Tre skønne pinsedage

Når man ikke kan tage en beslutning, så ender det med det hele flyder hen i det uvisse, men det kan også være vældig rart at have sådan en elastik. I tirsdags vidste vi stadig ikke om vi ville tage afsted med campingvognen og ej heller hvorhen, da vennerne spurgte om vi ville komme og spise her i pinsen. Det tog os ikke lang tid at droppe campingturen, for der var meget andet i tankerne, som i sagens natur ville være udelukket, hvis vi drog afsted. Vi valgte at blive hjemme og fylde dagenen ud med det, vi nu havde lyst til.  
Efter at jeg havde set Cecilie og madklubben i tv, hvor Francis Cardeneau lavede citronfromage, har jeg gået og længtes efter at sætte tænderne i sådan en portion. Det er flere år siden jeg sidst har lavet det, så det kom på pinsemenuen. Fryseren blev afrimet, der blev bagt, og når nu vi alligevel var hjemme, kunne mor komme på weekend, så hun ikke skulle sidde alene hele pinsen.

Det blev til nogle dejlige timer i haven i et fint solskinsvejr. Det er bare så tørt, så tørt derude, så jorden slår revner. Vi har kun fået 5 mm vand i hele maj måned. Jeg fik flyttet en bunke stenmel og spredt det ud mellem bedkasserne, som Allan har malet. Vi sad ude og spiste lørdag aften. Vi gik alle tre en tur. Mor og jeg fik strikket inden vi gik til køjs.
Tidlig søndag formiddag kørte vi en tur i Radsted Gartneri. Nu var jeg træt af at se den tomme balje midt i stenbedet, og ville egentlig have en åkande, men det blev frarådet. Jeg lyttede til eksperten, og købte i stedet en gul vandiris, en hvid kala samt en flydeplante. Der røg også et par krydderurter og blomster med hjem.
Da vi kørte forbi søster 2 og svoger, gik søster i haven, så vi kiggede ind til dem og tog en lille havevandring og nød en tår kaffe og en ostemad på terrassen. Alle mine store fine husløg er gået til under sneploven og hundenes aktivitet. Søster havde heldigvis alt for mange, så jeg fik nogle med hjem, samt lidt liljekonvaller, vibeæg og endnu en vandplante. Det hele blev plantet, noget kun midlertidigt i potter, indtil vi får lidt vand fra oven. Mor forlod os, og vi kørte til vennerne hvor vi grillede og hyggede søndag aften.
2. pinsedags morgen startede jeg med at køre på arbejde, så jeg kunne få lidt lønnet arbejde fra hånden inden vi skulle deltage i det årlige pinseløb, hvor 108 personer var mødt op. Som sidste år kostede det et symbolsk beløb   25,- for voksne 10,- for børn, at få lov at deltage. Der var almindelig løberuter og rulleskøjteløb på 5, 10 og 21 km. Man kunne selvfølgelig også vælge bare at gå ruten. I år valgte vi de 10 km fra, fordi der nærmest har været lukket, slukket og pakket sammen, når vi kommer i mål. Allan var så også sikker på, han kunne gennemføre turen uden problemer, og hvis vi alligevel skulle gå helt alene, kunne vi jo bare gå vores egne ture, men vi vil godt støtte det gode formål. I år gik vi, sammen med to andre, vores helt egen rute. Den lille tur er nemlig blot at gå i ring et par gange. Det er ikke nær så interessant.  Der er fordele ved at kende skoven, som sin egen bukselomme. En lille time og 7.961 skridt senere, var vi alle fire i mål og sluttede af med vand, kage, kaffe og æbler inden vi gik hjem, sponsoreret og lavet af frivillige. Bl.a. søster 1 er fast kagebager. Alle var glade over den fine tilslutning til arrangementet.