Familiemøde, blogtræf og cykeltur

Allan har, i flere år, været ret misundelig på de fætter- kusinefester vi holder i min familie. Jeg ved det er et stort arbejde, at finde adresser på alle og arrangere, selvom det dog er blevet noget nemmere nu, da mange er på Facebook, og kan kontaktes den vej rundt. Da vi startede var der kun telefonbogen og ingen internet.
Også i Allans familie, har flere med jævne mellemrum sagt, at det kunne være sjovt at mødes alle sammen, men så sker der heller ikke mere. På FB var der et familiemedlem, der lød lidt mere ihærdig, og Allan øjnede straks chancen, men ham og skrivning, hvis der skal sættes mere end tre ord sammen, er en håbløst situation, så hans bøn var: Vil du ikke nok? Jo, men du må selv følge op, og klare resten. Ja, ja, det skulle han også nok. Det har han næsten også gjort. Familien er spredt fra Gedser til Skagen Jylland, så forslaget blev, at hver familie pakkede madkurven og troppede op på Frilandsmuseet, hvor vi skulle mødes, for at få nogle hyggelige timer sammen. Der var lidt stille under spisningen, for flere havde aldrig mødt hinanden, og kendte ikke hinanden, som vi der lever i blogland gør det. Så man aner absolut intet om hinanden. Under traveturene kom der godt gang i samtalerne, på kryds og tværs, og alle har tilkendegivet inde i den lukkede gruppe på Facebook, at det har været en ganske hyggelig dag, der godt må blive en tradition. 
Når nu vi var kommet til staden, havde vi lavet en aftale med Hanne, som vi mødte første gang i Sverige hos Ellen og John. Vi tilbød at tage hende med til Lolland, så vi kunne vise hende lidt af sydhavsøerne. Hanne var straks med på idéen, og vi startede aftenen med et let aftensmåltid, inden vi gik os en lang tur i skoven og langs vandet. 
Vi ved jo, at Hanne også er glad for at cykle, så vi foreslog, at hele søndagen skulle foregår på cykel, også selvom det skulle regne lidt. Vi havde fået lov til at låne søsters cykel i dagens anledning.
I formiddags pakkede vi madkurven til hele dagen og begav os ud på Sundruten som er 46 km. Vi var ikke nået ret langt før Allan måtte af og pumpe.  Det foregik flere gange, inden han indså nødvendigheden af, at cyklen skulle lappes. Vi mærker og lytter alle tre, men kan bare ikke finde det hul. Til sidst lykkedes det endelig, og vi fortsatte turen, og nød det gode vejr, solen og udsigten. Der blev holdt drikke- og spisepauser samt fotostop undervejs. Vi har mest kørt på skov- og grusveje, meget, meget smalle stier, vi har kørt på mountainbikerute mellem trærødder og høje skrænter, hvor det gjaldt om at holde tungen lige i munden, for ikke at styrte og ende flere meter nede i vandet.  
Vi har været rundt på Lolland og Falster, og en lille bid af vejen foregik på asfalteret vej. Der er en vis herre der igen har fået ondt i bagen, fordi han som sædvanlig ikke har fået trænet. Hanne kunne også mærke, at det var en anden cykel, end den hun var vant til at køre på. Hjemme igen var der nogen, der fik sig en ekstra kop kaffe, mens jeg fik lavet lidt mad. Vi har nydt, vi har hygget, og vi har kørt Hanne til toget, hvor vi vinkede farvel for en god time siden.
Endnu en dejlig weekend er smuttet, og regntøjet fik vi slet ikke brug for. Vejret har i den grad været med os begge dagene.