søndag den 8. juli 2012

Den store vaskedag

Vejret har igen i dag vist sig fra sin allerbedste side med masser af sol og varme. Lige et vejr til at vaske i, så tingene kan tørre på et øjeblik. Jeg gav havemøblerne en omgang, mens Allan klarede bilen. Allan slap dog nemt over det, da det kun var insekterne han fjernede for derefter at køre i vaskehallen og lade den klare resten. Jeg måtte bruge noget mere knofedt. Heldigvis klarede vaskemaskinen et par maskinfulde næsten helt selv.
P1060083 P1060087
Et par af vores smudsmåtter har længe trængt til en ordentlig gang skrubning. Den ene har været så medtaget, at den har været forvist til brændeskuret i flere måneder. Jeg havde næsten glemt vi havde den, men når jeg så på huskelisten, blev jeg hele tiden mindet om det. Endelig fik jeg taget mig sammen til at lave den spand sæbevand og lægge mig på knæ og skure. Nøj hvor det pyntede, så nu har måtten igen fået lov at komme indenfor.
P1060081 P1060082
Allan fik slået græsplænen, mens jeg har stået på hovedet i jordbærbedet samt i ribs- og solbærbuskene og fået svidt nakkeflæsket. De røde ribs og solbærrene er pillet færdigt, og resten af de hvide, eller gule, ribs får lov at hænge til fuglene. De så nemlig ikke for godt ud, ribsene altså, fordi de havde haft besøg af smådyr, og fuglene skal jo også have noget at leve af. De pillede ribs og solbær blev ribbet og lagt i fryseren, så er de klar til en gang hjemmelavet is på et andet tidspunkt.
Hvide ribs hvide ribs og solbær
Mens Allan gik i gang med at støvsuge bilen, fandt jeg hynden til drømmesengen frem, og satte mig en times tid og læste inden jeg skulle i gang med aftensmaden.
P1060116  P1060122
Aftenens menu bestod af laksefrikadeller, serveret med grovpasta og en skål salat, udelukkende lavet af drivhusets høst. Tidligere på dagen havde jeg lavet dessert af dagens jordbærhøst.  
Hurtig jordbærdessert
De friske jordbær blev tilsat en lille smule sukker samt lidt vaniliesukker. Derefter blev det hele blendet med græsk yoghurt og stillet i køleskabet. Det blev ret tyndt, så jeg var spændt på om det blev frugtsuppe, vi skulle have til dessert.
Et par lady fingers blev brækket i 3-4 stykker, lagt i bunden af to portionsglas, og vædet med Tia Maria. Det hele fik lov at stå og trække en tid.
Senere fordelte jeg jordbærmosen i glassene, og pyntede med en halv lady fingers, et frisk jordbær og et par blade citromelisse, hvorefter det igen blev sat i køleskabet.
En dejlig frisk dessert uden ret mange kalorier. Det blev ikke frugtsuppe, men heller ikke noget man kan skære i skiver som fromage eller is.

14 kommentarer:

  1. Som sædvanlig har I altid haft gang i en hel masse ting men du har da også haft tid til lidt afslapning...;-D God uge til dig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg nåede også afslapningen, og der var alt for varmt at sidde i den krog :-)
      Tak og det samme til dig.

      Slet
  2. I er altså utrolig flittige, det glæder mig du også fandt tid til lidt afslapning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fandt tid til afslapning, det gør jeg altid, men der er mange måder at slappe af på :-)

      Slet
  3. hæ hæ, han er smart ham Allan,,,Tænkte da jeg så du havde vasket havebænken, og Allan kørte i vaskehallen istedet for at bruge børste og knofest som dig; lige før vi tog på ferie, skulle manden min vaske gulve her i huset,( vi har olieret gulve ), han tog fejl af flaskerne og tog den stærke trip trap grundrens og ikke den fede plejeolie,som vi bruger til gulvene, gru og rædsel , heldigvis opdagede jeg fejlen, det blev en ommer med den fede plejeolie i vandet , gad vide om han tog "fejl" for at slippe for guldvask oftere ,hi hi ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er han da :-) Før i tiden vaskede han altid begge vores biler fast hver 14 dag i hånden, fordi maskinerne ridsede bilerne. I dag er maskinerne godkendt af ham :-)
      Til gengæld har han aldrig prøvet at vaske gulvet i huset. Det sorterer under mig.
      Det var skrappe sager din mand brugte, men om han havde en bagtanke vides ikke :-) godt det blev reddet.

      Slet
    2. Han har det godt manden din, jeg tror du forkæler ham ❤

      Slet
    3. Han klager heller ikke, men han er nu også sellv en meget hjælpsom mand -:)

      Slet
  4. Pyh, det var da for varmt til hårdt arbejde i går :-) I hvert fald i Sverige ... 27° i skyggen. Tør slet ikke tænkr på, hvor varmt det må have været i solen :-)
    Godt du lagde dig, inden du fik hedeslag ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi så slet ikke på termometeret :-) men der var skisme også varmt her. Der var mindst lige så varmt på drømmesenge, der kunne jeg let have fået hedeslag selv i skyggen :-)
      Du blev igen fisket ud af spamfilteret, nøjagtigt som hos Inge.

      Slet
  5. Det var nemlig vaskevejr. Hvilket jeg også benyttede til fulde, da jeg skulle have en hel masse af Donnaens tøj igennem på ingen tid, så hun kunne få det med igen. Jeg nåede at vaske og tørre fem x vask, heraf de fire på tørresnoren. Dejligt!

    Din dessert ser lækker ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at få ryddet sådan en kuffert vasketøj væk med det samme, helt uden at mangle tørreplads :-)
      Tak, den smagte så godt, at jeg lavede en portion mere her til aftens :-)

      Slet
  6. Det lyder lækkert, og måske er det meget godt at man ikke skal skære i desserten :-)

    Hvis man vil have sådan noget "tykkere" er det vel et spørgsmål om man kan afvande den græske yoghurt først (den er vist allerede lidt "afvandet" når man køber den, ikke sandt?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nærmere et spørgsmål om at få drænet jordbærrene :-) De afgiver så meget saft, og det er dem der gør det tyndt. Jo, den græske yoghurt er meget tyk.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)