Island 4 - þingvellir, Gullfoss, Geyser, Kerid og mere

Søndag den 9. juli 2017
Da vi stod og talte med den unge mand, der tog imod os i receptionen på Farm A i går, om hvad vi skulle se, gav han os en alternativ rute, som han ville vælge, hvis det var ham, der skulle sydøst. Vi fulgte hans råd, og fik dermed set mere og andet natur, end det vi allerede havde oplevet en gang.













Første destination var Pingvellir þingvellir, som er med på UNESCOS verdensarvsliste. Efter at have kørt på asfalteret vej, mødte vi, først en lang, men rigtig god grusvej, som senere gik over i en noget længere vej, som udelukkende bestod af ret store løse sten. Vi mødte kun en enkelt bil på hele turen. Pludselig bemærkede jeg noget, der så mærkeligt ud, et stykke fremme på kørebanen. Jeg kan ikke finde ud af hvad det er. Da vi nærmer os, ser vi en forulykket motorcyklist. Vi bliver nødt til at stoppe og spørge, om der er brug for hjælp, siger jeg til Allan, og det gør vi selvfølgelig. Jeg spørger kvinden, som er kommet op at stå, om der er noget vi kan hjælpe med. Hvis bare vi ville hjælpe hende med at rejse motorcyklen op, så ville hun være glad.











Jeg talte lidt med hende og spurgte om hun var okay. Bortset fra hun havde slået sine ben, så var hun okay. Hun fortalte at hun kom fra Spanien, og at hun havde haft for meget fart på. Hun havde prøvet at ringe til manden, men der var intet signal. Nu ville hun bare vente på at han kom. Hun takkede for hjælpen, og sagde hun ikke havde brug for os, så vi fortsatte videre i de rullende stenmasser.













Vi nåede Nationalparken Pingvellir þingvellir, (eller Thingvellir, som jeg er blevet gjort opmærksom på, det staves på dansk). Det er her, man kan se hvordan de tektoniske plader glider fra hinanden. Dette bevirker at jorden er sunket og har slået store revner. Den største sprække er kløften Almannagja.  













Da vi havde travet rundt en tid der, var det tid at køre videre til Geysir, som er endnu et berømt område med mange varme kilder.












Vi så gejserne sende kaskader af kogende vand op i luften. Det er dog ikke nemt at fange på et billede, da der ikke er nogen advarsel om, hvornår det sker, og det hele er overstået i løbet at få sekunder. Jeg stod og filmede ca. 1½ minut, og var lige ved at opgive, men så kom det. Måske får jeg det lagt på YouTube en dag? Allan var mere heldig. Hans dyre kamera, kan nemlig ikke filme, så han skød løs i det uendelige og fik blandt andet dette i hus.   













Fra Geysir gik turen videre til Gullfoss. Islands smukkeste vandfald. Det falder 32 meter ned i en kløft i gletsjerfloden Hvita. Bemærk lige regnbuen, som hele tiden var et eller andet sted henover vandfaldet, i den tid vi var der. 













Vi vendte snuden mod Reykjavik, hvor vi skulle have vores sidste overnatning, men inden vi nåede dertil, gjorde vi holdt ved Kerid, som er et gammelt vulkankrater på 6500 år. Det er 55 m dybt og har en sø på bunden. Vi gik hele vejen rundt om søen, og så den fra oven af. Jeg ville gerne ned også, men det orkede Allan ikke. Så må du vente i bilen, eller et andet sted, for jeg vil altså derned, når nu vi er her, sagde jeg. Går du derned, så gør jeg også, var meldingen, så det gjorde vi.













Søen ser ikke særlig dyb ud, men det snyder. Dybden er mellem 7 og 14 meter.
Da vi stadig havde en times kørsel til vores næste hotel i Reykjavik, besluttede vi at køre direkte dertil, uden afstikkere. Længe før vi nåede byen begyndte trafikken at tage til. Når ikke vi holdt helt stille, var det køkørsel i trillefart, den ene kilometer efter den anden. Nøjagtig som det er på motorvejen til og fra København (eller længere nordpå) når det er værst.  










Vi nåede vores hotel, stort, fint og flot, som lå klods op ad en trafikeret vej, og med en masse byggerod omkring. Både renovering af huse, og opgravninger i vej og fortov. De havde ikke restaurant på hotellet, (kun morgenmad) så vi måtte ud og lede efter et sted at spise. Det var heller ikke så svært. De lå på stribe. Endelig for første gang siden den første aften, fik vi god mad. Til gengæld fik jeg spoleret min nattesøvn totalt. Det var umuligt at sove i den trafikstøj, de larmende mennesker og en masse anden støj, men sengene var gode, som de havde været alle de andre steder.
Ferien synger på sidste vers. Vi har lige nogle timer i morgen, inden vi skal møde i lufthavnen, og de skal selvfølgelig udnyttes på bedste vis.