Den 7. december fik jeg mail fra Europcar på denne historie. Svaret nedenfor er kopieret over. Jeg har kun fjernet personens navn og direkte telefonnr.
Kære Pia & Allan ……………….
Tak for jeres henvendelse.
Jeg håber, at I trods den uheldige oplevelse i forbindelse med jeres billeje, havde en dejlig ferie på Mallorca.
Det er selvfølgelig beklageligt, at I har følt jer usikre i forhold til lejeproceduren og efterfølgende kontakt til Europcar.
For os, er det dog vigtigt at pointere, at vi ikke har hørt om lignende situationer på Mallorca før. Vi vil selvfølgelig videregive informationerne omkring jeres oplevelse til Europcar Spanien, for at vi på den måde, kan undgå, at andre kunder skal opleve lignende i fremtiden.
Når det så er sagt, skal det siges, at når et rejsebureau booker en lejebil hos Europcar, vil reservationen ikke fremgå i vores bookingsystem, på samme måde, som hvis reservationen var foretaget direkte hos Europcars Reservationscenter. Dette kan derfor være grunden til, at man i Madrid ikke umiddelbart kunne finde jeres reservation i vores system. Dette betyder dog ikke, at reservationen, lejebetingelser, assistance osv. ikke var i orden i henhold til regler og lejebetingelser.
Jeg skal endnu engang beklage den uheldige oplevelse, men håber meget, at vi i fremtiden kan hjælpe jer i forbindelse med billeje.
I kan altid ringe direkte til vores danske reservationscenter på tlf. …… Her kan vi være behjælpelige med booking af bil, og på den måde sikre, at jeres reservation forløber, som den skal.
Skulle I have yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os igen.
Ellers vil jeg blot ønske jer en rigtig god weekend samt en glædelig jul.
Med venlig hilsen/Kind Regards
Vi bruger også en del tid på landevejen, da vi henter og bringer både det ene og det andet. Alle billederne er taget i dag.
Hold da op, hvor har I stadig meget sne; her er det meste ved at være smeltet efter at vi i dag har haft omkring 4 grader.
SvarSletDet er da et rigtig flot svar I har fået fra Eurocar, det virker som et firma med styr på sagerne.
Du milde sikke et køkken. Er det efter vandskaden at det har været nødvendigt at brække hele køkkenet ned?
Kommer man væk fra hovedvejene ligger der meget sne, især der hvor drivere altid dannes og der er kun Vor Herre til at fjerne det. Det har regnet i nat, men når jeg kigger ud gennem vinduet har græsset stadig et tykt Hvidt lag.
SletSvaret er fint nok, jeg tvivler dog stadig meget på hjælp fra deres side på Mallorca.
Næh, ikke helt, men når nu skaden skete, vil han gerne have alle gamle rør væk, så han ikke skal på den igen senere.
Jeg er IKKE misundelig på al jeres sne - vil absolut helst helt undvære den.
SvarSletDet var et fint svar fra Europcar, og de forklarede fint, hvordan man kan gøre for at oplevelsen ikke skal gentage sig.
Stakkels Mads - han skal ikke holde jul, går jeg ud fra? :-)
Sneen giver lidt bøvl når man ikke kan holde sig til hovedvejen.
SletSpørgsmålet er så bare om det virker, jeg/vi tvivler fordi de stadig ikke kan ringes op, heller ikke i Madrid. På Mallorca sagde hotellet, at de ALDRIG ville benytte eller anbefale dette firma, fordi de var umulige at komme i kontakt med. Derfor kan det jo godt virke i andre dele af Europa.
Mads skal ikke holde jul, men nytår.
Uha det var dog en frygtelig masse sne, håber Allan fik gravet bilen fri. Pænt svar Europcar, dejligt at få en ordentlig forklaring..God søndag...:-D
SvarSletBilen kom fri og holder tørt i garagen :-)
SletEt pænt svar løser desværre ikke altid problemerne. Jeg håber virkelig de undersøger sagen. Næste gang vi skal leje bil, vil vi ikke kun spørge efter reelle firmaer hos guiderne men også på hotellet :-)
Tak og god søndag til dig også.
eurocar,,, kommer med et svar, det lyder som et politiker svar ,,, der bliver sagt en masse uden reelt indhold , eller som om det var et forsikrings firma du har haft gang i. ha ha .....
SvarSletsne helvede ,,,, der skal faktisk ikke så meget til før vi er på den , nu det hele tøer , er det rædsomt smat,
pøj pøj med køkkenet hos sønneke , det er langsommeligt , men bliver helt sikkert fint ....
Da jeg læste deres fine skrivelse, havde jeg tankerne i samme retning. Jeg tror stadig ikke på deres system virker efter hensigten.
SletDet er det samme her med sneen når jeg skal på arbejde. Knortet, smattet og skøjtebaner eller store driver. Vejen kan man gætte sig til hvor ligger.
Tak, det skal nok blive fint til næste år en gang :-)
Uha det ser altså noget voldsomt ud hos Mads, jeg er sikker på han er lykkelig for at have jer i nærheden.
SvarSletDet er jo et sødt og meget venligt svar I har fået fra Europcar, men det lyder nu mest som varm luft.. :-)
Det ikke bare ser voldsomt ud, det er det også :-) Vi er glade for at kunne trække på hinanden, for hjælpen går begge veje.
SvarSletNemlig, fin varm luft :-)
Mon ikke I er ved at være fri for sne også på de små veje? Her var bla. indkørslen (på trods af vores ihærdige skovleri) ren is i søndags, men nu ligger der kun sne i kanten. Nu loves der sne igen, men for min skyld kunne vi godt undvære det. Vi skal ud at køre juleaften, med både gås og gamle Farmor, og så vil jeg helt have tørre, pæne veje.
SvarSletJeg synes stadig, at jeres oplevelser med EuropCar (eller hvem det nu var) var meget underlige. Og den historie med, at hotellets bookning af bil til jer ikke skulle fremgå på samme måde som alle andre virker lidt søgt ...
Får Mads sit køkken tilbage inden juleferien?
Så sent som i går skrabede undervognen stadig på sneen på de små veje. I nat er der smeltet meget, vores plæne er igen grøn, men der ligger stadig sne på de små veje. Her må vi klare os uden hjælp fra andre. Allan støvsuger nærmest vores indkørsel, så den er fin. Resten venter vi på Vor Herre klarer. Jeg vil også gerne have tørre veje. Det tager jo en krig at komme på job. Møder jeg en modgående, så må en af os bagge flere km.
SletJeg synes også det er noget værre vås Europcar fyrer af.
Mads får slet ikke noget der ligner et køkken til jul. Det er vist ren ønsketænkning, bare at få etableret noget gulv til nytår.
Jeg skal da ellers love for at I har sne på vejene, men nu er der vel ikke mere. Det kommer der til gengæld d, 23. - håber ikke skal køre.
SvarSletDet er ikke til at vide hvad EuropCar mener, men jeg synes dog det er en formildende omstændighed at de bruger så meget tid på at skrive et svar. De burde have fulgt tingene op med en ordentlig kompensation. Jeg synes i øvrigt alle virksomheder skal holde op med at skrive de aldrig har hørt om det og det før. Sådan er det konstant med min bil - når der sker et eller andet er det første gang i verdenshistorien.
Sneen er væk fra vejene, nu ligger det kun i bunker i kanten hvor det var føget til. Eller dvs. der er faldet sne her i aften, så der er igen hvidt derude og det fyger. Vi skal ikke selv ud at køre, men Camilla skal.
SletDet ER pænt af dem at skrive. Bare de så også undersøger sagen ordentligt. Mærkeligt er det med alle de førstegangsoplevelser. Dem udsættes vi også for med jævne mellemrum. En kompensation ville være fint, men jeg vil faktisk hellere have at de undersøgte sagen til bunds, og SÅ meldte tilbage. Selvfølgelig er der ingen der er fejlfrie, og alt kan ske, også det der bare ikke må ske - desværre.