Tre historier om forsvundne nøgler

I forbindelse med alt det flyttearbejde osv., kom vi hjem og fortsatte hver vores gøremål. Efter en rum tid, kommer Allan ind og spøger, om jeg har set nøglerne til Camillas hus. Det har jeg ikke.
Har du kigget der og der? Ja, de er ikke at finde, men de dukker nok op.
Efter en tid spørger jeg, om han har fundet nøglerne. Nej – har du? Nej, men jeg har heller ikke ledt efter dem. Vi kiggede derefter i værktøjskasser, og det han ellers havde beskæftiget sig med, siden vi komme hjem, men fandt dem ikke, så Allan mente, han måtte havde tabt dem, da han steg ind i bilen i Gåbense. Derfor tog han ud på en køretur for at lede, men uden resultat. Pludselig kommer jeg i tanke om værkstedsdøren, som står åben. Jeg kigger bag døren…  Allan - kom lige. Det er vel ikke de her nøgler du savner? Jo… Han tog sig til hovedet, og vi grinede begge to.
Ugen efter kunne han ikke finde sine bilnøgler. Han ledte igen forgæves alle vegne, inden han spurgte, om jeg var stødt på dem. Det var jeg ikke, men jeg gik hen for at kigge bag værkstedsdøren. Der sad de, hvorpå jeg sagde, kunne du ikke bare prøve at kigge i den dør næste gang, dine nøgler er væk. Jo, det må jeg prøve om jeg kan huske. 

Mors nøgler er ikke som de flestes, da hendes hænder ikke kan håndtere en almindelig nøgle. Hun har derfor måtte investere i en elektronisk brik. Når man lukker hendes dør, er den altså lås. Smækker vinden døren, er hun låst ude. Det betyder, at det er ekstra vigtigt altid at have nøglen med, når hun går ud.
Et barnebarn havde hentet hende til spisning. Da K skulle køre mor hjem, vil mor, som altid, lige finde sin nøgle frem, men den er ikke i tasken, hvor hun altid lægger den, hvis hun ikke overdrager den til andre. Kristina endevender tasken, men den er der ikke. Du har ikke haft nøglen med mormor. Jo, K. det har jeg. Det er påstand mod påstand. K. siger, hvem andre har en ‘nøgle.’ Det har din mor og Pia. Har L, som bor nærmest ikke? Nej, det har hun frabedt sig.
Da mor tager sine hjemmesko af, og putter dem i sin taske, ryger nøglerne ud. Dem har hun haft i skoen hele aftenen uden at mærke noget, og det nøglebundt fylder faktisk en hel del.
Ingen af os fatter at hun ikke har mærket noget hele aftenen. Mor siger. Det er jo det, jeg siger. Det er dødkød det hele.   

Når I læser dette leger jeg med chefen og alle mine unge kollegaer. Vi skal mødes hos chefen privat her i eftermiddag til leg, konkurrencer, snak, hygge, god mad. Jeg har min helt egen privatchauffør. Måske jeg skal tage mine nøgler med, sådan bare for en sikkerheds skyld!