torsdag den 5. juni 2014

Totalt overvældet

Jeg har hele tiden haft i baghovedet, at jeg havde 25 års jubilæum her i sommer. Selvom jeg ikke havde tænkt mig at fejre det på nogen måde, kom det alligevel bag på mig, at det allerede var nu, da Allan knapt 14 dage, før dagen, sagde til mig, at nu nærmede dagen sig. Ja, ja, men det er da først til sommer, siger jeg. Det er altså allerede næste søndag, sagde han. Arh… gud... Hold da op - allerede. Og siden i søndags har det bare været en stor fejring. Måske du skal stoppe læsningen her, for resten af indlægget oser ret meget af selvros.

P1010730Mor ringede og sagde hun ville invitere os ud og spise. Jeg blev godt nok overrasket, for det er bestemt ikke normalt for hende. Hun synes da det var værd at fejre, men hun kunne selvfølgelig også komme med en blomst i stedet, hvis jeg hellere ville have det. Vi skulle lige have det til at gå op i en højere enhed, fordi Camilla kom en tur hjem. Hun havde en aftale med Mads. Vi nåede det hele. Samme søndag fik jeg en sms fra chefen, hvor der stod, at de gerne ville invitere mig og Allan til …   …   … på onsdag. Hvordan passer det jer?  P1010758ab
På arbejdet om mandagen kom chefen og ønskede tillykke. Senere kom konen og uddelte knus og lykønskninger. En, lad os kalde det ‘kunde’ kom forbi med en flaske rødvin og en blomst.  
P1010760På den anden arbejdsplads har chefen givet frokost i byen. Dog af helt andre årsager. Jeg har ikke fortalt, at jeg har jubilæum. Vi knokler på højtryk. Alle giver den en ekstra skalle og lægger nogle ekstra timer. Der var et helt specielt fremmøde filmhold i byen, kunne vi høre fra kontoret. Vi så det dog ikke, men kunne høre det. Vi havde læst lidt om det, så Allan var taget afsted for at tage billeder. Jeg selv slog en smut rundt i byen om aftenen, da jeg havde fyraften. Der kommer et selvstændigt indlæg senere.
Onsdag blev jeg så fejret på fornemmeste vis, med håndtryk, knus, blomster, gaver. Kollegaerne havde skillinget sammen til en kæmpe kurv med blomster og gavekort.
P1010765Af chefen og hans kone fik jeg en flot buket og en meget, meget stor gave. Noget jeg, i min vildeste fantasi, overhovedet ikke har haft en eneste lille bitte tanke om kunne ske. Jeg er virkelig rørt og fuldstændig overvældet. Jeg blev fejret med mad og drikke. Der var bestilt en kæmpe stor konditorkage, pyntet med jordbær og chokolade og en fin tekst. Flot og rigtig lækker.
Der blev holdt to meget rosende og rørende taler. Først af chefens mor, som i tidernes morgen ansatte mig. Derefter holdt sønnen tale. Begge talte om alt det, de har budt mig igennem årene, og takkede fordi jeg har holdt dem ud, med alt det de bare har læsset af på mig og mit skrivebord. De mener der er så meget krudt i mig, at jeg sagtens kan tage 25 år mere, hvortil jeg sagde, at jeg måske nok ville P1010759bede om min fratrædelse, når jeg fylder 67. Det er for tidligt, siger de.
Vi får se, men jeg er nu næsten sikker på de vil de fortryde deres ord. Ingen af os ved jo helt hvad fremtiden bringer, men jeg ved, min hjerne skal arbejde mere og mere for at kunne følge med på arbejdsfronten. Chefen fortalte at han var blevet spurgt om jeg havde timer nok, fordi en anden virksomhed, godt kunne bruge mig nogle timer om ugen. Jeg ved ikke hvor jeg skulle finde de timer henne. Det vidste han også godt, og havde sagt det videre, men han ville lige lade mig det vide. Der er altså arbejde at få derude. Det kommer bare ikke altid, når man har allermest brug for det. Lige nu kunne jeg tilsammen få to fuldtidsjob.
P1010753 P1010766a
Grundlovsdagen, torsdag skulle fejres på sædvanlig vis, ved den årlige cykeltur med vores lille grundejerforening. Mens Allan kørte til Kbh. vaskede jeg lidt tøj, lavede mad- og kaffekurven klar. Vandede have og drivhus. Slæbte vores ekstra havemøbler ud og vaskede af, så de var klar til vi kom hjem i aften, hvor vi skulle hygge videre her hos os. Det begyndte at regne. Jeg fik reddet mit vasketøj. Allan nåede hjem og fik pakket sin cykel og vi var klar til afgang. Vi manglede kun at trække i regntøjet, da telefonen ringede. Turen blev aflyst. Jeg troppede op på mødestedet til tiden, i den største byge, for at se om der skulle stå nogen, der ikke vidste det var aflyst. Det gjorde der dog ikke. Vi var 9 der i stedet mødtes i et privat hjem kl. 17 for at spise den mad, vi alle havde lavet klar. I de mere end 25 år vi har cyklet denne dag, er det kun 2. gang turen er aflyst. Vi fik såmænd kun sølle 5 mm vand på en time, men det var jo ikke til at vide, hvor mange byger vi ville møde på vor vej, da himlens sluser begyndte at åbne sig.
I morgen fredag er det atter arbejdsdag. Denne ugedag fejres altid med kaffe og morgenbrød. Sådan en vane kan man hurtigt komme ind i. Hvornår jeg har fri, vides ikke, men bagefter venter et par dejlige pinsedage, som vi har tænkt os at nyde på bedste vis. Vejret skulle blive helt fantastisk.

12 kommentarer:

  1. Tillykke med jubilæet, det blev da en dejlig festuge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja og lige nu fester jeg med et lille glas rødvin, og kæmper for at holde øjnene åbne :-)

      Slet
  2. Hjertelig tillykke med jubilæet. Dejligt at blive fejret. God pinse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. At blive fejret på den måde er dejligt. Tak i lige måde.

      Slet
  3. Atter en gang tillykke med jubilæet.
    Jeg vil næsten sige, at det manglede da bare! 25 år på samme arbejdsplads er rigtig godt gået, og det kan kun lade sig gøre, hvis både arbejdstager og -giver synes, det er et godt samarbejde. Så selvfølgelig skal du fejres med bravour :-)
    Lidt ærgerligt med cykelturen, men kun to gange aflyst på 25+ år er da vist også ret godt, er det ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg blev fejret på fornemmeste vis. Du ved jo selv lidt om at være på samme arbejdsplads i mange år. Hvis jeg stopper som 67 årig, kan jeg vist ikke engang slå dig, hvis jeg husker rigtigt. Det er vigtigt at der bliver lyttet begge veje og samarbejdet fungerer. Alligevel er det ikke altid nok, i disse fusions- og sparetider.
      Sidst det blev aflyst, da ungerne var små, cyklede nogle af familierne hver deres egen lille tur. Det talte Allan og jeg også om at gøre i går, men det blev ikke til mere end snakken. Da vi spise maden var vi 3 familier, der havde talt om at cykle, når nu alt var pakket, men ingen fik gjort alvor af det.

      Slet
  4. Tillykke med jubilæet. Det er da en særlig dag... 25 år! Hvor mange klarer lige det? (JEG nåede heldigvis at opleve det.. en virkelig dejlig dag med kolleger og familie)
    Træls med cykelturen, når I nu har så flot en statistik! Men de byger der passerede her var SAFTIGE, så jeg forstår absolut aflysningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er det da, altså en særlig dag, og du taler af erfaring :-)
      Jeg kender nogle stykker, der har nået det, men der bliver vist længere og længere imellem. Begge vores unger har fejret 10 års jubilæum, men der er da et stykke vej endnu. Allan spørger hvor han kan få lov at være 25 år. Jeg har sagt her hos mig :-) Om 9 år har vi boet under samme tag i 50 år.
      Vi kunne nu sagtens have cyklet, men det var bestyrelsens beslutning. Det er jo ikke unge mennesker, og cykelturen er på over 30 km.

      Slet
  5. Det er godt at være værdsat. Tillykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, helt bestemt. Tak.

      Slet
  6. Tillykke med 25-års jubilæet! Det er da stort. Men hvis man har en god arbejdsplads, så er det også dejligt at blive der. Jeg håber på at (få lov til at) holde de næste 4½ år mindst, og vi har haft fire af slagsen allerede - fem, hvis vi regner firmaets eget 25-års jubilæum med, som var sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Min tidligere arbejdsplads var også et godt sted at være, og alligevel sagde jeg selv op. Det gjorde lidt ondt efter 14år, men min mavefornemmelse sagde at fremtiden lå et andet sted. Man var begyndt at fyre folk, og året efter eksisterede firmaet heller ikke længere. Fusionsbølgen i 80'erne.
      Jeg håber du får dit ønske opfyldt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)