Aktiv lørdag med den ukendte familie og en inaktiv søndag

Dette kunne blive en meget lang historie, men I får den ultrakorte version. Da Allan var to år, døde hans far. Da han var tre blev hans mor gift med en anden mand. Allans farmor forlangte at se sit barnebarn, på lige fod med alle de andre børnebørn, ellers havde Allan ikke kendt sin fædrende familie i dag. På familiebilledet er Allans far endnu ikke født, han kommer først til verden 6-7 år senere i 1920.

Vi har selv holdt kontakten med et pænt lille udvalg af familien, men de fleste af dem er døde og borte for mange år siden. Nogle få kusiner har Allan senere opsøgt og vi har prøvet at holde kontakten i en eller anden form, men da Allan faktisk er mere jævnaldrende med sine fætre og kusiners børn, er familien af naturlige årsager rykket en gren længere ud, og dem kender han stort set ikke noget til. Kun et par af hans kusiner ses vi af og til med. Via slægtsgruppens medlemmer på FB, er han kommet i kontakt med andre familiemedlemmer, så Allan havde et ønske om at møde disse. Hvis sådan et ønske skal gå i opfyldelse, skal nogen gøre noget, så vi sendte en invitation ud om der var stemning for et lille møde. Det var der, selvom vi må indrømme at deltagerlisten ikke var særlig stor. Vi var kun 7 ialt, men det betød at vi lærte 4 nye familiemedlemmer at kende. 

Vi hyggede os på Frilandsmuseet, spiste den medbragte mad og drak kaffe, gik rundt igen i det aldeles pragtfulde sensommervejr, snakkede og hyggede inden vi sluttede af med endnu en tår kaffe, som vi købte os til.

Tiden fløj afsted, så vi blev nærmest bedt om at gå ti min. før lukketid. Det beviser bare endnu en gang, at man sagtens kan hygge sig sammen med mennesker man overhovedet ikke kender. Der var stemning for at vi skulle mødes igen, og så håber vi der er andre der har lyst til at deltage. Vi kørte Allans kusine til Glostrup, hvor vi blev inviteret indenfor, og snakken fortsatte en god times tid, inden vi vendte snuden mod Lolland. Vi holdt et stop undervejs, hvor vi spiste resten af den medbragte mad fordi vi efterhånden var blevet sultne igen, og jeg ikke havde lyst til at stå i køkkenet, når vi kom hjem. Få minutter før vi landede på egen matrikel, havde vi udsyn til denne sonedgang.

Planen var at søndagen skulle stå på havearbejde, for mit vedkommende, men heldigvis ødelagde nattens regn det. Eller det blev i hvert fald brugt som undskyldning. Skal jeg være helt ærlig, så var vejret perfekt til at få hevet ukrudt op. Jeg gad bare ikke, så det blev ikke til det helt store i den retning. Jeg dryssede bare lidt omkring ude i haven, hev lidt op her og der. Flyttede mig fra det ene sted til det andet, som en nomade der ikke kan finde det rette sted at slå sig ned. Jeg plukkede hindbær og æbler og fik nogle andre småtterier fra hånden. Sådan blev søndagen nærmest drysset væk.