Stille lørdag med symaskine og kap-geringssav

Det er meget længe siden, vi er stået op til en hel dag uden pligter og aftaler. Vi sad begge og løste lidt kryds og tværs fra morgenstunden, inden jeg gik i gang med at bage lidt morgenmad til fryseren, mens jeg hørte Mads og Monopolet. 

På et tidspunkt forlod Allan køkkenet en rum tid, inden han kom ind og meddelte, at han kørte i Silvan for at købe materialer til en hundeseng, han har lovet at lave til Camilla. Hun havde afleveret sit gavekort, så han selv kunne købe, hvad der skulle bruges.
Jeg havde lyst til at sy, så der blev tegnet flere simple mønstre. Normalt klipper og syr jeg bare helt uden et mønster, til så simple ting, men dette kork, var noget stift noget, som jeg ikke anede om man kunne sy i uden det blev perforeret. Det måtte tiden vise. Der skulle også for i det etui.
For flere år siden havde Allan en jakke, som var slidt på udvalgte steder, så vi kunne ikke være bekendt at aflevere den til genbrug, selvom det var noget rigtigt lækkert stof. Jakken blev sprættet op, og lagt i stofskabet til senere anvendelse.
I dag har jeg brugt en lille del af det ene ærme til for, og jeg er vældig godt tilfreds med mit nye etui. Det var hårdt tiltrængt, da jeg ikke kunne være bekendt at hive det andet frem i offentligheden.
Sidst på eftermiddagen, var jeg en smut i garagen (Værkstedet roder gevaldigt, så der er ikke plads til at arbejde) for at se hvor langt Allan var nået. Der var et stykke vej endnu, og det er der stadig, for nogen var rendt med nogle mål, fortæller han på min forespørgsel, så han måtte skille det hele ad igen, og starte forfra.