Hjælp

Sådan lød overskriften på en mail, Camilla havde sendt. Jeg ved, at det ikke er mere alvorligt end som så, for er det alvorligt og vigtigt, så foregår det pr. telefon.
I mailen stod: Når du får tid, så prøv lige at se, hvad jeg har syet til Bacchus. Camilla har ingen symaskine. Billedet ligger på min profil på FB. Problemet er at strik giver sig, så det bliver hele tiden længere og længere. Har du mon nogle stofrester, som man kan sy sammen til noget, der ligner det på billedet? Farven er ligegyldig, for han skal kun have den på indenfor. Tanken er, at jeg vil have en velcrolukning i stedet for spænder, og så skal der syes skulderpuder i ved albuerne, fordi han har fået betændelse i dem, og ikke må slikke på dem.
Nu er det bestemt ikke hver morgen, jeg får tjekket mail, men det sker lidt oftere, nu hvor jeg har fået min iPad. Jeg skrev tilbage, at jeg både havde stof, skulderpuder og velcrobånd liggende, men jeg havde brug for nogle mål, så jeg vidste, hvor meget stof der var behov for. Jeg synes det lød som en spændende udfordring, så da jeg kom hjem fra arbejde, ringede jeg til Camilla og fik lidt flere detaljer. Hun sendte mig yderligere et par MMS, så jeg kunne se værket fra alle sider, da jeg sagde, at jeg ville prøve om jeg kunne tegne et mønster, der kunne klippes efter. Jeg blev så bidt af det, at jeg også gik i gang med at klippe i stoffet og sy tøjet sammen, men så gik jeg i stå og var nød til at ringe til hende. Er du også begyndt at sy, siger hun. Ja, og så sendte jeg et par MMS til hende efterhånden som arbejdet skred fremad. Vi har jo ingen hund, som kunne prøve, så der var jo ikke andet at gøre, end selv agere hund, mens Allan tog billeder, vi kunne sende.
Ved I hvad barnet siger? Du er tosset mor :-) og ihhh, hvor bliver Bacchus altså farvestrålende at se på :-). I den glade og muntre tone, det blev sagt på, kunne jeg godt høre, at det ikke var noget stof, der under normale omstændigheder, ville være blevet købt til det formål. Er du allerede færdig med det, siger hun, da det sidste billede blev sendt til hende. Ja, det er jeg, og far vil gerne køre ind med det til dig i morgen. Nej, det skal han ikke, jeg er ikke hjemme, jeg skal på arbejde, og til dyrlæge og… Jamen far kan da bare lægge det i postkassen, eller køre ud på arbejdet med det til dig. Nej, det var for dyrt for os, og det skulle vi ikke have ulejlighed med. Det kære barn, vil ikke være til ulejlighed. Hun havde en bedre idé. Giver I en tår kaffe, hvis jeg kommer en hurtig smut med Bacchus i aften. Selvfølgelig gjorde vi det. Så kunne vi også prøve det på hunden med det samme, og se om det i det hele taget kunne passe ham. Jeg kan først være der 20.45, siger hun. Det er i orden, vi skal nok have kaffen klar. Mens vi ventede gik jeg i gang med at klippe sæt nr. to.
Da Camilla ankom, blev albuebeskytterne prøvet, men de var desværre for stramme. Mens vi drak kaffen, sprættede jeg op, og syede en fartstribe i. Hunden fandt sig godvilligt i alt det tøjprøveri. Jeg blev færdig og det kom til at passe perfekt. Albuebeskyttere nr. to, blev heldigvis ikke syet færdigt, for de passer jo heller ikke. Bacchus hoppede og sprang rundt i haven med sit nye tøj, og var ganske tilfreds, og tøjet holdt til alle strabadserne. Det var en glad Camilla og en glad hund, der forlod os ved godt 22 tiden. At hun så punkterede på motorvejen midt mellem os og eget hjem, er en hel anden historie, der holdt hende, kæresten som heldigvis har ferie nu, og mig vågen det meste af natten.