lørdag den 17. november 2018

Tre historier om forsvundne nøgler

I forbindelse med alt det flyttearbejde osv., kom vi hjem og fortsatte hver vores gøremål. Efter en rum tid, kommer Allan ind og spøger, om jeg har set nøglerne til Camillas hus. Det har jeg ikke.P1160975
Har du kigget der og der? Ja, de er ikke at finde, men de dukker nok op.
Efter en tid spørger jeg, om han har fundet nøglerne. Nej – har du? Nej, men jeg har heller ikke ledt efter dem. Vi kiggede derefter i værktøjskasser, og det han ellers havde beskæftiget sig med, siden vi komme hjem, men fandt dem ikke, så Allan mente, han måtte havde tabt dem, da han steg ind i bilen i Gåbense. Derfor tog han ud på en køretur for at lede, men uden resultat. Pludselig kommer jeg i tanke om værkstedsdøren, som står åben. Jeg kigger bag døren…  Allan - kom lige. Det er vel ikke de her nøgler du savner? Jo… Han tog sig til hovedet, og vi grinede begge to.
P1160987 P1160986

Ugen efter kunne han ikke finde sine bilnøgler. Han ledte igen forgæves alle vegne, inden han spurgte, om jeg var stødt på dem. Det var jeg ikke, men jeg gik hen for at kigge bag værkstedsdøren. Der sad de, hvorpå jeg sagde, kunne du ikke bare prøve at kigge i den dør næste gang, dine nøgler er væk. Jo, det må jeg prøve om jeg kan huske. 

Mors nøgler er ikke som de flestes, da hendes hænder ikke kan håndtere en almindelig nøgle. Hun har derfor måtte investere i en elektronisk brik. Når man lukker hendes dør, er den altså lås. Smækker vinden døren, er hun låst ude. Det betyder, at det er ekstra vigtigt altid at have nøglen med, når hun går ud.
Et barnebarn havde hentet hende til spisning. Da K skulle køre mor hjem, vil mor, som altid, lige finde sin nøgle frem, men den er ikke i tasken, hvor hun altid lægger den, hvis hun ikke overdrager den til andre. Kristina endevender tasken, men den er der ikke. Du har ikke haft nøglen med mormor. Jo, K. det har jeg. Det er påstand mod påstand. K. siger, hvem andre har en ‘nøgle.’ Det har din mor og Pia. Har L, som bor nærmest ikke? Nej, det har hun frabedt sig.
20181116_154334Da mor tager sine hjemmesko af, og putter dem i sin taske, ryger nøglerne ud. Dem har hun haft i skoen hele aftenen uden at mærke noget, og det nøglebundt fylder faktisk en hel del.
Ingen af os fatter at hun ikke har mærket noget hele aftenen. Mor siger. Det er jo det, jeg siger. Det er dødkød det hele.   

Når I læser dette leger jeg med chefen og alle mine unge kollegaer. Vi skal mødes hos chefen privat her i eftermiddag til leg, konkurrencer, snak, hygge, god mad. Jeg har min helt egen privatchauffør. Måske jeg skal tage mine nøgler med, sådan bare for en sikkerheds skyld!

12 kommentarer:

  1. Det er gode nøglehistorier. Jeg kender det godt.
    En enkelt historie er følgende. En nøgle forsvandt ved bagenden af bilen i carporten. Det var tydeligt den blev tabt, men den var ikke til at finde. Det skete først da sneen smeltede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker de fleste kan en nøglehistorie og der er sikkert flere, der kan levere mange. Her i huset er der en der er rigtig god til det.
      Ja, selvom man ved hvor nøglen er, er den måske ikke til at få fat i, som da Alkan, mens ungerne var små, smækkede bilnøglerne inde i bilen på en rasteplads i Tyskland under en ferie. En hjælpsom bilist og vores oliepind gav adgang til bilen.

      Slet
  2. Dejlige fortællinger om nøgler der bare forputter sig her og der.
    Vi kan alle supplere med flere, eller nikke genkendende.
    Håber samvær med kollegaer og chefen var hyggeligt, og nøglerne ikke forputtede sig undervejs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald ret sjovt bbagefter.
      Det tror jeg du har ret i. Nogle er bare bedre end andre, til at lave sådanne numre.
      Tak. Det var mega hyggeligt, med fysiske sportsudfoldelser, hjernegymnastik, alvor, sjov og hygge. Der er ikke mange timer siden jeg kom hjem.

      Slet
  3. Ja, hvem har ikke nøglehistorier? Her i huset sker det jævnligt, at en mobiltelefon forputter sig. Det løses så nemt ved at ringe til den og lytte sig frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Telefon og briller er også en klassisker for mange. Jeg selv kan dog pudse glorien. Indtil videre har jeg helt styr på alt mit eget, men man skal passe på med at være for kæphøj.

      Slet
  4. Haha - det er allerede blevet dit standardsvar: Se bag værkstedsdøren :-)
    Jeg har altid mine egne nøgler med, uanset hvor vi (begge) skal hen eller hvor kort turen er.John har også noget med nøgler, men han finder dem dog som regel selv. Jeg vil bare have mit eget sæt, for jeg har ALTID styr på, hvor mine nøgler er.
    Din mor kan rende rundt med nøgler - Merete har præsteret at rende rundt en hel eftermiddag oppe i Sverige med en død mus i skoen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :-)
      Jeg har også altid mine egne nøgler med til huset og cyklen. Dog ikke altid hvis jeg bare går en tur, og Allan er hjemme. Er vi på ferie har jeg mit eget sæt til både bil og campingvogn. Jeg har også ALTID styr på mine egne nøgler. Allan har så mange nøgler i hvert bundt, for at være helgarderet til alt uanset hvilken bil han kører i. Jeg tager bare den nøgle med jeg skal bruge.
      Jeg kan godt huske den historie om mus i skoen. Musen er trods alt blødere end mors nøglebundt, men jeg forstår det stadig ikke. I mine sko er der ikke plads til et småsten eller sandkorn, før jeg kan mærke det :-)

      Slet
  5. Skønne historier - vi kender vist alle sammen til det med, at nøgler pludselig forsvinder.
    Min svigerinde var en sand mester i den kunst, og jeg kender ikke antallet af gange, hun måtte have fat i låsesmeden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også, vi gør.
      Der er nogle mennesker, der er eminente til at få nøgler til at forsvinde. Jeg kender en, der slår alle rekorder ;-) IKKE nogen her i huset, men fra min omgangskreds.

      Slet
  6. Godt, I fandt alle jeres nøgler! Mine har det også med at forsvinde, og da det jo aldrig er på det mest belejlige tidspunkt, har jeg nogle gange været ved at gå ret meget op i limningen, indtil de blev fundet igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det. Det kværner jo rundt på øverste etage, når ting forsvinder. Også selvom det måske er mere ligegyldige ting end nøgler.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)