I skrivende stund, står det meste af julepynten stadig i kasser på loftet. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Sådan har det altid været. Lige fra jeg var en lille pige, har vi altid først pyntet op til jul, omkring fars fødselsdag den 8. december.
Julegaverne er jeg heller ikke begyndt på endnu. Det var dog noget anderledes da ungerne var små, og jeg skulle købe julegaver til 20-30 personer. Sådan er det heldigvis ikke mere, og har ikke været i mange år. Dengang var jeg færdig med alle julegaveindkøb den 1. december, med undtagelse af de par stykker, der havde fødselsdag i december.
I november slagtede jeg altid gris. Jeg lavede medisterpølser, finker, sylte, svær- og rullepølser, leverpostej, så vi havde julemaden klar til alle juledagene. Der blev lavet juledekorationer og bundet adventskrans, klar til at nyde 1. søndag i advent.
 |
 |
Når jeg tænker tilbage, husker jeg det som en hyggelig tid med juletravlhed, men ikke som stress og jag, som mange føler det i dag.
 |
 |  |
Tiderne skifter, så vores jul har set meget anderledes ud i mange år. Jeg tager det ganske roligt, og laver det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Jeg har ingen faste krav til mig selv udover at juleaften og juledagene skal være hyggelige, og det skal hele december også være. Der skal være plads til andre fornøjelser, for dem har vi ret mange af.
Jeg bager ikke julesmåkager, da ingen (hvis vi ser bort fra Allan) i den nærmeste familie er småkagespisere. Jeg er til æbleskiver og klejner. Resten rører jeg ikke. Bare
Jeg er derimod vild med al slags mad, så jeg har lavet rullepølse og leverpostej og i løbet af den næste uges tid, får jeg også pyntet op og købt julegaver. Jul bliver det under alle omstændigheder, og både grønkålen, hamburgryggen, medisteren og anden ligger klar i fryseren, så der er ingen grund til at få stress.
Det var spændende at læse om det, du tidlige gjorde op til jul - hvor har du været flittig. Bare man ikke bliver stresset, er det jo hyggeligt. Jeg laver ikke ret meget andet end at skrive julekort her i begyndelsen af december - ikke til så mange mere, og det morer mig. Jeg har også fundet lidt julepynt frem.
SvarSletDet er hyggen der er det vigtigste. Ja, julekortene, selvfølgelig. Dem havde jeg helt glemt. Dem blev der skrevet mange af. Jeg skriver ikke mange mere, men nogle få, ret lange breve, om årets gang til ældre familiemedlemmer vi ikke ser hvert år.
SletHer har vi hyggelys i vinduer og på det kunstige juletræ, og ikke ret meget mere - endnu.
Man skal gøre, som man har lyst til. Hvis julen bliver et ræs af pligter, går fornøjelsen fløjten.
SvarSletNemlig, det skal ikke være sure pligter. Det skal være hyggeligt.
SletDet er meget sjovt at læse din beretning, som jo er en slags beskrivelse af hvorledes det var engang. Der var vel - trods alt -også mere energi at gøre godt med.
SvarSletDet er jo ikke så underligt at aktiviteterne kaldes juleforberedelser. Man må være klar når man skal være klar.
I mit barndomshjem blev der julepyntet lillejuleaften og julen sluttede helligtrekongersaften.
Dengang havde vi hverken køleskab eller fryser, men et koldt køkken med frisk luft og en kælder, hvilket vel må betyde at mangt og meget først kunne laves til sidst, omend jeg vil mene der blev bagt småkager tidligere i december.Kvædebrød blev også lavet tidligt - det skulle jo tørres.
Nu har jeg et stilfærdigt forhold til julen og jeg må hellere til at skrive et julebrev, som vist efterhånden kun sendes som vedhæftet fil.
Der var meget mere energi. Hvis jeg skulle nå alt det i dag, ville jeg nok føle mig presset.
SletI mine første barndomsår, havde vi heller ikke køleskab og fryser, men vi lejede en boks i det nærmeste frysehus, få km væk, hvor pakkerne blev hentet på cykel) vi havde også kælder til opbevaring. Man måtte naturligvis begynde tidligere med visse ting. F.eks. blev svesker og æbler til anden tørret i brændekomfuret om efteråret, når de blev høstet.
Det samme har jeg, et afslappet forhold, og det har vi haft i 10-15 år. De to første lange julebreve er landet her i dag. Det er mennesker der ikke har pc, så jeg skriver stadig 4-5 stykker, men det får også en ende en dag.
Man skal jo gøre det, man selv føler for og synes man kan nå, uden verden vælter for en. Jeg ville ønske for de mange julestressede, at de kunne blive i stand til at sige fra, hvis ikke de kan nå det hele uden at ligge under for et alt for stort pres.
SvarSletJeg ville nok ikke 'føle for'så mange forskellige ting, som du har gang i - ikke engang nu, hvor du har droslet lidt ned, men for vores vedkommende er der selvfølgelig også forskel på, om vi har huset fyldt i juleugen, eller vi er i England i hele julen. I de førstnævnte år laver jeg naturligvis meget mere mad, kager og konfekt.
Man skal ikke altid bare følge strømmen, men jeg blev ikke særlig populær, da jeg for mange år siden meldte mig ud af ræset. I dag er de dog alle glade for jeg lagde ud. Der er nemlig siden fulgt efter.
SletJamen, det er jo netop det, at jeg stort set intet laver af alt det, jeg gjorde før i tiden. Jeg havde bare lyst at at lave rullepølse og leverpostej. Det skal ikke engang bruges til jul, for vi spiser ikke traditionel julefrokost i juledagene. Jeg har kun kogt små klejner. Det kan man da ikke kalde mange ting.
Nej, okay, det kan man egentlig ikke - det lød bare af så meget, men det er nok fordi jeg blev helt træt af at læse om alt det der skulle til før i tiden :-)
SvarSletI dag tænker jeg også, at jeg må have haft travlt dengang. Det ville jeg i hvert fald have, hvis det stadig var sådan. Jeg ved godt jeg arbejdede færre timer, end jeg gør i dag, men alligevel.
SletJeg er nok lidt anderledes end mange andre. Jeg er opvokset som bybo, med meget travle forældre, så småkagerne blev købt ved en kone der levede af at fylde de travle familiers kagedåser. Slagteren stod for leverpostej, rullepølse, flæsk, medister. Det eneste der blev lavet i mit barndomshjem var julekål og rødbeder, og det skete ultimo oktober, da der ikke var tid senere. Ja, vi hyggede først rigtigt når butikken lukkede kl. 14.00 den 24/12. Hvis jeg skulle se mine forældre i dec. var det på deres arbejde. Derfor har jeg heller ikke selv brugt masser af tid på forberedelser, prøvede at indfører det da mine børn boede hjemme, ingen af dem spiser småkager, konfekt, så vi lavede det og smed det ud bagefter, kan nu se at guldklumperne godt kan lide pebernødder og æbleskiver, sylte, alt det andet springer de over,selv konfekten, så hellere vingummi.
SvarSletSå her har det været en stille og rolig december fyldt med sammenværd omkring andre ting.
Min familie har i generationer, før min tid, altid lavet alting selv, både på min mors og min fars side, uanset om de kom fra små kår og havde job, eller det var de 'rige' gårdejere, så det har været en naturlig del af livet. Du ved, arv og miljø.
SletMine søskende (og mine forældre) har heller aldrig været til konfekt og kager. De slikposer der hørte med til den årlige juletræsfest i forsamlingshuset, var der ingen af os der rørte. Vi spiste kun appelsinen. Far fik gerne udryddet resten, fir man smider jo ikke noget ud.
Hovedsagen er jo at man syntes julen var dejlig, som den var og man stadig holder en jul, der passer til os hver især.