mandag den 16. november 2015

Slik og slikpapir

Da jeg fik en meget stor og meget fin kurv af kollegaerne til min fødselsdag, indeholdt den bl.a. nogle chokolader indpakket i kulørt folie. Det fik mig til at tænke på min barndom og skoletid.  P1090468
Jeg er ikke opvokset med at der var slik i huset. Det var noget der kun hørte julen og fastelavnsriset til.
Faktisk har slik aldrig rigtigt sagt os 3 tøser noget. Når vi 4. juledag var til juletræ, fik alle unger udleveret hver en slikpose og en sodavand. Vi spiste hver vores appelsin, men  rørte ikke meget af det andet posen indeholdt. Hvad slik angik, var vi alle 3 nogle meget kræsne unger, og jeg er det stadigvæk. Chokolade er også noget jeg meget sjældent sætter tænderne i, fordi jeg simpelthen ikke kan lide det meste af det. Jeg er dog blevet bedre til at spise slik, men det er ikke noget, der ryger ned i større mængder, hverken ugentligt eller månedligt. Mørk eller fyldt chokolade rører jeg ikke.
Slikpapir fik vi i sagens natur ikke meget af, men når der var sådan et skinnede stykke sølvpapir om et stykke chokolade, ville vi gerne have sølvpapiret til samlingen. Når de voksne tog en af de der flasker med ‘sprut’ i, eller andet indpakket chokolade, bad vi om papiret, som blev glattet ud og nænsomt gnedet på til det var skinnende  blank og lignede et helt nyt og ubrugt stykke sølvpapir. Stykkerne blev samlet i en cigaræske, og der blev passet godt på dem.
P1080910 P1080911
I dag findes der rigtigt meget flot slikpapir, og man kan lave de fineste tasker og punge af det. Det er nu ikke noget jeg vil kaste mig over.
I får lige et billede af den overdådige kurv samt kortet. Kortet fortæller uden ord, hvordan mine arbejdsdage er. Meget alsidige og helt uforudsigelige. Noget der passer mig særdeles godt.

Har du også samlet på kulørt sølvpapir?

13 kommentarer:

  1. Det er en gave lige i min ånd :-)
    Jeg køber aldrig slik, med mindre vi har inviteret nogen, der godt kan lide det. Ligger der slik og chokolade i skabene glemmer jeg, vi har det. Det er Allans opgave at sørge for vi får der spist, inden det mugner, men den opgave klarer han også fint ;-)

    SvarSlet
  2. Flot gave og sjovt kort.
    Jo, jeg sad næsten og kunne føle "papiret, som blev glattet ud og nænsomt gnedet på til det var skinnende blank". Jeg kunne så vældig godt lide indholdet også - og det er holdt ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kunne glatte længe, både på den ene og den anden side, især hvis papiret var blevet krøllet sammen. Selv faste kugler blev forsøgt rettet ud og nogle gange lykkedes det at få et stykke mere til gemmerne :-) Jeg skal kende min chokolades indhold. Ingen kokos, creme, rosiner, bær, hård nougat eller.... Listen bliver lang ;-)

      Slet
  3. Det der med at glatte slikpapir fint ud, kender jeg godt. Det har jeg da tit gjort (gør vel til dels stadig), hvis jeg har siddet og småkedet mig i de voksnes selskab. Jeg kan altså også godt lide indholdet, og har netop vundet en æske fyldte chokolader i et eller andet tosset væddemål med Gemalen. Nu vil jeg tænke på dig, når sprutflasken ryger en af de nærmeste dage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, eller sidde og lege med en serviet, en tandstik eller noget andet 'legetøj' :-)
      Jeg vil altid vædde en gang mad, det ved man hvad er :-)
      Skål ;-)

      Slet
  4. Ojjj en flot kurv, jeg vil da gerne dele slik med dig, kan jeg høre.. :-) Jeg kan lide det meste slik, bare det ikke er gult.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gule slik bryder jeg mig heller ikke om. Hvem kan vi få til at spise det? :-)

      Slet
  5. Mon ikke alle i omegnen af vores alder har glattet sølvpapir? Vi gemte det nu ikke - det var bare sjovt at glatte det for at se motivet :-)
    Vi køber også kun slik, når der kommer nogen - og så glemmer vi ofte at servere det ... vi spiser ikke slik; jeg elsker dog alt chokolade undtagen det mørke, men hvis man camouflerer smagen lidt med marcipan, fx, glider det fint ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det tror jeg også alle har :-) Her var sølvpapirdillen nok lidt på højde med de der uldtotter vi plukkede af striktøj :-)
      Det samme sker her. Marcipan spiser jeg heller ikke :-) men blød nougat og ren flødechokolade kan godt glide ned.

      Slet
  6. Lækker kurv og spændet kort. Kurven har mange dejlige delikatesser.
    Historien omkring slikpapiret husker jeg også, det at få det blank som nyt uden der kom en flig i siden.
    Jeg er enebarn, så min far nød godt af jeg valgte frugten, og lod slikken stå til ham :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er SÅ mange lækre specialiteter i den kurv.
      Hvis man fik lavet en revne i papiret, ærgrede man sig gevaldigt. Hos os, var det også far, der måtte spise chokoladen, men han var nu også en meget stor frugtelsker, måske endda den største af os alle, når det kommer til stykket.

      Slet
  7. Det er fint ikke at være sliksyg, tror jeg. Jeg er det heller ikke, men kan nu godt lide forskellige former for slik.
    Jeg tror nu ikke jeg samlede slikpapir som barn, men mangt og meget andet samlede jeg på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Står der blandet slik på bordet, kan jeg som regel også finde nogle favoritter.

      Jeg har også samlet på rigtig meget forskelligt, og meget af det var ganske gratis glæder.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)