3½ times nattesøvn og 2½ times skovtur

Da vi kom hjem i nat, efter at Allan havde hentet mig, syntes han, at han havde fortjent et glas rødvin, så vi satte os i køkkenet, mens jeg lige fik læst et par blogindlæg og skrevet et par kommentarer, på min nye iPad. Klokken blev derfor rigtig mange inden vi kom i seng. Selvom jeg fik mørklægningsgardiner til soveværelset af Mads i julegave, i håb om at kunne sove bare til kl. 7 halv 8, men det har de ikke hjulpet på. Solen var bestemt heller ikke generende, snarere tvært imod. Jeg gad ganske enkelt ikke lave noget i dag, og jeg ved, at hvis ikke jeg kommer væk, så ender det anderledes. Jeg spurgte Allan, om han ville med ud og gå en lang tur i skoven og kigge efter kantareller igen. Det vidste han nu ikke rigtigt, det var jo et møgvejr. Ja, men vi har da regntøj. Klokken er da heller ikke særlig mange, siger han. Et par timer senere, spurgte jeg ham igen. Måske, siger han så… Skal du med eller ej, spørger jeg. Jo, han skulle med.
I 1991, da Camilla gik i 2. klasse, havde klasselæreren arrangeret en hyggelig svampetur, i Hamborgskoven, hvor vi deltog, men vi ikke været i skoven hverken før eller siden. Regnen væltede ned, så vi iklædte os regntøj og gummistøvler og kørte afsted i bilen og så blev det tørvejr, men vi turde ikke andet end at beholde regntøjet på. Det blev en varm tur, for solen kom frem, og vi fik ikke en dråbe mere.
Vi kender absolut ikke den skov, så vi anede ikke, hvor vi kom hen. Inde i skoven lå der en græsmark eller et høslet. Ikke unormalt, men lidt mærkeligt at se, synes jeg. Vi kiggede begge efter kantareller, men fandt kun disse.

Vi gik og gik. Pludselig dukkede en Langdysse op. Allans store interesse, arbejdsskade. Da den var inspiceret gik vi videre, og så et træ med en kæmpe knude. Jeg fandt også modne skovhindbær.
Vi vidste at vi ville nå ud til vandet på et tidspunkt. Spørgsmålet var bare hvor langt der var. Vi nåede derud, men desværre der ikke meget udsyn for siv, men det er Nyk. F. sygehus vi har udkig til. 
Vi gik i skarp tempo tilbage, for vi skulle nå hjem og sætte en lille steg i oven, så vi kunne spise i ordentlig tid. Vi skal også i seng i ordentlig tid i dag, så mon ikke det er på tide jeg pakker sammen her ved skrivebordet. En ny hektisk uge venter allerede i morgen.