Julen 2012

Allerede tidligt om aftenen den 22. december, kom sneen til Lolland, og det hvide lag føg allerede på det tidspunkt godt. Lillejuleaftens morgen vågnede vi op til snestorm. Vi skovlede sne i store mængder. Når vi nåede vejs ende, kunne vi starte forfra igen. Om eftermiddagen fik vi besøg af Mark og svigerinden. Der hyggede vi bl.a. med alkoholfri æblegløgg, som er såre simpel at lave, og så smager den dejligt. En flaske æblemost varmes op med en tsk. kanel og en tsk. vanilje. Begge dele er selvfølgelig kommet i en lille tepose. Gløggen må ikke koge. 
Juleaftensmorgen stod vi op til et helt anderledes vejr. Det dejligste solskinsvejr havde fjernet store mængder af sneen fra dagen i forvejen. Jeg nåede ud på en lille spadseretur på 3 km. Det fortsatte med at tø, samtidig med at det blev et gråt, trist og tåget vejr. Heldigvis smittede vejret ikke af på vores jul. Camilla nåede godt frem allerede ved middagstid, med en flot dekoration til værtinden. Vi spiste lidt frokost sammen inden hun smuttede videre til en aftale med veninden, som var kommet helt fra Jylland for at fejre jul med sin familie. Mens de to gik en times tur med hundende, fik jeg dækket bord, lavet risalamande og gjort klar til at fyre op under alle gryder, når tid var.
Camilla nåede også at besøge Mads, så hun ved selvsyn kunne se hvordan han bor i øjeblikket. Vi fire nød alle en stille, rolig og meget hyggelig juleaften. Mads blev også og fik en overnatning. Noget han ikke har gjort siden han for snart 13 år siden flyttede hjemmefra.
Da jeg stod op i morges, var Camilla allerede ude af sengen. Da hun ikke var at finde i køkkenet, regnede jeg med at hun stadig var ude at gå tur med hundene, da jeg hørte hende sige:: “Mor, vi ligger bare herude og hygger, luk døren op og se hvor hyggeligt vi har det. Jeg ved ikke hvem der nød det mest. Efterhånden fik de andre to herrer også øjne, og vi spiste morgenmad sammen. Mads havde lovet Camilla at sætte vægttavler på hundebilen, som er blevet nedvejet, men først skulle vi fjerne de gamle, så jeg måtte have gang i føntørreren. Mads fik også skiftet olie på bilen, mens Camilla fik den støvsuget, så vi hjalp hinanden alle fire, og nåede at blive færdig inden regnen tog til.
Allan havde lovet at give Mads en hånd med køkkenet i dag, men han var kørt helt træt og orkede ikke. I øvrigt mente både han og Mads også, at det var en opgave jeg var bedre til, nemlig at nivellere gulvet ud med grus og isolere med flamingo. Allan havde i hvert fald opgivet forleden. Det er nok ikke så meget evnerne det er galt med, snarere tålmodigheden.
Jeg trådte selvfølgelig til i stedet, mens de andre to passede hver deres. Camilla skulle ordne ting på computeren. De fik fotograferet hunde, inden Camilla tog turen tilbage til København. Hun ville gerne tidligt hjem, da hun skulle til mere jule-tam-tam hos svigerfamilien allerede i morgen. Allan var nysgerrrig nok, for at se hvordan det skred fremad for os i huset, så han kiggede op, men kun ganske kort, uden mange ord. Mads og jeg havde fundet en køreplan som virkede, og det var Allan vist slet ikke i tvivl om, så han forsvandt hurtigt igen.
Vi har været sammen på kryds og tværs, vi har hjulpet hinanden efter bedste evne, og gjort det, vi hver især mener, vi er bedst til. Camilla kørte meget glad hjem med sine børn og sine pakker. Allan fik slappet af. Mads fik, sidst på eftermiddagen, besøg af en kammerat, som gerne ville tage over for mig nogle timer. I skrivende stund har Mads ringet, at kammeraten lige er kørt, og at de blev færdige med isoleringen, så han var glad. Allan og jeg har lovet at kigge derop i morgen, så vi kan lægge en ny slagplan i fællesskab. Det har nok været en lidt utraditionel jul, er vi alle fire enige om, men vi er også enige om, at vi har hygget os og nydt hvert eneste minut. Der er ikke nogen af os der er gode til bare at sidde. Vi er alle fire aktive mennesker, med forskellige gøremål og interesser. I dag har vi to ekstra meget, meget glade og taknemmelige børn. Og så er vi som forældre jo mindst lige så glade. Allerede flere sms´er fra Camilla om hvor glad hun er, og jeg ved allerede nu, at det er det samme vi hører fra Mads´ mund igen i morgen.