GD-dag i søndags

Det var bl.a.Camilla der stod for at arrangere denne måneds GD tur, som skulle foregår på Lolland denne gang. GD står for Great Dane, eller Grand Danois. Vi havde lovet at åbne haven til en gang kaffe og kage.
Mens Camilla gik turen, sammen med Kosta, for at markere ruten, opstille poster og sondere terræn med egne øjne, det er ikke det samme, som at få oplysningerne fra mig, dækkede Allan og jeg op til tag selv bord i garagen, de havde jo lovet lidt regn og lavede et par kander kaffe, som blev hældt på termokander. Kagerne fra gårsdagens bagning blev sat frem, så vi var klar til det helt store rykind. 7 GD´er og 2 “ukurante” af helt anden race, samt 14 personer ialt, nogle helt uden hund. Camilla synes der skulle være lidt ekstra for hundene, så hun arrangerede to konkurrencer, indeholdende 5 øvelser samt nogle tillægsspørgsmål, som blev indlagt i vandreturen, selvfølgelig med præmier til de dygtigste hunde.




























Det sjove ved denne tur var, at der var tilmeldt så mange hunde med deres ejer, at alle 11 farver ville være repræsenteret. Jeg er blevet belært om, at 11 farver er forkert. Det rigtige kan man læse om på Grand Danois Klubbens hjemmeside. og hos FCI under Deutsche Dogge. Nogen måtte desværre melde afbud. Også ham den “lille” Bacchus, der måtte blive hjemme hos sin far, fordi det stakkels “barn”, lige har måttet gennemgå en stor grim øjenoperation. Om det er mor eller barn der har det værst, har jeg svært ved at finde ud af. I stedet fik venindens lille græske hund lov at komme med. 
Efter en dejlig lang vandretur på et par timer, havde jeg fået opgaven at bedømme hunde og tjekke tænder. Mig, som ikke har den fjerneste forstand på det, men det meste var bare øvelse og træning for hunde. Alligevel skulle jeg finde den mest tillidsvækkende hund. Camillas hund deltog selvfølgelig ikke, for det ville være snyd. Så blev de fleste af hundene lukket ind i bilerne, hvor de lå meget stille, og tilbagemeldingen lyder at de sov sødeligt hele aftenen også. Der var også et par mennesker der kæmpede med at holde øjnene åbne om aftenen, bl.a. ham jeg deler bolig med.
Charlotte deltog uden Mads, som dog troppede op, da vi kom tilbage til en sen gang kaffe. Derefter forlod de fleste os. Mads og Charlotte blev lidt længere. Jeg syntes det var blevet for sent at lave den aftensmad, jeg ellers havde tilberedt en stor del af. Vi havde jo også lige spist en masse kage, så vi snuppede en rugbrødsmad.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at dette arrangement, hele vejen igennem, lignede alle de børnefødselsdage vi har holdt her i huset, med skattejagt og skovture. Vi havde det herligste solskinsvejr, man kan ønske sig her i februar måned. 
Vi har udsigt til endnu skøn weekend. Det samme ønsker jeg dig, der læser med.

Efter Camilla har læst indlægget, har jeg tilføjet noget med rød skrift. Denne videnskab er for stor til at jeg kan følge med, selvom jeg prøver.

ABC: Jerusalems ødelæggelse

Bogstavet hos ABC Scandinavia i denne uge er J

Da Camilla havde søgt, og fået job i Kbh. ville hun selvfølgelig også gerne flytte lidt tættere på dette. I starten overnattede hun dog de fleste af hverdagene, hos kæresten, når hans bofælle var væk.
Camilla er en pige, der ikke vil ligge andre til byrde og derfor helst klarer tingene selv. Hun søgte bolig og da det endelig lykkedes hende, at få en lille lejlighed med eget bad og køkken i forslag, slog hun til. Det lød meget lovende, med en fælles møbleret opholdsstue, hvor der var inkluderet rengøring hver uge. Hun ville selvfølgelig gerne se lejligheden inden hun underskrev lejekontrakten og betalte depositum, men det var ikke muligt. Ville hun have lejligheden, så måtte hun underskrive og betale før udlevering af nøgle, ellers ville lejligheden gå til den næste på listen. Camilla hentede nøglen til lejligheden midt i ugen, hvorefter hun ringede hjem, og meddelte, at hun ikke flyttede ind. Det hun fortalte mig, havde jeg lidt svært ved at tro. Efter hendes udtalelser var lejligheden så møgbeskidt, klam og ulækker, at hun var ved at brække sig. Måske overreagerede barnet en smule tænkte jeg! Okay, jeg fik vist også sagt noget, der snerper i den retning, højt. En kommunal og almennyttig bolig kunne da ikke være SÅ slem, når hun havde betalt for rengøringen ved indflytningen. Vi aftalte, at vi alle tre kørte derind om lørdagen, så vi kunne se boligen.
P.g.a. Camillas udtalelse, havde jeg heldigvis pakket fotografiapparatet, så vi kunne tage nogle billeder af det hele. Du milde kineser, hvor jeg forstod det pigebarn. Der skulle bruges en masse knofedt i lejligheden for at fjerne gammelt ulækkert mad og andet møg. Ja, det var nemlig ikke nyt støv og spindelvæv, men gammelt fastgroet mad og møg. Der stod i kontrakten at den var nymalet og der var da klattet lidt hist og pist. Udefra så det ganske nydeligt ud, men man gik lige ind ad hoveddøren, MED sin cykel eller knallert, så var man i den møblerede opholdsstue, hvor der VAR gjort rent til weekenden. Der var da en slags møbel - nemlig en enkelt stol med hynde, og et gammelt havebord, hvor ryglænet var brækket halvvejs af.
Nu måtte vi kæmpe vores sag. Vi ringede og ringede, mest forgæves, fordi den ansvarlige aldrig var at træffe. Jeg skrev breve, men hørte intet. Jeg kontaktede kommunen, men de kunne intet gøre. Jeg mener ville ikke, gøre noget. Allan fik fat i tilsynsmanden, som fortalte at vi ikke var de første utilfredse, og at han ville gøre hvad han kunne, men det var desværre ikke meget. Der skete heller ikke mere. Til sidst lykkedes det mig, at få fat i den ansvarlige i Boligselskabet, men det hjalp ikke meget. Vedkommende var urokkelig, selvom jeg fortalte at jeg kendte boligloven, da jeg havde arbejdet med den i mange år. Jeg nævnte, at vi havde taget billedet af det hele, og havde bevismateriale, så hvis ikke de udbetalte hver eneste krone med det samme, ville jeg hyre en advokat, og køre en sag. Det kunne jeg bare gøre, det ændrede intet. Det havde vel håbet at jeg opgav, som så mange andre før mig, så de kunne blive ved med at score kassen på deres ufine facon, men mig skulle de ikke slippe af med så let. Jeg skrev det sidste brev til boligselskabet, hvor jeg truede med advokat, med stort set samme ordlyd, som ved telefonsamtalen.  Hvis ikke hver eneste krone Camilla havde indbetalt, stod på min konto inden en vis dato, så blev sagen overgivet til advokat. 
Pengene, hver eneste krone, kom før deadline. Senere på året hørte vi, at afdenlingen hvor disse lejligheder lå, var erklæret uegnet som bolig og lukket af myndighederne. Om det havde sin rigtighed, tør jeg ikke skrive under på.

Indbrud i nat

Det var faktisk min mening, at jeg i dag, ville have skrevet lidt om dagen i går som var booket fra tidlig formiddag til langt efter spisetid, men dagens hændelse har gjort, at jeg har ændret mening. Da jeg nåede frem til kontoret i morges, havde chefen lige parkeret, og vi kunne med det samme konstatere, at vi havde haft ubudne gæster i løbet af natten. Tyvene havde først forsøgt sig med en rude i døren, men da det åbenbart voldte dem problemer, valgte de i stedet for et vindue, hvor de er kravlet over reolen for at komme ind.
Inden chefen skulle videre, nåede han at ringe til politiet, som ville sende et par mand ud. Det var den længste time jeg har haft meget længe. Jeg måtte jo ingenting røre, men bare vente tålmodigt på at betjentene ankom, mens tog nogle billeder, men det er svært at få en time til at gå med det. Jeg tænkte om det mon gik an at liste over gulvet og tænde for radioen, men da jeg kiggede over, hvor den plejede at stå, opdagede jeg at den var væk. Det havde vi ikke lige set, chefen og jeg. Alle skuffer og skabe stod åbne, selv køkkenskabet.
Da jeg endelig så politibilen komme, kørte den bare lige forbi, selvom jeg stod i døråbningen. Jeg sprang ud og løb efter dem, mens jeg baskede gevaldigt med begge armene over hovedet. Det lykkedes mig at få kontakt med dem. Så fik jeg da varmen. Politiet tog fingeraftryk og en masse billeder, mens de spurgte ind til hvad der var stjålet. På forespørgsel fortalte de, at de sidste 3 uger havde de haft mere end rigeligt at se til, da der har været en kæmpe bølge af indbrud her i området, efter en stilstand på tre måneder.
Jeg er glad for solen har skinnet godt gennem vinduet, og min stol er tæt på radiatoren, for hele dagen har jeg manglet en rude i vinduet. Sikke en masse arbejde der pludselig kom først i køen.
Dagens indlæg afsluttes med et lidt bedre billede, end det jeg har set på hele dagen. Det er taget på lørdagens skovtur i regnvejr.
 

Store bagedag

Efter morgenkaffen sendte jeg Allan i byen for at handle, mens jeg gik i gang med at bage. Det er meget  længe siden vi har lavet en aftale med Camilla, og jeg foreslog selv at bage en kage, så hun var fri for at transportere det så langt. Efter mange indvendinger, at det kunne hun selv klare, så fik jeg til sidst lov.
Når jeg nu alligevel skulle have gang i ovnen, kunne jeg lige så godt bage en masse. Det blev til: Birkes-citronkage, Kokosmuffins, Speltbrød, Hundekiks, Billig mandelkage, dobbelt portion af Bedstemor Ands chokoladekage til i morgen , Boller med masser af solsikkekerner og hørfrø, samt en  Kartoffeltærte. Sidstnævnte er nyt her i bageriet, men den er prøvesmagt og er en rigtig lækker kage med kogte mosede kartofler. Jeg er lidt spændt på om den kan fryses, det melder historien nemlig ikke noget om, så det bliver afprøvet med et par afskårne stykker. Resten skal nok få ben at gå på.
Da det var ved at lysne i køkkenet, og køkkenbordet igen kommet til syne efter jeg havde fået fjernet opvasken, gik jeg ind og hev sengetøjet af og satte en vask over, mens jeg ventede på at kunne tage den sidste plade bagværk ud af ovnen. Klokken halv fire var jeg færdig i køkkenet, og trængte til lidt frisk luft. Selvom det tis-øs-regnede, var jeg fast besluttet på at gå mig en tur. Allan ville ikke med. Hans høreapparater kan ikke tåle vand, og han gad ikke slæbe på paraply hele vejen. Det kunne jeg sådan set godt forstå. Jeg meddelte ham, hvilken rute jeg havde tænkt mig at tage, og at det ville tage knapt et par timer før jeg igen var hjemme. 
Det var ikke kun regn, det blæste også pænt ude ved kysten, og i det disede vejr, var det svært at se hvor himmel og hav mødtes.


 




















Bedre var der, dybere inde i skoven, hvor jeg legede lidt med makro.

Himmelsk # 72

Jeg har sammensat en lille kollage af noget af det, jeg har mødt på min vej de sidste 14 dage. Masser af sne og glade legende børn, og et par fugle i haven.





























Solen har vi også haft fornøjelse af. Dette er taget fra bopælen på Mads´ fødselsdag, på det tidspunkt han så dagens lys for 34 år siden.






















Du kan se andre himmelske billeder her.

Fødselsdag nr. 34

I en snestorm for 34 år siden kom Mads, vort første lille mirakel, til verden. Helt lille kan man vist ikke sige han var. Han vejde 4.000 g ved fødslen og målte 54 cm. Da vi blev overflyttet til Sakskøbing på en 8 mands stue, blev han hele fødeafdelingens samtaleemne, som alle, ikke blot personalet, skulle se, men også alle de besøgende der kom ind på den store stue. Alle de andre nyfødte børn var nogle “små skravl” der vejede 1-1,5 kg mindre, så forskellen var ret synligt. Alligevel fyldte han ikke meget i et par voksne hænder.
Mads var et nemt barn, der bare sov fra det hele, også måltiderne. I dag har han stadig den evne, at kunne lukke alt ude, når han er optaget af andre ting. Der kan springe en bombe, og han vil næppe registere det.

Da han fyldte 30, havde han inviteret til morgenkaffe kl. 7, vel vidende, at nogle af vennerne ville lave et eller andet, og sikkert også noget med en bil, som de bruger i de kredse. Han havde også forventet, at de ville dukke op meget tidligt, sådan ved 5-tiden. Men at de i den grad tog fusen på ham, havde han ikke forudset. De vækkede ham ved firetiden om morgenen, ved at starte en motorsav lige ude foran soveværelsesvinduet. Om han kom ud ad sengen i en fart!...... Ja, det kan I tro.

Vi var også inviteret (tidligt) Jeg havde lovet at give et nap med morgenmad og kaffe, men da vi kom ved 6 tiden, var det meste allerede overstået. Vennerne havde lavet kaffe, og varmet de rundstykker, der var indkøbt, for Mads var helt "rundforvirret". Da vi troppede op, mødte vi en lille flok unge mennesker ved en bil. Dvs. det var kun karosseriet og hjulene, alt andet var fjernet. I motorrummet var der lavet et bål, som der var fuld kontrol over. Et par venner stod vagt, og styrede bålet, med brandslukkere, vandspande osv. indenfor rækkevidde, klar til slukning, hvis noget skulle gå galt. Vi fik senere at vide, at nogle forbipasserende havde slået alarm. Det var på det tidspunkt, hvor bilafbrændingen i lille Danmark, var på sit højeste. Mens nogle af os, bl.a. også Mads, sad og nød kaffen, kom den første brandsprøjte kørende med fuld udrykning. Da den stoppede på Mads´ adresse, blev han lidt hed om ørerne, og sagde, altså, hvis det bliver en bøde det her, så må vennerne altså selv klare det. Jeg har intet med det at gøre, og anede intet om deres planer, så det må de selv rode sig ud af.  Jeg var dog selv nysgerrig nok, til at gå ud for at høre og se med egne øjne, hvad der blev sagt og gjort.  Jeg lod de unge mennesker selv klare affæren, det foregik helt stille og roligt. Politiet ankom også, det gør de jo altid, når der bliver tastet 112.  Både betjenten og indsatslederen kunne godt se, at der var fuld kontrol over forløbet. De kom dog også lige hen til mig, for at høre hvilken rolle jeg spillede der. Mads og et par stykker mere, der ellers havde valgt at blive inde i stuen, var nu også dukket op. Betjenten havde virkelig svært ved at holde masken, for han kunne godt se det sjove i det hele. Han ringede og afblæste de andre to brandsprøjter, der var på vej. Vi nåede at observere, at den næste brandbil slukkede for udrykningen. Vi så også de smilede godt i skægget da de listede forbi, for at se hele historien med egne øjne. De unge mennesker fik lov til at lade det hele brænde ud, og lovede at de ikke bar mere brænde til bålet. Betjenten og indsatslederen forlod stedet, med en munter hilsen og ønskede alle en god fødselsdag, inden de kørte. Kort efter vendte de listende tilbage, men stoppede ikke op. Derefter hørte og så vi ikke mere til dem.
I avisen kunne vi, et par dage senere, læse en historie, hvor hverken stedet eller indholdet af historien, var helt i overensstemmelse med sandheden, men noget skulle de vel skrive i deres rapport! og vi var ikke i tvivl om, at det måtte være “vores” historie. Den fulde sandhed var måske ikke helt passende!

Efterlysning af bøger

Det er mange år siden jeg købte disse bøger, og dengang var flere i serien allerede udsolgt. Jeg har prøvet at få boghandlere til at skaffe dem hjem, men det viste sig, at selvom de hedder det samme og er skrevet at samme “Linda Goodman”  så er det slet ikke de samme bøger. Disse er helt klart de bedste. Jeg har været i Astrologihuset antikvariske boghandel og andre okulte og “mystiske” steder. De havde dem heller ikke. Jeg opgav jagten, og har også glemt alt om det i perioder, men ind imellem bruger jeg altså de bøger.



















I weekenden, da jeg igen lige ville læse lidt, opdagede jeg atter, at jeg manglede fire bøger. Tyren, Løven, Stenbukken og Krebsen. Tror du ikke på det hokuspokus, så hop ned til sidste afsnit.
Soltegnet kan man ikke løbe fra, men alle tegn, spiller en eller anden rolle i alle menneskers liv. Nogle planeter spiller større rolle end andre i det individuelle horoskop. Jeg er selv Vægt, med en Skytteascendant. Min Måne er så heldig, at bo i det tegn, den har det allerbedst med, nemlig Tyren hvor den får ekstra styrke. Månen og Tyren har i fællesskab stor medindflydelse på mig og min måde at handle og reagere på. Lyder det som sort snak, så se et kæmpe orkester for dig, der spiller på hver deres instrument, hvor alle skal finde melodien og spille i takt. Altså der skal være en dirigent. Eller se et forhandlingsbord, hvor 24-36 personer, med hver deres mening, er samlet for at nå til enighed. Den stædige, tålmodige, nøjsomme, madelskende, og meget mere tyr, der ikke vil presses til noget, forlanger, hos mig, at blive hørt. Alle mennesker indeholder 12 planeter, 12 soltegn og 12 huse, og de spiller alle en eller anden rolle. Nøjagtig som i ethvert hjem, hvor der må tages hensyn til alles behov. Der er lige så mange kombinationer, som der er mennesker på kloden. Det er kun et spørgsmål om hvordan “orkesteret” eller "forhandlingerne" er sat sammen. Derfor vil du altid kunne genkende lidt af dig selv i ethvert stjernetegn.

Jeg havde hørt, at man kunne få alt på "Det Blå Marked" i Haslev, så i søndags kørte vi dertil, for første gang nogensinde, for at genoptage jagten på de 4 manglende bøger. Jeg forhørte mig, men desværre var der kun en bog, og den havde jeg. Jeg har også søgt på "Den Blå Avis" uden resultat. Hvis nogen har kendskab til, hvor jeg kan få fat i disse bøger, vil jeg gerne vide det.