Er det mon nu vi skal søge hjælp

Som så mange gange før skulle Allan til Ballerup, så det ville være rart med let aftensmad. Vi fandt et par bokse med rester i fryseren. Jeg pakkede taske og cykelkurv og kørte på arbejde. En halv time efter forlod Allan hjemmet.



Jeg var cyklet hjemmefra i rigtig god tid, så der kunne blive tid til at stoppe op undervejs og tage lidt billeder af duggen, tågen og lidt af det andet jeg møder på min tur. Jeg nyder det rige fugleliv ved sundet.

Jeg nyder i den grad også at ukrudtet, som var over cykelstyrshøjde, er blevet slået på begge sider af min smalle cykelrute. Nu slasker de våde planter nemlig ikke omkring mine ben, arme og hænder mere, når jeg cykler igennem og ind i den første skov. 

Når jeg kommer ud af den, er der et stykke asfalteret vej, hvor der altid er rådyr at se. Desværre forsvandt de ind i skoven, før jeg fik trykket på knappen. Heldigvis møder jeg mange flere på resten af min rute. Længere fremme lå der en lille flok og solede sig i græsmarken. På billedet kan du finde tre dyr, hvis du kigger godt efter.


Vi stod lidt og kiggede på hinanden, det ene dyr og jeg, inden det forsvandt bag om buskadset og løb ned over marken, mens jeg fortsatte min tur videre ind i den næste skov. Der så jeg havørnen lette fra træet, kredse lidt rundt i luften inden den fløj væk. Desværre er der kun nogle fasaner med på billedet. Rådyrene forsvandt også derfra. Svampefund gjorde jeg også. De støvbolde er så store, at man ikke kan undgå at se dem. Har bagefter overvejet om jeg skulle høste dem, men jeg får helt sikkert lov at spise dem helt alene. 

Når jeg kommer frem til kontoret, er det faste ritual at fjerne det spindelvæv, jeg er indhyllet i, samt drikke en tår vand fra den medbragte vanddunk. Da jeg stak hånden i tasken, studsede jeg over den isende kulde jeg mærkede. Så kolde plejer mine tomater og agurker ikke at være. Jeg kiggede i tasken og opdagede at den var fyldt med bokse... Jeg havde simpelthen ryddet hele køkkenbordet og stoppet alt i min taske inden jeg forlod huset.

Allan var kommet hjem før mig, og undrede sig over han ikke kunne finde aftensmaden. Han ledte forgæves i køleskab og skabe op til flere gange uden at finde noget og tænkte, at nogen måtte have været inde i huset og fjernet det, efter han var kørt. Vi tager det nu ganske roligt, og tror på vi klarer os uden hjælp, men vi har da grint lidt af episoden. 
Da jeg tog afsted dagen efter, sagde jeg, at jeg ikke havde taget aftensmaden med mig.