mandag den 21. august 2017

Island 3 - Deildartunguhver, en gammel tørvekirke, Barnafossar med mere

Lørdag den 8. juli  2017
Vi var indstillet på, at dette ville blive en dag, hvor vi ikke ville få oplevet noget. Det var ydermere en lang strækning uden ret meget spændende natur at se på, og vi gad ikke tage 'omvejen’ til Siglufjördur, hvor der efter beskrivelsen, ikke var noget der tiltalte os. Det ville bare forlænge vores køretur betragteligt.P1130868








Inden vi satte kursen mod Reykholt, ville vi lige have et billede af den lidt specielle landingsbane i Akureyri. Den ligger nemlig ude midt i vandet, men det var ikke så nemt at få foreviget. P1130881
























Turen over Öxnadalsheidi gav i dag en bedre udsigt end på udturen, hvor disse forvitrede bjergtinder lå godt gemt i tågen.



Pludselig øjner vi noget et stykke væk. Jeg var næsten sikker på, det var en kirke,  men det mente Allan ikke, så vi vendte bilen og fik det undersøgt. P1130886













Det var en kirke. En særdeles spændende en af slagsen. Islands ældste tørvekirke, som de så ud kort efter kristendommens indførelse i Island. Jeg tog i døren, for at se om man kunne komme ind og kigge. Det kunne man, hvis man betale entre. Tørvet bliver restaureret regelmæssigt, men det meste af træværket er det originale fra 1834.P1130890
Vi fik os en lille snak med damen, der sad derinde, og fik bekræftet at kirken stadig bruges. Endda rigtigt meget. Ikke kun til begravelser, men også til barnedåb og bryllupper. Folk valfarter dertil. I kan vist godt få fornemmelsen af, at det er en utrolig lille kirke, men interessant at se, både ude og inde. Altertavlen er fra 1616, og det er ikke det eneste gamle inventar, der befinder sig der. P1130896
Først en del kilometer efter vi havde passeret vores hotel, fra den første nat, nærmede vi os en ny seværdighed. Deildartunguhver, som er Europas største varme kilde. 180 liter vand i sekundet og det forsyner husene langt væk med varmt vand. Indstrømningen er 77° P1130907

Det var ikke nemt at se noget for damp, og endnu mere håbløst at få et billede af det.  På afstand så det sådan ud, og vil du se mere, så prøv at google.
Vi nåede frem til vores hotel. Farm A. Som navnet siger var det en gård. Vi fik udleveret nøglen til vores værelse. Vi skulle bo i en nyere tilbygning på den anden side af gårdspladsen. Det var vi slet ikke kede af. P1130929
Vi fik læsset kufferterne af, og kørte så ud for at se Barnafossar og Hraunfossar, som hører blandt Islands smukkeste og mest særprægede vandfald. P1130935

Her kunne vi også få noget at spise, sagde de på hotellet, da menuen der bestod af nøjagtig det samme indhold, som på det foregående hotel. Vores konklusion er, at det er jævnt kedeligt mad der serveres i Island.  Det var nu også de anmeldelser, jeg havde læst på forhånd, så det kom ikke helt bag på mig, men jeg må indrømme, at jeg tænkte, det nok var turisterne, det var mest galt med og ikke hotellerne. Vores hurtige og lette hverdagsmad herhjemme kan nemt slå det.    P1130946



Det blev aldrig mørkt i Island. Det var ligegyldigt, på hvilket tidspunkt af natten jeg løftede gardinerne for at kigge ud. (I et lille spinkelt håb om at se nordlys) Sådan så det ud, uanset om det var midnat eller klokken var 2 eller 4. Selv om natten var det smukt at kigge ud ad vinduet.   
Efter en enkelt overnatning skal vi atter ud på nye eventyrer, hvor flere ønsker bliver opfyldt.  

10 kommentarer:

  1. Ih, hvor er der altså smukt og storslået - og anderledes :-) Det ser lidt vildt ud med al den damp lige ved bygningerne. Er man ikke forberedt, ville man måske tro, der var ild i det hele? Godt, I fik stoppet ved den lille kirke. Den er da næsten en udflugt værd i sig selv :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg kun give dig ret i :-)
      Det ser nemlig vildt ud, og på meget lang afstand troede vi også der var nogen der brændte noget af, men da vi nærmede os, blev vi klar over at det faktisk var det vi kørte efter. Vi er også vældig glade for vi fik set den lille kirke.

      Slet
  2. Sød lille kirke - det er sjovt at se sådan noget.
    Tænk, jeg synes vi spiste særdeles godt på restauranterne i Reykjavik, men det er måske fordi det var inde i hovedstaden? Anderledes, men meget lækkert.
    Du kan altså ikke se nordlys om sommeren, Pia :-)
    Hvis du er virkelig, virkelig heldig, kan du i august: "Det er lettest at se nordlyset midt om vinteren, fordi nætterne er længere og den isnende kulde giver færre vanddampe som skydække på himlen. Ikke desto mindre har man observeret nordlys så tidligt som i august og så sent som i april".
    Det er der hele året, nordlyset - man kan bare ikke se det, hvis ikke det er mørkt. Det kan være svært nok, når det ER mørkt ... jeg taler af erfaring ...
    Det er nogle fantastiske vandfald - faktisk flottere end deres berømte Gullfoss.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig sød.
      Netop Reykjavik har mange spisesteder. Der fik vi også god mad. Dog ikke på vort hotel, da de ikke havde en restaurant, men det var jo bare ud på gaden, og så lå der et stort udvalg af spisesteder på stribe.
      Jeg ved godt der ikke er nordlys på den tid af året, men man har hørt om mirakler, og det var sådan et jeg håbede på. Man er jo heller ikke garanteret nordlys, selvom man melder sig på en nordlysudflugt.
      Det kan være svært at sige hvilket vandfald, der er flottest, men de er meget forskellige, og har alle noget specielt over sig. Bliver der knyttet en historie til, som i Barnarfossar, så bliver det endnu interessant. Det fik nemlig sit navn fordi to børn druknede. Vandfaldet er meget flottere i virkeligheden, når man kan stå på en bro og se det fra to sider.

      Slet
  3. Island er et meget smukt sted. En meget spændende kulturarv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt. De har noget, der ikke findes andre steder.

      Slet
  4. De små kirker er virkelig små - og i den grad en omvej værd.
    Det med lyset oplevede jeg også, da vi nogle nætter lå i telt. Som sædvanlig havde jeg taget lommelygte med til "nattebesøgene" - det var så bare ikke nødvendigt på Island ;-)
    De to viste vandfald er helt forunderlige. Det ser ud, som om vandet strømmer ud af jorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og i dette tilfælde var det ikke den store omvej.
      Vi har nok alle hørt om de lyse nætter, men at der virkelig er SÅ lyst HELE døgnet, tænker man ikke kan være rigtigt, før man har set det.
      Det var også fascinerende at gå og kigge på det hele vejen, eller stå og falde i staver over skønheden til begge sider.

      Slet
  5. Nuttet kirke - jeg tror, man skal til de græske øer for at finde andre, der er så små, og som stadig bruges, men jeg er langt fra kirkekender. Og sikken natur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom vi har været på forskellige græske øer nogle gange, så har vi faktisk aldrig været inde i en eneste af de små kirker, som vi ellers har set masser af i landskabet. Sidst vi var på Kreta, gik vi forbi en flere gange dagligt, men den var ikke åben, selvom jeg er sikker på den blev brugt.
      Den islandske natur er noget helt specielt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)