i shorts og bare arme, så den skijakke var lidt overflødig. Vi skulle bare have udleveret nogle bilnøgler, og finde 62ºN Airport Hotel, så kunne vi få læsset af og få lagt lidt mere af det varme tøj. 
Vi fandt bilen, pakket ind i det fjerneste hjørne. Da Allan satte bilnøglerne i lyste alle P1120026advarselslamper ham lige i ansigtet og alle viserne for rundt, så han næsten blev helt rundtosset. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Displayet fortalte at bilen skulle til service. Allan prøvede at dreje nøglen en gang mere, med blot med samme resultat. Bilen startede fint og sagde ingen underlige lyde, men vi skulle trods alt køre i den en hel uge, så vi var ikke helt trygge ved de signaler, selvom vi også gik ud fra, at bilen måtte være tjekket og fundet i orden til en uges kørsel mere, efter den tidligere lejer havde stillet bilen!
Tunnellen i GásadalurEn anden udfordring var at den Opel Meriva, var udstyret med en elektrisk håndbremse.  Det havde vi aldrig stiftet bekendskab med før. Vi anbragte fru Garmin i forruden, og bad hende finde vores hotel, men hun var frosset helt fast, og nægtede at røre på sig. Det fik jeg dog løst, men Færøerne kendte hun slet ikke. Der var ikke andet for, end at vi begav os ud på egen hånd, med det sædvanlige gode gamle kort, og evt. spørge om vej. Allan har, mens vi var deroppe, undersøgt sagen, og fået oplyst, at man skal købe en specielt Færørkort, et micro SD kort, til 495,- kr., som man kan køre efter. Vil man have det hele med, så skal man ryste op med 1.495,- kr. Det kræver dog at det ER en Garmin.Har man ikke det mærke, må man nøjes med et papirkort. Hvordan det Færøkort skal forstås og hvad forskellen er, bliver vi svar skyldige. Allan fik bare bekræftet, det han nægtede at tro på. Nemlig at en almindelig GPS ikke kan finde færøerne. Vi klarede os nu ganske udmærket med vores kort.  Bygden Gásadalur










Efter at have kørt lidt rundt i Sørvagurs omegn, spørger vi om vej til hotellet, som vi ellers kunne se fra lufthavnen, men som pist… forsvandt, da vi sad i bilen. Det viste sig, at vi var kørt lige forbi. Oplysninger, informationer og vejskiltning er generelt mangelfuldt, synes vi.
Bygden Gásadalur Efter at have læsset kufferter af, og meddelt hotellet, hvor vores biludlejer opholder sig, at der var problemer med bilen, kørte vi en tur ned til havnen, for at finde båden til Mykines. Det lykkedes os at finde et par havnearbejdere, hvoraf den ene var en del af mandskabet der sejlede med båden hver dag. Jeg har jo læst på lektien, så jeg spurgte, om vi kunne være sikker på at komme både frem og tilbage til Mykines, hvis vi tog med båden dagen efter. “Skippers” svar var, at sikker kan man aldrig være. Mig, hvor stor er risikoen for, at man p.g.a. pludselig vejrskift, må have en overnatning på øen. Skipper: Det er sket, men endnu ikke i år og det ser lovende ud i morgen hvor de lover godt vejr. Fjeldvandring på Mykines, stod højt på ønskesedlen, men ingen adgang på båden uden pladsreservation, så vi måtte hjem og bestille plads.
P1120039 Bygden i Gásadalur
Vi kørte videre mod Bøur og gennem den “nye” tunnel, som kun var sparsom belyst og kun i et spor, med nogle vigepladser. Gásadalur kunne man før tunnellen blev bygget i 2004, kun sejle dertil. De har virkelig boet afsides og isoleret, de mennesker. Selvom vi kørte et pænt stykke nedad, efter vi var kørt ud ad tunnellen, se det lille bitte hul i billede nr. 3 eller 6 (det med stigen) ligger den lille bygd alligevel meget, meget højt over havet. Vi gik en lille tur. Jeg talte 17 huse. Om de alle er beboet, ved jeg ikke, men før tunnellen kom, var der kun 7 indbyggere i bygden. Det må da være verdens ende, efter min mening, men den ligger et helt andet sted på Færøerne, hvor vi også har været. Vi kørte tilbage til hotellet, hvor Allan talte med biludlejerchefens søn. De ville kigge på bilen i morgen tidlig. Vi sad længe over aftensmaden og nød udsigten fra restauranten.
Solnedgang i Sørvágur Solnedgang i Sørvágur
Vi kunne se, der ville blive en flot solnedgang. Det måtte vi da have med, så vi afsted med kameraerne. Solnedgangen måtte kunne ses nede ved vandet. Der var nu længere ned end vi lige havde forudset. En ting er bil, og et andet er bentøj i det bakkede terræn. Vi gik og løb i det uendelige, og da vi nåede byen og vandet, var det alligevel ikke der, det skete. Allan mente ellers, at hvis vi bare gik lidt længere, så kunne vi få det hele med. Vi var ikke helt enige, men der lå hele tiden en fjeldtop i vejen, og dagen efter, hvor det igen blev lyst, måtte han indse, at selvom vi havde kørt i bil eller været på fjeldvandring, havde det været en umulighed.

14 kommentarer:

  1. Dejlige, dejlige billeder - lige præcis som jeg forestiller mig Færøerne.
    Jeg forestillede mig egentlig, at der ikke kan være flere veje, end man sagtens kan bruge et gammeldags papirkort, men der tager jeg måske fejl?
    Glæder mig til at læse mere om jeres ferie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Papirkort er fint. Allan er bare blevet et vanedyr, så den GPS skal altså virke :-) Havde den virket, havde han helt sikkert diskuteret med hende :-)
      Jeg arbejder på sagen i ledige stunder :-)

      Slet
  2. Jeg troede nu som Ellen, at det kunne overskues rimeligt nemt - men så fik I jo set lidt mere; og heldigt, at bilen holdt! Det ser så smukt ud - og selv jeg ville nu nok kunne klare mig uden skijakke.

    Glæder mig til at læse mere - med fare for en akut rejselyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen forretninger gør den store opmærksom ud af deres egen eksistens. Det er svært at se hvad der er privat beboelse og hvad der er forretning. Alt ser så tillukket ud.

      Jeg ved jo du holder meget af varmen, og det betyder jo ikke nødvendigvis at du er en frossenpind :-) Det var ikke ualmindeligt at se færinger gå med skijakker. Hue er fast beklædning og vanter (luffer) så vi også et par stykker med.

      Thihi... vi må se hvor store fristelser jeg kan byde på, eller hvor god du er til at modstå dem :-)

      Slet
  3. Det var i starten af firserne jeg var på Færøerne og der var ikke ret mange tunneler dengang, så I har sikkert set flere af øerne end jeg gjorde. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er kommet en del tunneller de seneste år, så ja vi har været vidt omkring. En bro eller tunnel gør det jo lidt lettere :-)

      Slet
  4. Skønne billeder! Jeg har desværre aldrig været der. Husbonden har besøgt øerne og fortalt vidt og bredt. Han var så heldig at komme med en helikopter rundt!
    Der må være mange, der bor temmelig isolerede.
    Jeg håber ikke, at I havde en uge i tåge?
    En spændende optakt til jeres ferie. Jeg glæder mig til at læse mere!
    God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helikopter er også den hurtigste måde at komme frem på. Jeg synes i hvert fald at rigtigt mange bor meget isoleret, men broer og tunneller har hjulpet godt. Vi havde heldigvis ikke tåge hele ugen.

      Slet
  5. Dejlige billeder ;O) og hvor der da smukt.
    Skidt med jakkerne, det er heller ikke sjovt, hvis det var koldt og i kom til at fryse, vel ;O)
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er smukt :-) Nej, det er bestemt ikke sjovt at fryse, så hellere svede eller smide noget af tøjet :-)

      Slet
  6. Jeg har aldrig været på Færøerne, men det er en god tur du tager os med på. Dejlige billeder og en overskrift, der passer glimrende til beskrivelsen.

    SvarSlet
  7. Jeg tænkte ellers på dig og bjergene i Østrig, og at dette måske var noget. Man skulle også helst kunne finde en sammenhæng mellem overskrift og indhold :-)

    SvarSlet
  8. Endnu engang dejlige billeder, du prøsenterer. Der er ikke noget at sige til, at det var svært at finde ud af overtøjet. Men så fik I brug for skijakkerne, godt I havde dem med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lag på lag-tøj er absolut at foretrække, for der var også timer på feriedagene, hvor det var godt med bare arme, hvis man opholdt sig i læ, de rigtige steder.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)