Gavekort indfries og andre udendørsaktiviteter i regnvejr

Når kalenderen er booket til bestemte aktiviteter, så fuldføres det, uanset hvordan vejret arter sig. (Jeg er ikke færdig med at fortælle om Islandsturen, men det kommer.)












Da mor fyldte 80 fik hun blandt andet en teaterbillet af os i fødselsdagsgave. Vi havde bestilt biletterne til Jernbanebørnene, som var en udendørs forestilling på Bandholm Station. Jeg vævede mellem at bestille en picnickurv, som skulle indtages på de grønne arealer ved stationen, eller en tur med veterantoget, hvor vi ville få serveret en lille anretning, sådan en ganske almindelig torsdag aften. Det blev det gamle hyggelige veterantog der vandt, og det var vist meget godt, for vejret var ustadigt med regn og blæst og en lille solstråle i ny og næ. Bevæbnet med regntøj og tæpper, tog vi af sted. Lidt før pausen, begyndte det at regne så meget, at vi måtte trække i regntøjet. Vi fik en rigtig dejlig aften, med både latter og tårer. Nørregadeteatret har endnu aldrig skuffet os og udendørs teater er noget helt specielt, det virker meget mere autentisk.    








Dagen efter, og hele weekenden, hvor Sankt Hans faldt, havde vi aftalt med Mads og hans lille familie, at vi skulle på camping, så snart det arbejdende folk kunne holde fyraften om fredagen. Det holdt tørt, mens vi stillede op, men ellers regnede det rimeligt meget en stor del af tiden. Vi trak i regntøjet og gik os nogle ture, og fik spillet lidt yatzy. Det holdt også næsten tørt, mens bålet blev tændt Sankt Hans aften. Holdop hvor det væltede ned, da vi pakkede sammen om søndagen. Vores fortelt hang til tørre i garagen i flere dage efter hjemkomsten, og da det endelig var tørt, kunne jeg begynde at vaske alt plutten mudderet af.

Søndag den 16. juli var det den årlige familiesammenkomst, som denne gang gik til Bakken. 21 personer havde valgt, eller havde mulighed for at deltage. Det var tørvejr og solskin, da vi kørte hjemmefra om morgenen, men det varede ikke længe, før der kom nogle gevaldige byger. Vi skulle allerede mødes kl.10:30, så de små poder kunne blive fodret af til forlystelserne åbnede. 
Vi nåede at spise den medbragte mad under nogle store træer, hvor der var linet op med presenning og tæpper. Der kom kun lidt drypperi fra træerne, men så skal jeg love for det ændrede sig. Sikken et vejr. Det silede ned stort set uafbrudt lige til klokken var 17:30, hvor nogle af os valgte at sige tak for i dag, og køre hjem. Det var hverdag og arbejdsdag for nogle af os næste dag. 













Lørdag den 22. juli, var det tid til at indløse det sidste gavekort vi gav mor. Hun har virkelig været på udflugt og tur i et væk, startende i marts måned, da både jule- og fødselsdagsgaver, fra os alle, er blevet indløst i en lind strøm siden maj måned.
Turen gik til Sandskulpturerne i Hundested. Vi har alle tre set sandskulpturer før. Også mens de er under opførelse. Det i sig selv er mindst lige så imponerende, som at se det færdige kunstværk. ‘Der var engang,’ var dette års tema. At gå rundt og læse historierne, giver det hele en ekstra dimission. Interessant og spændende, det er det.















Det formåede faktisk at holde tørvejr stort set hele dagen, og solen fik vi også lidt fornøjelse af, men det blæste godt og grundigt.













Når nu vi var så tæt på Kikhavn, så måtte vi altså lige stifte bekendtskab med denne lille by også. Vi vandrede en tur ud til klitterne, inden vi kørte hjemad. Aftensmaden blev indtaget på Cafe Klint i Vordingborg, og der havde regnen indhentet os.



For tre år siden, startede Orebyvej et loppemarked. Det slog (efter hvad jeg har læst mig til) Danmarks hidtil længste, som ellers var i Odense. Det blev en succes. Vi har aldrig nået at være der, for de to foregående år har vi enten været på ferie, eller haft anden aftale. I år lavede jeg en aftale med min niece, som bor på Orebyvej, om at vi gerne ville stille op og prøve at få solgt lidt af det, der bare ligger og aldrig bliver brugt. Det var en aftale. Behøver jeg at nævne, at det tissede ned, den ene dag efter den anden, og vejrudsigten lovede endnu mere regn.













Om aftenen sendte L. en besked. Vi rejser det store partytelt, hvis I vil komme kl. 8 og hjælpe til, og altså også blive og hjælpe med at pille det ned igen. Vi syntes, det var en rigtig god ide, så kl. 8 var vi i gang med at samle telt i pis-øs-regnvejr. Uden dette telt, havde vi ikke kunne stille alt det op min søster, min niece og vi havde skrabet sammen. Vejret taget i betragtning, gik det strygende. Der var masser af mennesker hele dagen, og vi var alle godt tilfredse med dagens salg. 
Dagen efter, nemlig søndag den 30. juli, havde vi en aftale med ungerne om at grille. Jeg nævnte for Camilla, at hvis det stadig var møgvejr, kunne vi sidde inde på terrassen ( i udestuen) og spise i tørvejr, men nej. Grillmad skulle indtages udenfor. Vi skulle samles kl. 14, men det væltede bare ned, og så ikke ud til at høre op. Jeg fik en lys ide. Vi flytter traileren, og sætter et læsejl op, så kan vi da i det mindste sidde i tørvejr.













Det var et mærkeligt vejr. Pludselig stod det ned i stænger. Snart var det solskin for så at skifte til regn og torden og derefter atter sol og lummervarme. Vi hyggede os, og da maden var spist, flyttede vi stole, kaffekopper og så videre frem og tilbage fra det overdækkede til det fri op til flere gange, når vejret skiftede. Sådan forløb den søndag. Vi fik hele 31 mm vand den dag.
I skrivende stund er det blevet den 2. august, og når vi når fredag, er der 14 dages ferie til mig. Den første uge skal vi væk hjemmefra. Den sidste uge prioriteres herhjemme.