torsdag den 5. august 2010

Endelig tid til nydelse

Allan startede i morges, mellem regnbygerne, med at montere de hegnselementer der var tørre. Jeg røg ombord i afrimning af fryseren, og fik skrevet en indholdsfortegnelse, selvom erfaringen siger mig, at den ikke er aktuel ret længe, fordi jeg ikke husker at strege, når jeg tager noget op, og aldrig får påført nyindkøb.

P8052559 F P8052566
P8052568P8052569 H

Jeg fik givet det meste af haven en overhaling, og trukket alle vores løg op, samt høstet de første hokkaido, mens Allan malede de sidste to elementer af hegnet.

P8052570 H P8052565 M

Da jeg længe har gået og sukket efter mælkeærter, som vi ikke har fået de sidste par år, fik jeg lavet en stor portion til aftens, og kogt en portion ekstra kartofler til kartoffelsalat eller brasekartofler. Så nu har vi to gange let mad, ☺ når vi i morgen skal ud og prøvekøre "dyret" som Allan har efterset og tjekket, for at være sikker på, at alt fungerer efter hensigten.

Naboen er kommet hjem efter nogle feriedage, hvor vi har passet hus, postkasse og kat. Nu er nøglen afleveret. Så de næste par dage, har vi slet ingen pligter. Vi skal blot have pakket lidt habengut i morgen, og så skal vi elles ud og opleve den frie natur. Det bliver forhåbentlig lutter fornøjelse.

Ingen svigerbørn var gode nok - slægt

Som skolepige erfarede jeg, at min mormor og morfar havde fået to børn uden at være blevet gift. Det var ikke normalt på det tidspunkt. Hvis man kom i ulykke, som det hed, var det bare med at blive gift inden det kunne ses. Mormor og morfar blev først gift da deres yngste, min mor blev døbt. Det var ret usædvanligt, og jeg spurgte hvorfor det var sådan. Mormor grinede bare lidt, men svarede mig aldrig på det.

Fra min mor ved jeg, at det var fordi mormor og morfar ikke måtte få hinanden for min oldemor. Jeg har altid kun hørt hende omtalt som “bedstemor”, så derfor benyttes denne betegnelse for hende.

Bedstemor og bedstefar var ret velstående gårdejere, og havde 4 børn. Ingen svigerbørn var gode, eller fine nok til hende.

Bedstefar og bedstemor med børn og barnebarn

Den ældste søn, måtte ikke få den pige han ville have. Han var så ulykkelig, at han troppede op på gården og skød sig selv foran moderens soveværelsesvindue, så han var sikker på hun så det.

Den næstældste, en datter, måtte heller ikke få sin udkårne, men der var det allerede “gået galt” datteren ventede nemlig barn. Faderen til barnet ville gerne giftes med datteren, men det fik bedstemor sat en stopper for. Barnebarnet, en dreng, tog bedstemor i pleje, og han blev opkaldt efter den søn der skød sig selv. Denne datter blev først gift i en meget sen alder, efter at forældrene var døde.

Tredie barn i flokken, var min morfar. Han var ellers den, der skulle overtage gården, men det ville min mormor ikke være med til, fordi hun skulle bo sammen med hele familien på gården.

Det undrer vel ikke nogen, når jeg fortæller, at sidste barn i flokken, heller ikke fandt en mand, der var god nok til bedstemor. Det endte dog med, at det unge par indgik en aftale med bedstemor, bedstefar var død. Betingelserne vil man korse sig over. Jeg vil eller må ikke nævne dem her, af hensyn til efterkommerne, da oplysningerne er mindre end 60 år gamle. Men den ene betingelse var, at de skulle blive boende på hjemstedet. Det gik selvfølgelig slet ikke. Efter en tid blev svigersønnen indlagt, på det vi i dag kalder, psykiatrisk afdeling. Datteren tog affære, hun forlod hjemstedet, solgte gården og fik sin mor, bedstemor på alderdomshjem.

Bedstemor døde på alderdomshjemmet, da hun skar pulsåren over på sig selv i 1951.

Datter og svigersøn fik et godt liv her i vores lille by.

Fortsættelse følger snarest, om hvad jeg har erfaret ved slægtsforskning.

tirsdag den 3. august 2010

Store arbejdsdag

Vi vil være færdige, til weekenden, med det hegn. I går malede vi begge, mens jeg også nåede at hjælpe Mads med at rydde lidt på hans loft, da han skal have nyt tag på huset. Allan hjalp Mads med at ringe rundt, for at få fat i et stillads, da den første mand havde brændt os af, og lånt det ud til en anden, som så ikke var blevet færdig. Mads og Allans telefoner var rødgløende. De har ellers gode forbindelser, ikke mindst Mads, men alle der ejede et stillads, havde allerede udlånt det.

Vi nåede også at have et møde med en forsikringsmand, noget vi ellers ikke bruger tid på, fordi vi ikke gider afsætte tid til det, og egentlig er godt tilfreds, der hvor vi er. Men nu får vi en besparelse på 1.100,- kr pr. år ved at flytte vores forsikringer. Dertil kommer 10-15% i bonus, hvis vi ingen skade får. Det er da bestemt også penge.

Først sent i aftes lykkedes det Mads at få et stillads på hånden. Stilladset skulle Allan og Mads så afhente i morges kl. 8. Nøglen skulle afhentes et sted, og selve stilladset stod opmagasineret et helt andet sted. Jeg gik i gang med at male hegn, mens de andre hentede stillads og opstillede det. Imellem maleriet, fik jeg høstet nogle salatagurker og slået op til en gang boller.

Salatagurker Nybagte boller

Lidt før middag kom Allan og Mads tilbage, og fik en kop kaffe, og et stk. rugbrød, mens jeg formede bollerne og fik dem bagt. Allan overtog malerarbejdet herhjemme, mens jeg kørte op til min mor for at male hendes skur 2. gang.

Min bror kom gående op til mor, han havde sendt en SMS først, for der er 10 km at gå hver vej. Da jeg var færdig med skuret, fik vi os en tår eftermiddagskaffe med mine hjemmebagte boller til. Jeg havde taget et par ekstra med, for man kan aldrig vide, hvad der sker i vores familie. Da kaffen var drukket, sagde jeg: “Mor, ved du hvad, jeg går ud og klipper din hæk nu. Jeg har hækkeklipperen og det hele med.” Mor og søn hjalp med at rive afklippet sammen og stoppe det i klare sække. Hækken var virkelig styg denne gang. I mellemtiden havde jeg fået en MMS fra Mads, hvor jeg kunne se, at de var i gang med at rive taget af. Jeg tog brormand med hjemad, og vi stoppede op ved Mads, for at se hvor langt de var nået. Der var i forvejen ankommet en mindre skare som også lige skulle se hvad der var gang i.

Nyt tag
En af gutterne foreslog, at de skulle ringe til forsikringes-selskabet og sige, at der var sket en stormskade ☺

Jeg forlod min bror samt de andre unge mennesker.

Nylavet agurkesalat tzatziki

Inden vi skulle spise, fik jeg lavet en gang agurkesalat og tzatziki af havens høst.

I morgen står den atter på maling af hegn, og hvis det ellers vil flaske sig, bliver vi færdige i morgen.

søndag den 1. august 2010

En tur i Tivoli

Jeg har tidligere nævt, at jeg har vundet et Guldkort til Tivoli. Og det er rigtigt, rigtigt mange år siden, vi sidst har været der. I går var vi en lille udvalgt skare, der fik glæde af dette. Desværre måtte to melde afbud. Camilla anede intet om afbudene, men fik pludselig lyst til at deltage, så var det jo bare herligt, at der var plads til hende ☺ Vi traskede lidt rundt, fandt Café Georg, hvor vi købte os en kop kaffe med tilhørende dejlig frisk jordbærkage, som ellers altid plejer at være for sød til min tand. Allans kusine havde på forhånd sagt, at hun hverken holdt ud til fyrværkeri eller aftensmaden. Men inden vi så os om, var det langt over spisetid, og vi blev hurtigt enige om, at indtage aftensmaden i det Japanske Tårn, hvor vi fik en lækker wok menu. Derfra tog vi afsked med kusinen og Camilla.

Restaurent Pirateriet Moskusand
En lille ælling der belv forenet med familienFamilien genforenet

Vi andre 3 havde besluttet, at vi ville have det hele med, så vi endevendte Tivolis stisystem, og nåede op på en vandretur på ialt 7 km over hele dagen.

Springvandet i Tivoli Tivoli by night

Og afsluttede med fyrværkeriet, inden vi vendte næsen mod Lolland. Fotografen formår ikke bedre billedkvalitet, beklager.

FyrværkeriGodnat

Da vi nåede over storstrømsbroen, var der en meget træt chauffør, der mente det var mest sikkert, at få en afløser hvis vi ville være sikker på at komme helskindet hjem. Så jeg overtog jobbet de sidste km. Vi landede sikkert på Lolland lidt over halv to.

torsdag den 29. juli 2010

Ny campingvogn

Campinglivet er ikke den ferieform der tiltrækker mig allermest i voksenlivet. Alligevel har vi holdt rigtigt mange ferier i telt, da børnene var små, fordi det var det, der passede bedst til vores pengepung, og de andre 3 i huset var helt vilde med det. Jeg må tilstå, at vi har haft mange gode ferier, selvom jeg personligt foretrækker en lejlighed.
Jeg holder meget af naturen, men gider bare ikke campingpladser. Det vil Allan bare rigtig gerne, så i 2005 købte vi en ældre campingvogn, med den overbevisning at vi skulle afsted på et par forlængede weekender hen over sommeren. Vi nåede bare aldrig at komme afsted, for Allan fik andet job, hvor han skulle arbejde stort set hver eneste lørdag og søndag. Vi parkerede campingvognen på vores ubebyggede sommerhusgrund i Rødby. Der stod den så det meste af året. Vi har kun brugt den i forbindelse med familiefester, længere væk. Sidste sommer da vi skulle bruge den, opdagede vi at nogen havde brugt den til skydeskive. Den var fyldt med små skudhuller, og en rude var også skudt i stykker. Utroligt at man ikke kan have sine ting i fred.
Den gamle campingvogn Ny campingvogn
Nu har Allan igen fået mig overtalt til at udskifte campingvognen. Den gamle er solgt, og en nyere indkøbt og hentet i sidste uge. Den indeholder alt hvad hjertet begærer.
I dag er jeg gået på ferie fra den ene arbejdsplads, hvor jeg for første gang i 21 år skal holde 3 ugers samlet ferie. ☺ Den anden arbejdsplads slipper jeg ikke for at tage ind og klare nogle ting. Skal lige afsted i morgen, og så er der også ferie derfra en tid. Så må vi se om vi ikke kan få prøvekørt nyerhvervelsen.

tirsdag den 27. juli 2010

Slægtsforskning (1)


Det hele startede egentlig med, at Allan havde så mange spørgsmål ang. sin far, som han aldrig har kendt, fordi han døde, da Allan var 2 år. Igennem årene havde han hørt en del historier, fra sin fædrene familie. Men først sent i voksenlivet begyndte han at stille spørgsmål, men hans mor vidste ingenting, (ville ikke udtale sig). Historien om, at han havde en søster der døde, fortalte alle i den fædrene familie, men hans mor nægtede det.



Allans farmor og farfar med børn ca. 1915
Billedet er taget i den fine stue, som man kun brugte ved særlige lejligheder.
Allans mor med søskende ved forældrenes sølvbryllup 1935

Jeg sagde til Allan, at hvis han virkelig ville opklare mysteriet, så måtte han gå kirkebogens vej. Som sagt så gjort. Han ringede til præsten i sognet, og fik en udskrift af alt, hvad der stod i kirkebogen om hans familie. Desværre stod der ikke ret meget, og slet intet om lillesøsteren. Men der stod, at hans far var separeret, og så blev Allan rigtig nysgerrig, fordi det var en oplysning han aldrig havde hørt om. Allan ville selvfølgelig gerne vide mere, men opgav hurtigt det hele, fordi det var besværligt og umuligt.


Intet er umuligt, jo, men man skal ikke give op så let. Vi tog til Landsarkivet i Kbh. sammen, og fandt ud af, at fastrene talte sandt. Der var en lillesøster, der var død et døgn gammel. Det var så spændende, dette slægtsforskning, at jeg lagde Allans slægt i bero, og kastede mig over min egen. Jeg havde stadig min far, som kunne huske en generation eller to tilbage, og han ville meget gerne fortælle. Så var bunden jo lagt, og det var blot at spore slægten, og følge op, om fortællingerne kunne bære.


Pias farmor og farfarPias farmor og farfar med deres børn
Pias mormor og morfar med børn svigerbørn og børnebørn Min mormor og morfor fik kun to børn.
Så der blev plads til alle generationer på sølvbryllupsbilledet fra 1962.

Da min far altid har yndet at fortælle os, at vi er født med blåt blod i årene, (efter Marie Grubbe) var det da en nærliggende mulighed for at finde ud af det samtidig. Navnet er jeg stødt på, flere gange, men blodsbeslægtet, det er vi ikke.


Min oldemor, på min mors mødrende, side kom fra Sverige, ligesom Allans farmor og mormor gjorde det, så det er ikke gået så stærkt med at finde disse aner, men vi har da brugt nogle feriedage på at sidde og slægtsforske i Sverige og fundet en hel del.


Trods ovenstående, er jeg alligevel ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har masser af blåt blod i årene ☺ Mine fingre og tæer er ofte blå, og jeg får derfor, af utroligt mange mennesker, denne kommentar: “Ejjj…. hvad er der sket, dine fingre er jo helt blå.” ☺ Selv min familie, som er vant til at se “fænomenet”, syntes ikke om min kulør.

søndag den 25. juli 2010

Fire matrikler

Det er hvad vi har at passe. På papiret ejer vi kun selv de to. Men da min mor p.g.a. af hjertestop, og efterfølgende blodprop i maj sidste år, flyttede i lejlighed den 15. november, og desværre endnu ikke har fået solgt sit store hus, med en pæn stor have på 3.750 kvm, så hænger der ret mange hus og have arbejdsopgaver på vores skuldre. Mor har fået en dejlig lejlighed, med en lille have til, som hun er meget glad for. Men haveredskaber, plæneklipper, cykel o. l. skulle stå i bryggerset, og det var hun lidt ked af, selvom hun i modsætning til nogle af de andre lejere, ikke skal have plæneklipperen igennem stuen for at få slået græsset. Mor har nemlig en hjørnegrund, med ikke mindre end tre veje rundt om grunden. Det har en masse fordele, men også det modsatte ☺

I april måned rejste Allan og jeg et skur for hende.

Mors skur P7252474

I dag har jeg så endelig været oppe og male det første gang. Mor ville egentlig helst have det holdt i den lyse træfarve, som jeg er helt ening med hende i, er pænere. Men der hvor hun bor, skal det males sort, og ikke bare sort, det skal være den helt rigtige farvekode. Over på den anden side af P-pladsen skal det males i en “mærkelig” grøn farve. (kan skimtes i baggrunden) I et andet område er det en hidsig rød-lilla farve. Der er ingen tvivl om, at jeg skal male hele skuret mindst én gang endnu. Så vil tiden vise om det kan dække godt nok.