Det er længe siden vi bookede os ind til sidste weekend, og ugen før fik Allan en

Vi var tidligt fremme og kørte igennem dyrehaven og så de mange store flokke af dyr, inden vi kørte til Gals Klint, hvor vi spiste den medbragte klemme, hvorefter vi gik os en tur langs stranden og skansen, mens vi ventede på at klokken blev 13, hvor vi kunne tjekke ind. Vi nåede også at gå en tur i Batteriplantagen, som er et meget bakket skovterræn.

Da vi havde fået udleveret nøglen til vores værelse, gik vi en tur rundt på Hindsgavls område. Vi havde jo siddet længe nok i bilen på vej dertil, så det var rart at få rørt sig lidt, inden vi satte os til kaffebordet i Café Den Hvide Hingst, hvor de åbnede kl. 14, for os der ville med på 1½ times guidet gåtur kl. 15. Det ville vi meget gerne.

Efter det store kaffebord, mødte vi op på gårdspladsen. Oftest foregår gruppeture i et lidt for sløvt tempo til

Pludselig øjner jeg, på skovvejen langt fremme, noget der lyser op. Zoomet på kameraet afslører en række termokander. Gad vide om vi får serveret kaffe, tænkte jeg, men blev enig med mig selv om, at det nok var andre, der havde et lille arrangement i skoven.

Vi nåede hjem og fik vendt badeværelset og kom i noget andet tøj, inden vi skulle gå til bords i en af slottets stuer, hvor vi fik serveret en velkomstvin, mens vi talte om, vi skulle bestille en vinmenu, eller ‘bare’ dele en flaske rødvin. Det blev det sidste, da 5 glas vin pr. næse, ville være lige i overkanten at kapere på de få timer. En skål med lunt nybagt brød, i 5-6 forskellige udgaver, der var ‘bagt sammen som et lille rundt brød’ blev placeret på bordet sammen med hjemmelavet kryddersmør.

Første ret var slottets røgede laks med syltet skorzonerrod i rugcrumble, citroncreme, sprøde skorzonerrod og fuglegræs. Det var så lækkert.

Næste ret: Koriandergravad vildt fra dyreparken med duet af svampe, friterede løg og ruccola. Uhm...

Hovedretten: Rosastegt oksemørbrad med brændt porre, balsamico og honningbagte rødbeder, ‘brændende kærlighed’ og skilt persillesky. Det var så mørt og lækkert.

Dessert: Æblemazarin med syrlig friskost, æblesifon, syltede og sprøde æbler.
Nu hører søde desserter ikke lige til min hofspise. Nogen synes synes det sætter prikken over i’et, mens jeg synes det ødelægger hele mit måltid. Selvfølgelig smagte jeg på kagen, men den var som jeg havde forventet, så jeg lod den stå. Kunne jeg vælge, havde jeg valgt ost, men alt i alt var det absolut en meget lækker menu – også desserten, hvis du spørger Allan.

Vi var godt mætte, da kaffen blev serveret, og da kokken pludselig havde fundet på at servere noget pesto til det varme brød, til de spisende gæster der kom senere end os, blev vi snydt for det. Derfor fik vi som kompensation chokolade til kaffen, men jeg var så mæt, at jeg kun tog en lille bid af det første stykke, mens Allan kom igennem alle 4 stykker. Efter det festmåltid, var det tid at gå tilbage til værelset.

Vi var færdige med morgenmaden længe før de fleste fik øjne. Det er dejligt at have det hele for sig selv, så har personalet også tid at snakke og svare på vores spørgsmål. Jeg ville blandt andet gerne vide hvilken varmekilde man brugte på Hindsgavl. Svaret er naturgas. For et par år siden var det oliefyr. Her sagde det bare slup, så var tanken tom.


Mellem blomstrende tæpper af vintergækker og erantis, samt påskeblomster og rododendron med knopper så store, gror der masser af ramsløg. Vi tjekkede ud, og da det var ret tåget og udsigt og sigtbarhed ikke indbød til udflugter, kørte vi direkte til Lolland.
En interessant oplysning er, synes jeg, at Hindsgavl har 80 ansatte, hvoraf de 30 alene er ansat i køkkenet med 23 udlærte kokke og 7 kokkeelever.
Det var nødvendigt at søge på Google efter "Dyrehaven, Gals Klint og Hindsgavl", men det gav så en fin forklaring og luftfotos og meget andet. :)
SvarSletSikken en tur med den pensionerede skovrider! Med regn og hagl! Det må have været lidt sjovt, hvis man ellers var klædt godt på.
Jeg nød billederne af de lækre retter :)
Det var godt du fandt det :-) Der er nemlig meget at sige om disse steder.
SletVi synes altid det er sjovt at gå tur, og når vi er forberedt på det er vi altid kldt rigtigt på, der var nogle der gik i sandaler og uden overtøj. De holdt ikke længe.
Jeg nyder selv at se billederne, når jeg ser dem, smager jeg ganske tydeligt det hele igen :-)
Ih altså for en god tur I har haft på Hindsgavl - inklusive den guidede tur.
SvarSletJeg ville helt klart også have valgt det store selskab fra og taget en skønne tosomhed i stedet. Klog mand, du har der ... han har i hvert fald lært et og andet i jeres lange ægteskab ;-)
Maden så virkelig lækker ud, bortset fra det skum, som jeg bare ikke KAN abstrahere fra at ligne spyt!
Ramsløg? Nu? Vi rejser lige om lidt, men når vi kommer hjem igen, må vi da ud og kigge efter dem!
Det var så godt alt sammen.
SletStore selskaber har aldrig trukket i mig, med mindre jeg har været blandt det arbejdende folk. Små selskaber og tosomhed er mit foretrukne. Heldigvis sætter Allan også pris på det. Det er nemlig noget han har lært gennem årene :-) Han har taget til mange klubfester alene, men de sidste mange, mange år, har han valgt sådan noget fra.
Jeg kender jo din holdning til det skum, men hvad er der i vejen med spyt, bare det er ens eget :-) thihi...
Ja, de er store nu, de ramsløg. I sidste uge her, var jeg ude at skrabe blade fri, og fandt kun små grønne spirer, men der sker meget på 8 dage.
Sikke en dejlig weekend I har haft på Hindsgavl, jeg må sige at I forstår at få en masse gode oplevelser på sådan en luksus weekend. :-)
SvarSletLykken er at hive så mange oplevelser ud af dagene som overhovedet muligt :-)
SletDet er dejligt med sådan en lille sviptur - sikken da skøn mad I har fået - jeg forstår godt, at der skal være mange ansatte i det køkken :)
SvarSletMin datter har været der med sit arbejde og var meget begejstret for stedet.
Vi nød bestemt også både weekenden og maden fuldt ud. Selvom det tager længere tid at portionsanrette end fadservere, så kunne en enkelt kok, nok have klaret 'vores stue' men så var der jo alle de andre fester og gæster på stedet :-)
SletDet er bestemt også godt. Jeg vil dog ikke undlade at nævne, at vi har været flere andre steder, både på Sjælland, Jylland og Fyn hvor de sagtens kan måle sig med Hindsgavl til en lavere pris, men det er altid spændende at prøve noget nyt.
Det lyder som en af de interessante ture man godt kunne investere i.
SvarSletSkal det være Falsled Kro næste gang?
Hvis nogen inviterer mig og betaler :-) tager jeg gerne til Falsled Kro næste gang. For mange år siden stoppede vi op og tænkte vi ville prøve, men da vi så priserne kørte vi igen. Falsled Kro koster (stadig) det dobbelte.
SletDer er så dejligt på Hindsgavl Pia. Vi var til bryllup der forrige år, med overnatning. Sidste år var vi til slotskoncert i haven med 80 musik, Rugsted & Krutsfeldt og Dodos & The Dodos, på en dejlig varm og solbeskinnet Søndag. I området omkring Hindsgavl og dyrehaven er der tre gåruter på forskellige antal kilometre og vi er ude at gå i området flere gange om ugen hver sommer. Det er så smukt med vandet til den ene side og dyrerne til den anden.
SvarSletGod weekend.
Jeg kan sagtens se det for mig, og er sikker på det har været godt. Her på den anden side af bæltet har vi også slotskoncerter flere steder, og der er også mindst en i Jylland, ved jeg :-)
SletVi havde også selv kortet med de optegnede ruter. Her hvor vi bor, er vi jo så heldige, at bo med skov og vand som naboer, og dyrene ser vi også, dog ikke i så store flokke.
Tak, det har været en dejlig weekend, men med alt, alt for lidt søvn. Jeg skal snart se dyner :-) Du må have en god uge.
Det var også lækkert. Der skal bespises mange mennesker hver dag og jeg tror der må være mere end et køkken. Det fik jeg desværre ikke spurgt om. Tanken kom først til mig på hjemturen. Vi så godt nok, at nogle kokke kørte over gårdspladserne, og endda vejen, med deres rulleborde, men den varme mad, ville vist blive en kold anretningen, inden de nåede frem, med de lange ruter der er mellem de bygninger.
SvarSletEn vidunderlig weekend. Og jeg ville heller ikke ind blandt 250 mennesker, med masser af uro af snak, musik etc. Mit valg ville være som dit/jeres.
SvarSletMine tænder løber i vand (fremfor kagen ville jeg da hellere have haft brød med pesto).
Tak for en dejlig beretning.
Vi nød stillheden og at der blev kræset for os.
SletMaden var også lige så lækker som den ser ud. Der er lige før jeg også gerne ville have pesto og brød til dessert, men efter min mening, vil det være synd at ødelægge sådan en lækker menu med noget overhovedet.