Island 2 - Myvatn, Godafoss og meget mere

Fredag den 7. juli 2017

Vi har virkelig set hen til denne dag, hvor der venter os en masse oplevelser. Noget jeg skrev på ønskesedlen, da North Travel, skulle arrangere turen for os. Det var også dem, der arrangerede vores tur til Færøerne.









Det første store stop var Godafoss. Hvilket herligt syn. Vi var slet ikke forberedt, da vi kørte på hovedvejen i øde omgivelser, da dette syn lige pludselig dukker op i horisonten. Det er enormt, det vandfald. 12 meter højt og 30 meter bredt.










Vi gik rundt både oppe og nede og til begge sider. Da vores øjne var mætte af indtryk der, fortsatte vi turen rundt om Myvatn, hvor landskabet ustandseligt varierer på vestsiden. Søen er på 38 kvadratkilometer og har ret mange bugte og ca. 40 øer.




Vi kørte rundt om den hele tre gange. Først den ene vej, og så den anden vej, men det var kun fordi vi udskød en af oplevelserne til hjemturen, men så kom vi slet ikke forbi, fordi vi kørte den modsatte vej, og det kom vi først i tanke om langt senere. Bilen blev vendt, og vi fandt det til sidst. Så vi har virkelig set Myvatn.
Tuen gik også til Krafla, som sidst var i udbrud 1977. Da vi parkerede, sagde Allan, at han ikke var sikker på, han ville gå helte turen op. Det så uoverskueligt ud, mente han. 









Men vi kom op. Det var slet ikke så uoverskueligt. Da først der kom stigninger, var der lavet gangbro. Stora Viti, skulle være et smukt vulkankrater med en grøn sø på bunden. Kan I heller ikke se den grønne sø? Nej vel, men gik man om på den anden side af søen, der hvor de små mennesker, til højre i billedet, befinder sig, så kom der farve på.













Vi kunne se hvordan vandet kogte, og det hele dampede. Vi tog ikke det sidste stykke op, for det ville tage alt for lang tid. Der var meget vi skulle nå endnu. 
Vi kørte tilbage over bjerget Namaskard, og atter gennem ‘rørporten’ som vi døbte den.











Du tror måske det er vej, det der snor sig på billedet herunder, men det er store rørledninger. Vi var inde og se Krafla kraftvarmeværk, men der er nu ikke meget at se. Har du set et dansk halmvarmeværk, så ved du sikkert hvad jeg mener.









På udturen øjnede vi de varme kilder, som vi også skulle se. De dampede jo på lang afstand. Dem ville vi tage et nærmere kig på, når vi skulle tilbage igen, så det gjorde vi, men billedet fra udturen giver et bedre overblik.

















Der udstrømmer damp og kogende mudder på 80 - 100° så man skal ikke for tæt på. Der lugter også stærkt af svovl.
På hotellet sagde de, at vi, når vi var så tæt på, så måtte vi ikke snyde os selv for en tur til Asbyrgi, Vi kunne dog se på klokken, og afstanden at det var vi nødt til at droppe. Havde det været overskueligt, så er jeg også sikker på, at North Travel havde haft det med på rejseplanen, da jeg netop havde nævnt, at vi gerne ville se Dettifoss. Vi havde mange ønsker, og det var svært at finde ledige hoteller, da der var det årlige store sportsstævne i samme uge. Der hvor selv islændinge skal ud og finde overnatningsmuligheder.
























Vi ville nå at se Myvatn Naturbad og Dimmuborgir, Det var sidstnævnte, jeg havde set et skilt til, da vi kørte ud, men som vi ikke kunne finde og derfor tog turen rundt om Myvatn et par gange.
























Vi fandt det, og var ude at gå lidt i lavalandskabet. Vi skulle ikke være hjemme til nogen bestemt tid, da vi havde besluttet at springe hotellets buffet over. Da vi var i nærheden af et rejseselskabet anbefalede spisested, tænkte vi overhovedet ikke på mad, og da vi begyndte at kigge efter det, mødte vi ikke noget. En 4. gang rundt om Myvatn havde vi trods alt ikke mod på. Så det blev en gang ‘tørre’ boller med ost fra Lolland. En Maribo ost. Ret bemærkelsesværdigt, når den ikke kan købes i danske butikker. Rødvinen måtte vi tænke os til. I Island er der nemlig, som i Sverige et slags Systembolaget, og sådan et ATVR er vi ikke stødt på.













Inden vi landede på hotellet, kørte vi hen for at se Julemandens hus og have. Et festligt syn. Huset ser ret lille ud, men da vi kom ind blev vi noget overrasket. Der var to etager og en masse julepynt i alverdens afskygninger. Gammelt som nyt. Der var også slik i lange baner. Vi sagde tak for kigget og kørte hjem og drak en tår kaffe og fik pakket kufferten til endnu en lang køretur.
Ulempen ved turen i morgen er, at vi ikke har de store muligheder for at se ret meget nyt, da der ikke er så mange veje at vælge imellem. Vi er nødt til at tage nøjagtig den samme tur tilbage, som vi kom hertil for et par dage siden, da vi skal helt til Reykholt. 
Konklusionen er, at forventningerne ikke er ret store de første 300 km.