tirsdag den 13. oktober 2015

I kløften mellem geder og alpevioler

Kreta, mandag den 5. oktober 2015 og endnu en dejlig morgentur langs stranden.P1090002
At gå gennem Samariakløften var udelukket, da 18 kilometers vandring nok var lidt for meget at byde Allans forholdsvis nyopererede knæ, men vi ville gerne finde noget tilsvarende. Jeg havde læst om flere kløftvandringer, så vi satte GPS’en til. Vi fandt dog ikke det vi søgte, men så meget andet på vor vej.
P1090007 P1090009

Blandt andet løse hunde på vejen, og de flyttede sig ikke. Den tøjrede ged skulle absolut over vejen da vi kom, så vores tanker gik i retning af, om vi kunne komme over snoren, uden at kvæle dyret, hvis det ikke snart stoppede op. Det lykkedes uden at nogen omkom. Vi kom igennem små idylliske steder, hvor blomsterne hang ud over vejen.
P1090011
Vi opgav at finde den nævnte kløft, og blev enige om, at vi bare måtte se noget andet i stedet, så hurtigt som muligt, så vi kunne slippe for bilkørslen. Hold ind til siden, ved først givne lejlighed, så vi kan se på kort, var ordren til chaufføren.
P1090022
Vi fandt et hul i De Hvide Bjerge, hvor vi kunne komme ind til siden. På den anden side ad vejen, syntes C der så interessant ud. Skal vi ikke prøve at gå en tur derned, spørger hun. Det var alle med på. Hvor heldige har man lige lov at være! Der var den jo, den kløft vi søgte. Vi begyndte nedstigningen til den imponerende Topoliano Farangi kløft. Efter en tid kom vi til en indhegning, med et utal af geder. Der hang et lille stykke papir, hvor der stod, at området var privat, men at man gerne måtte gå igennem indhegningen,  bare man sørgede for at lukke lågen forsvarligt igen, så gederne ikke forsvandt.P1090024
Det var ikke nogen helt nem opgave, da låge og hegn var noget interimistisk noget, med rusten hegn og træstokke viklet ind i hinanden, men vi fik løst opgaven og begav os gennem den 1,5 meter lange kløft, der når en dybde på 300 meter.  P1090025
Kløftens bredde veksler mellem 5 og 50 meter. Vi snoede os igennem kløften, mens vi blev betaget af alle de små alpevioler, der stod alle vegne.P1090055
Vi var på klatretur flere steder inden vi efter en times vandring nåede frem til en grotte med det hellige kors. Grotten lå på den modsatte side af kløften, så vi gik videre en halv times tid, inden vi vendte om.
P1090039Da vi kom tilbage til grotten, begav ungerne sig ud på en lidt større klatretur. Først måtte de langt ned for at stige op igen på den modsatte side, hvor de endelig kunne komme ind i grotten.P1090041
Grotten var meget stor og meget mørk, og der var et helt tæppe af efterladenskaber fra gederne, så uden lommelygte var det bedst at stoppe. Det var heller ikke til at vide om man blev overfaldet af flagermus og andt, så ungerne begyndte ned- og opstigningen endnu engang.
P1090043 P1090046

Vi tog turen tilbage til bilen, for at finde et sted hvor vi kunne få andet at drikke end vand. Sulten var også så småt begyndt at melde sig. Det var tæt på 30° graders varme, så vi havde ingen problemer med at holde varmen.
P1090059
Vi havnede ca. 13 km senere ved Agia Sofia grotten, som ligger i den vestlige del af De Hvide Bjerge. Vi bestilte drikkevarer, friskpressede appelsiner, som er en af vores yndlingsdrikke. Kun chaufføren valgte anderledes. Han syntes han trængte til noget stærkere og mere opkvikkende lige der.P1090063 


Efter at have nydt den storslåede udsigt og spist og drukket os mætte, besteg vi en masse trapper, for at komme op i Agia Sofia grotten som ligger oppe i bjerget. En pæn, men smal og ret stejl sti fører op til den store grotte, der er udsmykket med drypsten.
P1090066

Efter sigende er der et guldtrin, som kun de, der ikke har gjort noget dårligt i hele deres liv, kan få øje på. Vi må desværre hermed konkludere, at  vi åbenbart ikke hører til den kategori, da ingen af os så det gyldne trin.
P1090081


Vi gik rundt i den 20 meter høje grotte, der har en diameter på 70 meter. På steder var der meget, meget mørkt og glat. Der findes også en lille kirke i grotten. Grotten har efter alt at dømme været beboet siden neolitisk tid, da man har fundet potteskår fra den periode og helt frem til romersk tid.
P1090095
Da vi havde endevendt grotten et par gange, tog vi turen ned igen, og satte kursen mod hotellet. Vi kørte atter ind i bjerget, gennem den tunnel som tyskerne lavede under 2. Verdenskrig. En rigtig flot tunnel at kigge på. Aldrig før har vi set så flot et murværk inde i en tunnel.  Mine billeder blev desværre elendige. M optog en lille video mens vi kørte igennem, men den video har jeg ikke.

Vi havde en smuk tur hjem med panoramaudsigt over Middelhavet.
P1090099
Hjemme blev der lige tid til at bade og komme i noget andet tøj, for atter at gå op at spise på Roka. Solen var ved at gå ned.P1090102
Da vi ikke skulle være på Kreta en hel uge, og ikke kunne nå hele menukortet igennem, var det meget passende at bestille en græsk platte, hvor alle de græske menuer figurerede. P1090103
Her er der ‘kun’ mad til 2 personer. Det smagte så godt alt sammen, men desværre måtte vi alle levne en masse. Godt vi skulle ud på en lille vandretur hjem, så vi kunne få rørt os lidt ovenpå sådan et måltid. Ingen nævnte ordet dessert denne gang. Der var ikke plads til mere hos nogen.

15 kommentarer:

  1. Der er godt nok meget at se på Kreta. Og I er jo rigtig gode til at finde de "listige" steder. Jeg har aldrig holdt ferie sydpå, men Kreta ser da ud til at være et godt bekendtskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kreta har meget andet end liggestole at byde på. De listige, gode og smukke steder findes vist alle steder i verden, man skal bare finde dem, og her er vi som mennesker meget forskellige. Vi elsker at gå på opdagelse i naturen, uanset hvor vi befinder os og det er heldigt at ungerne har det på samme måde. 8 øjne ser bedre end fire. Hvad den ene ikke så opdagede en anden. Kreta er afgjort et besøg eller flere værd :-)

      Slet
  2. Hold da op, der er godt nok fine steder på Kreta, som vi ikke har set - og sikke da en skøn alpeviol og nu kan jeg så sidde og savle og den platte, som I indtog dernede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom vi har været på Kreta fire gange er der meget vi ikke har set. Det er jo en stor ø og vi har ikke været det samme sted to gange endnu, lige bortset fra lufthavnen ;-) det var også vores første møde med alpeviolerne, som jeg ikke anede fandtes der. Der er også meget at savler over ;-)

      Slet
  3. Hvor har i da nået mange spændende ting på den forlængede weekend tur. Taber helt pusten, Godt det var dig/jer og ikke mig der skulle nå alt dette, skulle bruge mindst 3 uger for jeg kunne rumme det. Det er her forskelligheden mødes.
    Det er dejlige billeder - nyder hvert og et af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har nu ikke haft travlt overhovedet, men har da talt om, hvor heldigt er, at vi alle både er morgenmennesker, og ikke kan holde ud at sidde eller ligge ret længe nogen steder, men nærmest bare fulgt hinanden uden ord og aftaler om hvad vi skal nu.
      Forskelligheder skal der være plads til, og det har vi også. Det er bare på andre områder.
      Tak, nyd du bare videre i dit eget tempo ;-)

      Slet
  4. Sikke nogle pragtfulde billeder! Jeg har egentlig aldrig tænkt på Kreta, når jeg har tænkt på feriemuligheder, men det har du da lige fået ændret på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er ret glade for alle de græske øer, og mangler helt at sætte foden på østkreta. Vi har også mange 'huller' på Kreta generelt, vi ikke udforsket, men i store træk har vi set 2/3 af øen. Det er bestemt en feriemulighed.

      Slet
  5. Trist, at I ikke var fine nok i kanterne til at se guldtrinnet ;-) Ellers ser jeres dag ud til at have været rigtig fin. Med plads til både hygge og oplevelser. Jeg er glad for, at både I og den tøjrede ged overlevede jeres møde. Får nogle ret fornøjelige billeder på den indre skærm af en ged, der må ned med nakken, fordi tøjret pludselig bliver alt for kort :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her går vi og tror, at vi er nogle gode mennesker hele vejen igennem ;-)
      Hvem tror du der havde den største bekymring, omkring geden? Hundebarnet selvfølgelig :-) og da hun nævnte det, kunne jeg pludselig se snoren rundt om hjulene og meget andet :-D

      Slet
  6. Det fine klare blå vand er jo kendetegnet for de sydlige himmelstrøg, og det kan man vist kun blive betager af.
    Der er såmænd ikke noget at imponeres over. Det er sådan vi trives bedst.

    SvarSlet
  7. Jeg har aldrig været på Kreta, men jeg må sige det lyder og ser dejligt ud. Jeg tror I er rigtig gode til at finde perlerne.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi faldt for det græske ved vort allerførste besøg. Vi finder heldigvis altid noget vi selv synes er små perler.

      Slet
  8. Spændende tur du her diverterer med - og i sandhed et imponerende måltid mad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kløftvandringen var også miniferiens allerbedste udflugt, syntes vi alle 4, og dagen blev afsluttet med et festmåltid uden lige.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)