søndag den 11. november 2018

3 flytninger og 3 adresser på 3 måneder.

Vi keder os aldrig. Der er altid noget at rive i et eller andet sted og vi kan lide det, men når det er sagt, har vi også haft ret meget om ørene de sidste 3 måneder, da Camilla fik solgt sin ejerlejlighed meget hurtigt.
Da hun i to måneder, har brugt 3-4 timer dagligt på at pendle til sit job, så har vi, mest Allan, været hundelufter-passer hver eneste dag. Allan har malet stakit og låger. Hver weekend i oktober har vi, sammen med Camilla, gravet og banket pæle ned til hegn og låger. Hun og jeg har slået kramper i, til den store guldmedalje, ens mændene har monteret stakit og låger. Camilla, det lille fnug, har også selv knoklet med at banke pæle i.
P1160911 P1160910

Her har vores udestue været fyldt med flyttekasser og møbler. Ligesom værkstedet og et værelse har det.

P1160931Jeg har/havde en del ferie til gode, som det, arbejdsmæssigt, har været svært at få presset ind, men man siger jo, der er en mening med alt, selvom det ikke altid er særligt indlysende. Jo mere ferie der udskydes, des sværere bliver det at få den afholdt, så det var nærliggende at lægge 10 fridage i rap i forbindelse med Camillas sidste flytning.  



Selvom Camilla først reelt fik overdraget nøglerne den 1. november, så har ejerne været yderst large, på alle områder og givet os lov til at være i haven og vi fik nøgle til værksted og garage. De sidste 14 dage fik vi endda en nøgle, så vi kunne gå ind i huset og begynde at komme med flyttelæs, mens de kørte deres væk. Det er virkelig nogle dejlige mennesker. De og Camilla bevarer kontakten. De har allerede været i hendes nye hjem et par gange. En gang for at hjælpe, vise hende noget. Den sidste gang var de inviteret til kaffe og kage sammen med os andre. P1160933
Camilla og jeg begyndte rengøringen og malerarbejdet af hele hytten på min første fridag, mens Allan har opsat lamper, samlet møbler og lignende. Hver eneste gang vi har kørt til Rønnede, har vi haft et flyttelæs med. Vi har til gengæld også haft et læs med hjem ret tit. Da Camilla, E og B havde lavet den aftale, at de bare kunne lade alt det stå, de ikke selv ville have, havde plads til, kunne få afsat, eller orkede at bruge tid på at sælge. Alt fra møbler, køkkengrej, værktøj, haveredskaber og ting der imellem. 
P1160929Hverdagen er startet igen for os alle og det hele fungerer, men der er udsigt til mere arbejde, både ude og inde, når tid, lyst og muligheder haves, og ideer og ønsker står helt klare. Lige nu står en stor vennekreds i kø, for at få lov at komme og se herlighederne. Jeg har lovet at give et nap med det første store fremmøde i næste weekend. 

Ingen behøver at kede sig. Vi har jo også vores eget, men alt andet er oftest det sjoveste. Det går desværre bare ikke i det lange løb.

14 kommentarer:

  1. I har da virkelig haft noget at se til, og det er dejligt, at I kan lide det. Camilla er heldig at have jer! Hvor ser huset hyggeligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi elsker at få lov at være med. Netop de ord har Camilla skrevet som opslag på sin FB-side :-)
      Tak. Det synes vil også allesammen.

      Slet
  2. Pyha. Sikke en periode. Skønt hun nu er flyttet ind, fået ro på igen. Selvfølgelig bliver der en del at se til, der vil altid være ting der skal ændres, holdes ved lige etc. Nu er det vil indflytterfester, og om lidt banker julen på døren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dagene har været fyldt godt ud. Det ville være mærkeligt, hvis alt fik den rette plads fra starten af. Som husejer er der altid noget der skal klares. Nu er der ingen boligforening hun kan overdrage ansvaret til.
      Der vil hele tiden være noget godt og mindre sjovt, der skal bruges tid på,

      Slet
  3. Flytning kræver altså bare meget arbejde, og når der så ovenikøbet er en have, der skal hegnes ind, så kreatu.. øh hundene ikke skal stikke af, bliver der nok at se til. Pyh!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det, og drømme har hun flere af, men nogle har vist meget lange udsigter. Hun har lige været på kursus og fået kennelcertifikat. Et mangeårigt ønske, men drømmene lever.

      Slet
  4. Endnu en gang tillykke til Camilla med den nye bolig.
    Og selvfølgelig træder I til - hvem ville ikke gøre det? Vi inddrog en påske, da C & T skulle flytte til The Malt House.
    Det var sjovt og det var dejligt, at vi kunne hjælpe, men du godeste, hvor var vi trætte, da det var overstået :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Endnu en gang tak.
      Vi ville være kede af det, hvis vi ikke fik lov at hjælpe. Det er nemlig både sjovt og dejligt og trætheden har ikke ramt os endnu. Arbejde giver energi, selv min nattesøvn er meget mindre. I flere uger kun sølle 5 timer. Jeg skal IKKE op kl. 4.

      Slet
  5. Dejligt at det hele falder (er faldet) på plads. Jeg tænker med en vis gru på den dag vi skal flytte herfra til en sted med mindre plads, men det må vel ordne sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hverdagen, når man ved hvor ens ting ligger, er nu en gang bedst. Sådan en tanke strejfer også mig med jævne mellemrum. Når man nu har været med til at tømme flere huse/lejligheder opdager man virkelig at der er meget mere end de flesre af os tror.

      Slet
  6. Dine indlæg efterlader mig ofte mentalt forpustet - jeg beundrer jeres energi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu får du mig til at tænke på min far, som de sidste år han levede sagde, KAN I dog ikke sætte jer ned et øjeblik, jeg bliver SÅ træt af at se I farer rundt ustandselig. Men hans dagbog fra jeg var barn, er nøjagtig som vores liv er. :-)

      Slet
  7. I får godt nok noget fra hånden ☺️

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt tilfredsstillende.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)