Fødselsdagsbarnet vandt over Dølle

Det er ikke nemt at hamle op med Dølle, men Mark skrev en rørende indbydelse, hvor der bl.a. stod ‘at han var helt sikker på arragørerne af Dølle, stabler det på benene igen i 2014. Det gør jeg ikke ikke.’  Der var lidt færre gæster på Dølle i år end sidste år skriver avisen. Mark bærer en del af skylden for bortset fra en lille håndfuld, så plejer alle at være derude.   .
“Nogen” havde fået for øre at der ville ske noget kl. 7, og vi søskende havde lovet at stå for kaffe og hjemmebagte boller, så vi troppede op i god tid. Der skete bare ikke noget og flere stod og småfrøs. Lidt forsinket, kom en stribe biler med unge mennesker som begyndte at stille noget op. Da de var færdige gik de ind og hentede Mark, hvorefter vi alle trak ind og spiste morgenmad. Selvfølgelig kom guitaren frem og duoen gav nogle numre.
Næsten på slaget for Marks fødselstidspunkt, kom solen frem og skinnede så det var en lyst. Til middag skulle alle forlade hjemmet. Der skulle jo stadig gøres en del arbejde inden festen løb af stablen og alle skulle i øvrigt også med om aftenen, så mange skulle have en lille lur ovenpå et par Dølleaftener.  
Det var en fornøjelse at være gæst blandt lutter unge mennesker. Kun 9 personer i selskabet hvade forlængst passeret de 50 år. De andre 51 gæster var ganske unge. Der blev sunget, spist og snakket lifligt.
Søster og jeg holdt i fællesskab en tale over Marks liv fra fødsel til nu. Vi havde valgt at tage far med, så der blev grinet rigtigt meget, men der var til tider også mange blanke øjne at finde.
Svoger og et par af de unge mennesker holdt også et par taler. Der blev quizzet og leget til stor morskab for alle. Under middagen og dansen blev aftenens musik leveret af Stråhats Mobil Disco, og tog han bare en lille pause, var der straks andre klar med guitar og sang. Der var i den grad musik, sang og dans, sidstnævnte også på stolene, som mor besteg oftere end de helt unge.
Vejret var fantastisk, så det var ikke surt at være ryger, slet ikke når hele 4 mand med guitar stiller op udendørs og giver nogle numre. Marks to musikgrupper. Trioen One Hour Behind og duoen Mark og Danny.
Der var selvfølgelig også et par sange, og jeg synes vi skulle synge den sang Mark han skrev til sin egen dåb. Alle kan jo regne ud, at selvom han er musikglad og komponerer sange, så er sangen skrevet af vores far, og havde han været fysisk iblandt os havde han både lavet en sang og holdt en tale, sådan noget kunne han slet ikke lade være med. 
Da vi gik hjem kl. 4 sad der stadig en lille sej gruppe. De holdt ud til kl. 5, hvor Mark og svigerinden fortsatte med oprydningen fordi de skulle på Dølle om søndagen. De opgav dog ævred til sidst og indså, at de var nød til at springe Dølle over for en gangs skyld. De kunne nemlig heller ikke hænge sammen mere. Hverdagen ventede om ganske få timer, så det var nødvendigt med bare en lille smule søvn hvis de skulle komme igennem en hel arbejdsdag efter at have været oppe og i gang i 32 timer. Selvom man er ung og kan klare meget, så er der alligevel grænser.