søndag den 25. juli 2010

Fire matrikler

Det er hvad vi har at passe. På papiret ejer vi kun selv de to. Men da min mor p.g.a. af hjertestop, og efterfølgende blodprop i maj sidste år, flyttede i lejlighed den 15. november, og desværre endnu ikke har fået solgt sit store hus, med en pæn stor have på 3.750 kvm, så hænger der ret mange hus og have arbejdsopgaver på vores skuldre. Mor har fået en dejlig lejlighed, med en lille have til, som hun er meget glad for. Men haveredskaber, plæneklipper, cykel o. l. skulle stå i bryggerset, og det var hun lidt ked af, selvom hun i modsætning til nogle af de andre lejere, ikke skal have plæneklipperen igennem stuen for at få slået græsset. Mor har nemlig en hjørnegrund, med ikke mindre end tre veje rundt om grunden. Det har en masse fordele, men også det modsatte ☺

I april måned rejste Allan og jeg et skur for hende.

Mors skur P7252474

I dag har jeg så endelig været oppe og male det første gang. Mor ville egentlig helst have det holdt i den lyse træfarve, som jeg er helt ening med hende i, er pænere. Men der hvor hun bor, skal det males sort, og ikke bare sort, det skal være den helt rigtige farvekode. Over på den anden side af P-pladsen skal det males i en “mærkelig” grøn farve. (kan skimtes i baggrunden) I et andet område er det en hidsig rød-lilla farve. Der er ingen tvivl om, at jeg skal male hele skuret mindst én gang endnu. Så vil tiden vise om det kan dække godt nok.

6 kommentarer:

  1. Hvad koster dit barndomshjem? Vi har talt om at flytte ned til sydhavsøerne... meen det sker nok først, når jeg stopper med at arbejde, hvis sandheden skal frem.
    Det er lidt synd, I ikke kan få det solgt.
    Det er også lidt synd med den skurfarve. Sådanne tåbeligheder er den direkte årsag til, at vi ikke har bygget det autoriserede skur, men en udgave, der kan skjules af vækster :-)

    SvarSlet
  2. Ellen, det er for nyligt nedsat med 200.000,- så det fås for 595.000,- En kvm pris langt under salgsværdien i forhold til stand og beliggenhed iflg. ejd.handleren. Men folk vil slet ikke bo på landet mere.:-( Ingen skoler, ingen off. transportmidler, ingen indkøbsmuligheder osv.

    NB: Jeg er faldet i vandet med begge ben :-) Det er kvm-prisen og IKKE havens kvm, jeg har fået skrevet i indlægget. Kvm er kun 1500

    SvarSlet
  3. Hvor er det dog dejligt, at din mor kom sig efter sit hjertestop! Men det med at holde sin forældres have har jeg også været udsat for - og det er drøjt! Nu lever min far ikke mere, og det er til gengæld svært at vænne sig til.

    Kan I ikke leje din mors hus ud, Pia?

    SvarSlet
  4. Madame, det er lige så svært at leje ud, her ude på landet, som at sælge. Finder du en lejer, så skal du være særdeles heldig, hvis du får din husleje. Jeg kender branchen alt for godt, da det er en del af mit job. Du vil næppe tro mig, hvis jeg fortæller hvad vi udsættes for på disse kanter.

    SvarSlet
  5. Under 600000 - det er da heeeelt vildt billigt! Er der virkelig ikke nogen, der har lyst til at købe det?
    Njah, det har vi måske heller ikke, men det er da ikke prisens skyld, men nok nærmere det, at jeg arbejder i Hørsholm og John i Roskilde.
    Men det er da godt nok lige før, det kan betale sig at køre så langt hver dag.
    Er det et såkaldt 'håndværkertilbud', eller kan man flytte ind, bo der og så langsomt få ordnet det, man nu engang synes, der skal ændres?

    SvarSlet
  6. Ellen, desværre er der ingen der vil bo på landet. Vi, og ikke mindst en masse ildsjæle, kæmper en hård kamp her på øerne.
    Man kan sagtens bo i huset, det er istandsat løbende.
    Du ville få rigtigt langt at køre til jobbet, men en Roskildetur eller mere, er en afstand mange herfra øerne må tage dagligt.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)