Den glemte dag vil altid blive husket

Kreta, søndag den 4. oktober 2015
Jeg vågner, og det er bælgravende mørkt i værelset, men da jeg ikke kan sove mere, står jeg op og ruller de tykke gardiner fra vinduet, og dette syn møder mig, mens jeg nyder synet og venter på klokken bliver 7, hvor jeg har en aftale med Camilla, vågner Allan og siger tillykke. I det øjeblik er jeg slet ikke med, men så går det op for mig, at det er i dag, det er den store runde dag. For mig, er det bare en dag som alle andre dage, og sådan har jeg haft det siden jeg fyldte 18. Det er immervæk en del år siden.

Camilla havde også været oppe en tid og bare ventet på vi skulle mødes til den aftale morgentur langs stranden. Da vi efter en lille time kommer tilbage, er kaffen brygget, og der er morgenhygge på terrassen, mens vi taler lidt om hvad vi skal lave i dag. 
Gerne noget tæt på, uden alt for meget bilkørsel, lyder forslaget, så det bliver hurtigt vedtaget at vi skulle en tur til den gamle bydel i Chania. Her var der også et marked med lokalkolorit. De slagtede kaniner har stadig pels på fødderne, gederne deres hale og kyllingerne hovedet på rette sted. Ingen af os havde tænkt tanken at det var søndag og derfor ikke markedsdag.

Vi gik tur ved havneområdet. Travede de små gade op og ned. Kiggede lidt på boder, uden at at føle trang til at købe noget af det. Kom forbi kirken, hvor en blomsterdekoratør var ved at sætte krukker op bl.a. indeholdende brudeslør, så mon ikke det er brudeparret, der skal holde en fest for rigtigt mange mennesker her. Det blev vi i hvert fald enige om.

Vi kiggede på den slidte charme, som nogen kalder det. Vi kan dog ikke se det charmerende ved en meget stor del af det, men undrer os over at mange bygninger benyttes, også som restaurant og forretning, selvom det, eller etagerne ovenover, ser ud til at kunne styrte sammen hvert øjeblik det skulle være. Der er heller ikke meget charme ved de store affaldsbunker, der ligger alle vegne på hele øen, både udenfor turistområderne, men også lige midt i. Der findes dog også hyggelige og indbydende gader og steder.

Da vi havde set os mætte på bylivet. Kun maven var sulten, men turisterne var strømmet til, så stort set alle tavernaer og hvad de ellers kalder dem var fyldt godt op. Der var ikke meget fred og ro at finde. M var stadig ikke helt frisk, og C havde noget arbejde hun skulle klare, så vi valgte at forlade bylivet og sætte kursen mod hotellet.
Vi fandt et lille hyggeligt sted, hvor to af os fik en lækker salat, men de andre to valgte lidt anderledes.
Mens den ene af ungerne fik sig en lur, og den anden arbejdede, gik Allan og jeg os en tur. Så kunne vi måske passende finde et godt sted at spise fødselsdagsmenuen om aftenen.

Ved stranden så vi flere krokodiller af den fredelige slags. Badende turister, langt fra kysten i det store Middelhav. Jeg tvivler på de  er helt klar over hvad de foretager sig så langt fra kysten med understrøm. Sidst men ikke mindst, så var fyldt godt op på liggestolene langs stranden.
Hjemmefra havde jeg noteret mig flere spisesteder, der var blevet anbefalet. Vi fandt også flere af dem, men da vi endelig stod der, så det ikke nær så hyggeligt ud, som Taverna Roka et andet sted på vejen. Jeg havde godt nok ikke læst noget om dette, men en ung mand kom ud og talte med os, så vi traf beslutningen og bestilte bord med det samme.
Det skulle vise sig at være et rigtigt godt valg. Både vi og ungerne var begejstrede over hyggen, betjeningen og ikke mindst maden, som kom i rigelige mængder til yderst forrable priser. Havde vi ikke i forvejen fået fortalt at vi ville få serveret nogle små græske appetizere inden hovedretten, havde vi nok bestilt forret. Dette var jo nærmest et lille måltid i sig selv. Til hovedret ville vi alle gerne have Kleftiko. (lam) Det var så mørt og lækkert. Det så måske ikke ud af så meget, da de kom med det, men jeg skal love for der var indhold i gryden. Ingen af os kunne spise op. 

I kan selv gætte hvem der sang for at få dessert, så vi bestilte hver en kage med is, da menukortet i den retning var ret beskedent. Jeg rørte ikke min dessert.
Jeg fik nemlig min helt egen, som husets mama havde kreeret specielt til mig. Kagen var så stor, at jeg godt kunne dele ud af den. Det er virkelig en skam, at den ikke er med på menukortet, for den slår alt. Det var en tiramisu-lignende chokoladekage, dog uden ladyfingers. Rigtig,rigtig lækker, selv for mig, som ikke er den helt store kagespiser. Under middagen fik vi, foruden den flaske rødvin vi havde bestilt, også en lille kande af faderens hjemmebrygget 4 år gamle rosevin på husets regning. Den var udmærket, men ikke noget jeg ville købe. Vi kunne trille ned ad bjerget i mere end en forstand. Hjemme blev kaffen sat over, til dem der kunne få mere ned. Den blev nydt på altanen i det aldeles varme sommervejr vejrguderne havde sendt os.