Nytår giver anledning til at tænke tilbage, på året der gik, og på året der kommer, men det er egentlig ikke noget, jeg beskæftiger mig ret meget med i forbindelse med årsskiftet. Jeg ændrer på livet, når det, af en eller anden grund, er nødvendigt. Hvorfor vente til nytår, hvis det er nu ønsket, trangen eller behovet er der.
Det forgangne år har været fyldt med mange gode ting og oplevelser, men også mindre gode, som ingen har ønsket sig. I bund er grund er det vel sådan, det er for alle mennesker. Man må prøve at få det bedste ud af den situation, man er blevet bragt i. Generelt har det været et alt for travlt arbejdsår på den gamle arbejdsplads, derude på landet, mens der er kommet ro over det på ‘den nye’ arbejdsplads. Det har jeg ofte, ikke bar tænkt var ret heldigt, men også nævnt for begge mine chefer et par gange eller mere, at det var godt det ikke var samme år, jeg var overbebyrdet på begge arbejdspladser, for så havde min verden uden tvivl set anderledes ud nu.
2018 blev også et utroligt varmt og tørt år. Alt for varmt og tørt. Det blev et år med afbrudt ferie, mange sygehusbesøg, operationer og pasning af syge mennesker, men det blev også et år med et par udenlandsrejser, og en masse andre dejlige oplevelser.
Jeg ved, at det nye år også vil bringe os en masse oplevelser. Både nogle helt nye af slagsen, men også de helt almindelige, trivielle hverdage. Weekender med nye projekter og hjælpearbejde.
Faktisk håber jeg 2019 bliver et helt almindeligt år med hverdage, solskin, regn og rusk, ferier, travlhed og ro i en skøn tilpas blanding. Lidt skidt kan vi nok ikke undgå, men vi håber, der bliver mest af det gode.
Godt nytår til alle jer der læser med.
Jeg tror ikke på, at man kan komme et år igennem uden også at få et rap af den ene eller den anden art, men det går jo som regel alligevel.
SvarSletNytårsforsætter har jeg altid syntes var noget af det mest fjollede - som du selv siger, så man man ændre på tingene efter behov og ikke efter en kalender :-)
Nej, det tror jeg heller ikke, og vi skal da heller ikke klage. Vi har før været mere igennem end vi var i 2018, og anset hvad man bliver budt, har man valget mellem at kæmpe eller give op.
SletVi er helt enige.
De bedste ønsker for 2019. Jeg håber du om et år kan skrive, at 2019 netop var den ønskede blanding, som måske kommer til at udgøre et balanceret år.
SvarSletTak i lige måde. Det håber jeg også jeg kan. Balance er altid godt.
SletGodt nytår til dig. Jeg siger som Ellen og Jørgen.
SvarSletLad os håbe, der bliver flest af de gode oplevelser i det nye år.
Tak. Ja, lad os håbe på det.
SletGodt nytår til dig og dine.
SvarSletØnsker for dig du får et mere afbalanceret 2019.
Dog vil jeg gerne have al den varme 2018 bød på hen over sommeren, gerne meget mere af det. Det vidste du jo godt jeg ville sige :-) Skulle måske have bosat mig i en anden verdensdel :-)
Tak. Tak. Ja, jeg ved du er ret vild med sol og meget varme. Måske :-)
SletJeg selv havde, i en periode på et år, lukket min blog i et år, og så slet ikke ind i denne verden, det virkelige liv, tog al min fritid, men jeg er med igen, bare med et meget mindre aktivitetsniveau.
SvarSlet