Mandagstema: I skoven

Selvom træerne så småt er begyndt at smide deres blade, er skoven stadig meget grøn. De to billeder i midten er taget i dag, da jeg cyklede hjem fra arbejdet, i regn og blæst i strid modvind. Det var ikke mange levende væsner jeg mødte på min vej.      




























Jeg har nævnt det før, men jeg holder utroligt meget af den cykeltur.
Du kan se flere billeder her.

Fødselsdagsweekend med ungerne

Sent fredag aften, kom  Camilla og S… til Lolland med børnene, fordi jeg skulle holde min fødselsdag om lørdagen.
Hovedformålet med min fødselsdag, er at en lille sluttet skare, skal være sammen med snak og hygge. Mark og svigerinden kom med en dejlig kurv med alskens lækkerier til madlavningen. Uhmm det ved Mark, at jeg sætter pris på. Ikke slik og søde sager, som Allan foretrækker, men diverse nødder og mad. Jeg scorede yderligere et par gaver. 


Aftenens menu var: Mørbradgryde med hokkaidogratin. Til kaffen fik vi æblekage og der kom slik på bordet.
Aftenen forløb ganske som den plejer. Der blev fortalt historier fra det virkelige liv. De unge opfriskede gamle minder om klassekammerater og hvad de selv havde bedrevet. Der blev  joket, og vi havde det rigtig hyggeligt.
Mads og C…….. Mark og svigerinden, som alle bor 1½ - 2 km herfra, kørte hjem og sov. Vi andre sad og snakkede lidt længere, inden vi også gik til køjs. Ved middagstid, i dag, forlod resten af familien også matriklen. Jeg gik i gang med oprydningen, inden jeg gik mig en lang tur ved skov og strand. Det har jeg forsømt de sidste par dage. Det skulle nødig blive en dårlig vane, at springe den motion over. Allan kørte på containerpladsen med et læs haveaffald.
En dejlig weekend sammen med de unge i familien, afsluttet med en skøn spadseretur, hvor jeg fandt det nye motiv til min header.

Himmelsk # 53

Solnedgang over Tårs Vig sidste søndag.
























Se flere himmelske billeder hos Petunia

Mandagstema: Barndomsminder

Dem har jeg rigtig mange af, i hukommelsen, mens det kniber noget mere med dokumentationen.
Sodavand og kage hørte ikke til i mit barndomshjem, men ved helt særlige lejligheder fik vi tre tøser lov at dele en eller to hele sodavand på 0,25 liter. Om søndagen fik vi hvert et glas mørkt hvidtøl, med sukker i. Den rullende bager kom ugentligt, og hver gang fik vi tre kanelsnegle gratis af bageren. Vi spiste dem aldrig. Kun hvis de blev serveret med varm mælk og kanelsukker, så gled de fint ned. For os var det allerbedste en fedtemad med salt og sukker. Ostemanden og den rullende slagter kom også forbi, og der var altid tre røde pølser til os, når vi var med ude ved vognen. De gled meget nemt ned. Mælken blev hentet på nabogården. Hver dag lagde mor penge i en lille mælkespand, som vi bar ind til naboen. Senere på dagen kunne vi hente spanden fyldt med mælk. Det allerbedste var det øverste lag. Hos købmanden, blev alting købt i løst vægt. Skulle vi have sennep, kom mor penge i et glas, og vi vendte hjem med tilsvarende sennep. Lykken var at komme med far hos købmanden om lørdagen, for ham kunne vi let lokke til at købe slik for 5 øre. Vi kunne få en hel pakke lakridscigaretter til deling. Det gik ikke med mor.
Far var selvstændig håndværker, og havde sin kæmpe store cykelanhænger, som han i dagligdagen havde fyldt med værktøj og materialer. Når vi skulle på besøg hos familien lidt længere væk, blev anhængeren tømt, og mor redte op med madrasser, dyner og tæpper. Så lå vi alle tre i cykelanhængeren og sov sødeligt, mens far trak det tunge læs, i de sene nattetimer. Jeg er heller ikke opvokset med tv. Vi havde kun radio og far havde et grammofonafspiller og plader i massevis. Radioen styrede far. Det var ikke noget vi måtte røre ved. Radioavisen, Giro 413, Søndagskoncerten, og historiefortællinger. Hver fredag aften, var det ren leg og hygge, sammen med mor og far. Vi spillede Gris, Rommy, Kasino eller Whist, mens vi hørte Inge Aasted, synge for de små, i radioen. Eller vi legede med ord. Vi skulle se hvem der kunne finde flest ord, på tid, i et andet ord. Far har altid haft evnen til at lege lærdom ind i os, på en sjov og underholdende måde. Vores hverdagsaftener og weekender var fyldt med sang og musik. Far spillede guitar og banjo, mens vi alle fem sang til. I den kolde og mørke tid foregik det inde i stuen, mens vi oftest sad og broderede eller strikkede. Men om sommeren foregik sang og spil ude i haven. Der var ikke noget så godt som at tage på skovtur ude på den anden side af hækken med madpakken eller et par kiks og lidt hjemmelavet saftevand. Eller helt nede på engen, hvor vi også løb på skøjter om vinteren. Om sommeren cyklede alle byens unger til stranden 10 km væk. De store passede på de små. Det var en “farlig vej” Vi kunne risikere at møde en lastbil eller to. 
Der er utallige minder. Fra gemmerne har jeg fundet den jubilæumsmønt, jeg som 5-årig fik af Sparekassen.
Du kan se flere barndomsminder hos Helene.

Fødselsdag – Hvad du ønsker skal du få

For, jeg skal lige tælle på fingre,  56 år siden, kom jeg til verden. Jeg går ikke særlig meget op i min egen fødselsdag, og ved heller aldrig hvad jeg skal ønske mig. Jeg har jo alt hvad jeg behøver.
Allan har siden i foråret sagt, at jeg skulle tage og købe mig et ny kamera, men det jeg har, er godt nok til mig, mente jeg. Og vi behøver ikke være to der bruger penge, det klarer Allan så glimrende helt alene. Hvis jeg ikke havde fundet noget at ønske mig til min fødselsdag, så var det da en gaveidé, sagde jeg til ham. Han og Fotocare har prøvet at overbevise mig om, at det bedste køb ville være et Fuji Fine Pix F550 EXR. Selvom det lyder til at være et godt køb, så bliver Fuji og jeg nok aldrig rigtige venner. Jeg var mere lun på et Panasonic Lumix DMC-TZ 20.   



















Jeg har kigget på “bedst i test” og fundet ud af, at det er hip som hap, om man vælger det ene eller det andet af disse apparater. Hos Ellen og Inge har jeg læst om tilfredsheden med deres lille Lumix. I Torsdags fik jeg allerede min fødselsdagsgave af Allan. Nu skal jeg så til at lære det at kende.     
Med posten er der også dukket en gave op fra Mads og Camilla. Min første blogbog, bestilt hos Blog2print.
For længe siden planlagde Allan og jeg, at vi skulle ud at spise i aften, men det er røget i vasken. Jeg skal på arbejde indtil vi skal mødes på Tårs kirkegård til min fasters urnenedsættelse, og efterfølgende traktement med den nærmeste familie.   
Min fødselsdag holdes først på lørdag, og jeg glæder mig nok allermest til at se og tale med Camilla, da det er længe siden vi har haft mulighed for at se hinanden. Vi har måttet nøjes med telefonen og mailen. Camilla og S… kommer med deres lille familie allerede fredag aften, og bliver til søndag, så der bliver ikke meget liv fra mig i Blogland den weekend.

Tagarbejde, weekend, weekend og tagarbejde

Som jeg skrev her, er Mads ved at lægge nyt tag på den anden side af huset.
Vi har været så heldige med vejret i snart 14 dage. Det er lige noget der passer ind i fritidens arbejdsplan.
Mads havde sammen med en ven, som han har hjulpet med at sætte hus istand, revet alt det gamle tag af i ugen op til sidste weekend, og dækket af med presenning. Vi startede tidlig morgen, sidste lørdag, med at pille presenning af, og pille de gamle lægter ned. Ved 9 tiden dukkede vennen op igen, for at give et nap med. Allans bentøj er ikke til alt den klatring mere, og jeg har allerhøjest en hånd tilovers, når jeg bevæger mig op i de højder. Jeg skal nemlig bruge mindst én hånd til at holde fast med, for ikke at falde ned. Men rende op og ned ad stigen og hente værktøj og materialer, det kan jeg klare.
Mændene målte og skar spærtræ til, mens jeg nøjedes med at holde lidt her og der. Rydde op efter dem og sortere affald. Skiferen skulle fjernes fra det andet byggeaffald.
De ville sørme også gerne have kaffe, lidt kolde sodavand og det skrider fremad. Nu er de nået til undertaget, og det er snart middag, så jeg sætter lidt hurtige madder på havebordet, så vi kan få lidt at spise.
Da traileren var fyldt, kørte Allan på lossepladsen med læsset, mens de to unge rendte rundt på taget. 
Til aften fik jeg lavet en gang paneret flæsk med persillesovs. De unge plejer at bestille hver en pizza, når de arbejder, men dette var meget bedre. Der var julelys i øjnene. Hold op, hvor de spise de to unge mennesker. Det havde jeg nu også kalkuleret med. Allan og jeg kørte hjem, men de to unge fortsatte til kl. 21 i mere eller mindre mørke, for at blive færdige med undertaget.
Selvom vi alle var godt brugte, mødte det trofaste arbejdssjak op igen, tidligt søndag morgen. Der blev skåret af tagpladerne i toppen, og de måler ud til lægter, og skruer dem fast. Om eftermiddagen kom Mark forbi og gav et nap med på et par times tid, som tak for al den hjælp Mads har lagt i hans hus.

Sidste weekend tilbragte Allan og jeg  21 arbejdstimer oppe hos Mads. Han selv og vennen arbejdede endnu mere, men de er jo også unge.
I denne weekend, plejer Allan sit helbred, mens jeg giver Mads en hånd med affejning af det gamle flade tag og afrensning af fugemateriale. Vi har skrabet og vasket, så det er rent og pænt. Det skal det være, fordi der skal afdækning, fra det nye tag, ud over det gamle flade tag, for at det bliver tæt.
I “gamle dage” var det arbejde for en blikkenslager, da det skulle blyinddækkes, men bly er blever forbudt til den slags.
Nu er det blevet søndag, så jeg vil krybe til køjs. Jeg har nemlig lovet at stå til rådighed igen, så snart jeg får et vink fra Mads.

En uge i solen

Hvor er det skønt at cykle på arbejde, når vejret er som i disse dage. Jeg kan slet ikke få nok af det syn, jeg møder hver eneste morgen på min vej. Først ser jeg mosekonen brygge, hvor der er en lang skovstrækning på den ene side, og åbne marker på den anden side, inden jeg igen kører direkte ind i skoven, hvor dyrene er ude for at finde lidt morgenmad. Derefter kommer jeg ud på et mere åbent område og en dejlig bred grusvej med kig til vandet.
Lige før jeg er fremme på kontoret, er der dette dejlige syn.
På turen hjemad har solen fået magten og det er mindst lige så skønt. Der hænder det, at jeg møder lidt trafik, og ser lidt menneskeliv på markerne og på vandet. 
Selvfølgelig skal de par timer, det nu kan blive til, udnyttes ude i haven. Det kedelige ukrudt, men også det lidt sjovere. Æblerne og pærerne er plukket og lagt på lager.
Rødbederne er syltet. Gad vide om vi skal høste det hele endnu engang inden jul!
Selvom jordbærplanterne var klippet helt ned til jorden, så har de vokset sig store og grønne. Vi har allerede røde jordbær igen. De kan vist heller ikke finde ud af om det er sommer eller efterår. Der er masser af små bær, og op til flere røde af slagsen.

Haven kalder, og Mads vil også gerne have en hjælpende hånd med taget.