3 flytninger og 3 adresser på 3 måneder.

Vi keder os aldrig. Der er altid noget at rive i et eller andet sted og vi kan lide det, men når det er sagt, har vi også haft ret meget om ørene de sidste 3 måneder, da Camilla fik solgt sin ejerlejlighed meget hurtigt.
Da hun i to måneder, har brugt 3-4 timer dagligt på at pendle til sit job, så har vi, mest Allan, været hundelufter-passer hver eneste dag. Allan har malet stakit og låger. Hver weekend i oktober har vi, sammen med Camilla, gravet og banket pæle ned til hegn og låger. Hun og jeg har slået kramper i, til den store guldmedalje, ens mændene har monteret stakit og låger. Camilla, det lille fnug, har også selv knoklet med at banke pæle i.
Her har vores udestue været fyldt med flyttekasser og møbler. Ligesom værkstedet og et værelse har det.

Jeg har/havde en del ferie til gode, som det, arbejdsmæssigt, har været svært at få presset ind, men man siger jo, der er en mening med alt, selvom det ikke altid er særligt indlysende. Jo mere ferie der udskydes, des sværere bliver det at få den afholdt, så det var nærliggende at lægge 10 fridage i rap i forbindelse med Camillas sidste flytning.  



Selvom Camilla først reelt fik overdraget nøglerne den 1. november, så har ejerne været yderst large, på alle områder og givet os lov til at være i haven og vi fik nøgle til værksted og garage. De sidste 14 dage fik vi endda en nøgle, så vi kunne gå ind i huset og begynde at komme med flyttelæs, mens de kørte deres væk. Det er virkelig nogle dejlige mennesker. De og Camilla bevarer kontakten. De har allerede været i hendes nye hjem et par gange. En gang for at hjælpe, vise hende noget. Den sidste gang var de inviteret til kaffe og kage sammen med os andre.
Camilla og jeg begyndte rengøringen og malerarbejdet af hele hytten på min første fridag, mens Allan har opsat lamper, samlet møbler og lignende. Hver eneste gang vi har kørt til Rønnede, har vi haft et flyttelæs med. Vi har til gengæld også haft et læs med hjem ret tit. Da Camilla, E og B havde lavet den aftale, at de bare kunne lade alt det stå, de ikke selv ville have, havde plads til, kunne få afsat, eller orkede at bruge tid på at sælge. Alt fra møbler, køkkengrej, værktøj, haveredskaber og ting der imellem. 
Hverdagen er startet igen for os alle og det hele fungerer, men der er udsigt til mere arbejde, både ude og inde, når tid, lyst og muligheder haves, og ideer og ønsker står helt klare. Lige nu står en stor vennekreds i kø, for at få lov at komme og se herlighederne. Jeg har lovet at give et nap med det første store fremmøde i næste weekend. 

Ingen behøver at kede sig. Vi har jo også vores eget, men alt andet er oftest det sjoveste. Det går desværre bare ikke i det lange løb.