fredag den 10. juni 2011

Dødsbo 7 – køkken og ny garage

Hvordan det hele startede kan du læse her.
Køkkenet var noget af et særsyn med det lyserøde loft. Der blev revet ned og et nyt blev sat op. Det var hurtigt klaret. Det var jo trods alt et nybyggeri fra først i 60´erne, dette køkken. Det oprindelige hovedhus er fra ca.1880.
A1 A2

For at benytte hverdagsindgangen, måtte man hele vejen udenom garagen, for derefter at gå direkte ind i køkkenet. Dog var der lavet en lille træskogang, som bestod af et forhæng, i det ene hjørne af køkkenet. Da vi allerede havde etableret en ny indgang, var den dør i køkkenet faktisk overflødig. Der blev lagt nyt gulv. Mads ville selvfølgelig allerhelst have haft et helt nyt køkken, men det var der altså ikke lige midler til.
A3 A5

De fleste af køkkenskabene blev omrokeret. Døren blændet af og der blev tapetseret. De køkkenskabe var altså ikke lige Mads´ stil, så han malede alle låger. 
A4 A6

Han havde håbet på at vinde i lotto, men da det ikke skete, og han havde en utrolig dårlig arbejdsstilling, når han stod ved det lave køkkenbord. Da vi så gav ham en opvaskemaskine i gave, og der alligevel igen skulle ændres lidt på skabene, blev køkkenbordet samtidig hævet nogle cm, og der blev lagt ny bordplade på. A7


Han drømmer stadig om et helt nyt køkken. Selvom det ikke er der han slår sine folder mest.
Ved at bruge dette link, kan du læse om alle de andre projejekter ved at klikke videre derfra.



Ifølge Mads, var huset største mangel et “ordentligt” værksted og garage. Det 10er simpelthen en nødvendighed. Den garage, der var bygget til huset, havde vi jo besluttet at rive ned, fordi der ikke var adgang til haven bagtil med så meget som en knallert eller plæneklipper, fordi garagen var bygget helt over til naboens hegn. På dette billede til højre, er mere end halvdelen af garagen allerede revet ned, fordi den nye indgang er etableret i gavlen.  Der bliver taget en bid mere af garagen, og bygget et lille “hus” omkring olietanken. Der bliver gravet grund og støbt fundament, og vi rejser en garage. Mads har også allieret sig med en flok gutter, for der skal mange til at holde, støtte og løfte.
101 102

Et krav fra Mads var at garagen skulle være så stor, at der var plads til værkstedsbord, og at der samtidig kunne stå en bil derinde, og at bildørene i begge side kunne stå åbne, og at han alligevel kunne komme rundt om køretøjet, når han skulle arbejde.
103104










Selvfølgelig er det blevet næsten som han ville have det, han mangler dog en grav, det var der bare ikke penge til. Der blev indlagt vand og etableret håndvask. Jeg fik tjansen, sammen med Mads, med at planere hele den store jordbunke ud efter opgravningen. Der er isoleret på vægge og loft, og i dag har han et helt lille tekøkken derovre, som han har klunset sig til, et udtryk han selv bruger. Det samme gælder de vinduer der efterfølgende er blevet sat i.  Og selvfølgelig er der varme derovre. Det er jo der han opholder sig det meste af tiden, når han ikke lige har et job der skal passes.

8 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, hvis I ikke rigtig har forståelse for, når folk synes, det er et stort problem bare at få lavet sig et nyt køkken...
    Jeg bliver mere og mere imponeret over jer alle sammen, og det bliver bare så godt, selv om der må indgås nogle kompromiser undervejs. Rom blev heller ikke bygget på én dag :-)

    SvarSlet
  2. Det ser vel nok pænt ud med de grå låger, jeg synes at det er lidt fantastisk, at man kan få et køkken ud af de ting - jeg er ikke i håndværkertræning og skal tage mig meget sammen for at finde en måde at udskifte bordplade, vask og en vindueskarm af spånlaminat, som er ødelagt af vand.

    Jeg skal lige ha' lidt bedre tid til at læse den anden beretning om hvor meget I måtte smide ud. Det er tankevækkende!

    (Tak for rar kommentar på dax2)

    SvarSlet
  3. Ellen... Vi har skam forståelse for, at ikke alle kan, vil eller tør kaste sig ud i "projekt nyt køkken"
    Jeg er opvokset i et hjem, hvor man gør alting selv. Det har jeg prøvet at formidle videre til hele min lille familie :-)
    Ting tager tid, og der arbejdes på huset på 11. år. Selvfølgelig allermest de første par år.

    SvarSlet
  4. Donald..... Det kan godt være svært, at få startet op på projekter, men glæden er dobbelt når det er overstået. Ad åre bliver energiniveauet mindre, og helbredet er ofte også en stopklods, og hjernen har ofte svært ved at forstå det :-)

    SvarSlet
  5. Hvor bliver det flot det hele, og det køkken ser da utrolig fint og lækkert ud i den farve:-)

    SvarSlet
  6. Prikker i luften..... Det er utroligt hvad en gang maling kan udrette af mirakler :-)

    SvarSlet
  7. Der skulle vist lidt mere end bare maling til garagen - materialer, venner, tid til at planlægge og maskinkraft til at rive ned. Jeg kunne godt lide ideen med at der skulle være plads til værksted og te-køkken! Sådan en fornuftig matrikelejer vil med tiden få en rigtig god ejendom ud af det!

    SvarSlet
  8. Donald... I den forbindelse tænkte jeg nu kun på køkkenet :-)
    Ingen maskiner til garagens nedrivning, det klarede vi 3 selv med hammer og koben :-) Nu er der er ingen spild af tid ved kaffe- og spisetid, hvis han er i det arbejdshjørne :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)