Støt, se, lyt og lær

Det er det vi har brugt den sidste uge på. Faktisk sker der rigtigt mange ting her i de små samfund og hvor gerne vi end vil, så kan vi ikke deltage i det hele. Noget læser vi blot om. Det kan dog ske at det vækker så stor interesse, at det må undersøges nærmere.
Den lille by, Vålse med godt 200 indbyggere giver massiv modstand til offentlig kloakering, men det falder ikke i god jord, så der kriges. Vålse vil være regnvandsby, og har et forslag til pilerens.
Da en model af projektet var stillet op til offentlig beskuelse, måtte vi forbi og se det. Vi håber virkelig deres arbejde giver bonus. På nettet findes der masser af information, om hele historien, som også har været på tv og i retten. Beboerne kæmper stadig for at vinde.
Herhjemme er Allan blevet involveret i mit arbejde. Vi har siddet med landkort og Google Maps, for at finde ud af hvor de små flækker som Skast, Husby og mange andre byer ligger, hvilke kommuner de tilhørte i 1920. Det har været lidt af en opgave, ikke mindst fordi kommunegrænserne er flyttet et par gange siden. Allan har også fået æren af at lave ansøgningsskema i Word, efter jeg har tegnet, skrevet og fortalt. Dejligt at der er hjælp at hente når man er presset. 
Allan støttede op om vores egen lille grundejerforening, som havde arrangeret en tur til Danmarks største og eneste klimacenter, Globen i Holeby. I øvrigt findes der kun 5 Glober i hele Europa, så der sker bestemt noget i udkantsdanmark. Jeg kunne ikke deltage, da ja jeg havde meldt mig til et arbejdsrelateret Gå-hjem-møde, som Vordingborg Udviklingsselskab havde arrangeret i samarbejde med Erhvervsforeningen og Change Media. Jeg ville gerne blive klogere på strategi og kommunikation på Facebook for erhvervsdrivende. Det blev også en lærerig aften, selvom en del af det kræver, at man kan programmere selv. Man kunne også vælge at købe ydelserne af de mere professionelle, men med de priser, må vi, der troppede op, vist nøjes med det vi kan selv, kunne jeg hurtigt fornemme. Vi gik alle hjem en del klogere, og vejret var ikke egnet til meget andet end indendørs alligevel. HolddaOP hvor det regnede og blæste.
Noget der fylder rigtigt meget i Camillas liv er hundene, og for ikke så længe siden sagde hun, at nu må I altså ikke falde døde om, når I hører mine planer for fremtiden. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke deler hendes interesse, men vi støtter nu engang altid børnene i de valg de træffer. Det er en af de ting, jeg gennem opvæksten, har pointeret overfor dem, at de skal mærke efter hos dem selv, når de træffer nogle valg. Det er dem der skal leve med dem, og ikke alle os andre. Camilla er lige blevet farmor, og jeg dermed oldemor.   Jeg har ikke set barnet. Kun på billeder. Den lille pige bor hos sin mor. Der er slet ingen tvivl om at det er hendes børn og børnebørn.
I morges ankom Camilla og S. Jeg har lovet at være barnepige af Kosta hele weekenden til et sted midt på natten mellem søndag og mandag, mens de unge tager til hundeudstilling i Tyskland. Kosta er ved at være gammel. Han er heller ikke udstillingshund, og det ville være en kæmpe hjælp, hvis han måtte være her. Jeg er ikke dyrehader. Dyr siger mig bare ikke så meget. Vigtigst af alt, så er Kosta vældig glad for mig, samt glad og tryg i vores have og hundestue. Det samme er Camilla ved at overlade hele ansvaret til mig.
Mor havde inviteret hele den pukkelryggede til fødselsdag i dag til middag. Vi blev ikke fuldtallig, for det er ikke nemt at samle 31 mennesker. Det er nok også godt det samme, for det har hun slet ikke plads til mere. Det er jo bare er en ganske almindelig 76 års fødselsdag. Vi blev “kun” 20 personer i alle aldre og kom hinanden godt ved. Hvor der er hjerterum, er der husrum. Mor havde selv lavet en del i forvejen, men ellers havde hun denne gang fået stor hjælp af det yngste barnebarn.

Smilla havde sin iPad med og ville spille på den, hvis hun altså kunne komme på Oldes internet. Olde har ikke noget internet siger jeg. Har hun ikke…siger det otteårige barn. Hvordan kan hun dog leve uden? Hendes himmelvendte øjne fortalte deres tydelige sprog om den sag. Heldigvis havde Olde garn, så Smilla kunne fingerstrikke, det er hun ret ferm til, og laver nogle fine tørklæder, men det er også meget lettere end almindelig strik, siger det kloge barn.