Gourmetweekend på Sdr. Hostrup Kro og i Tyskland uden gyldig pas

Sigtbarheden var ret dårlig hele vejen til Sønderjylland, så det var en tåget tur tværs gennem landet.
Da vi nærmede os Aabenraa, sagde Allan, gad vide om dette er den rigtige vej! Det er det vel, når du har sat gps’en, siger jeg. Ja, det må det jo være.

Da der er 5 min til vi skulle ankomme, siger han. Det er ikke rigtigt, det her, og et øjeblik senere lyder det, nu krydser vi grænsen, og jeg kan ikke vende om her.  Fingeren var smuttet til en forkert linje, da han valgte adressen på gps’en. Bilen blev vendt i Tyskland, og så var det spændende, hvad hele kontrolpanelet som stod klar, ville sige til Allans pas, når de så det var udløbet. Noget han havde glemt alt om, indtil aftenen før, hvor jeg lige mindede om, at vi skulle huske pas, hvis vi skulle over grænsen og handle lidt for Mads, der har inviteret til fyraftensøl, som han plejer, når han har fødselsdag. Allan kunne ånde lettet op, da vi blev vinket udenom køen.


Da vi ankom, alt for tidligt, var vores værelse ikke klar. Vi var velkomne til at sidde i reception og vente. og de ville også gerne give kaffe, men vi foretrak at gå en tur i området. Vi havde jo allerede siddet ned i godt 4 time, og vi skulle starte med kaffe og kage kl. 15. Kroen har en kæmpe køkkenhave, med alskens ting og sager, og selvom meget var dækket af sneen, var der meget at se på alligevel. 
Til kaffen fik vi serveret en lækker brødtærte. Bogen med billede og opskrift, var stillet op i lokalet, så man frit kunne tage et billede og selv prøve det af.

Vi havde bestilt en 5 retters menu. Vi kendte ingen af vinene på deres vinkort, så vi besluttede os for at tage en vinmenu på 3 glas. Selvom vi heller ikke kendte nogen af disse, så var der dog en chance for at vi fik smagt et eller flere gode glas.
Vi må dog indrømme, at vi ikke var imponeret over vinen.

Oksemørbraden blev budt to gange, og maden var ganske udmærket. Det skal ikke forstås som det er en dårlig madoplevelse, men vi har smagt meget andet rundt omkring, der har været mindst lige så godt og mere avanceret.
Jordskokkesuppe er tit hverdagsmad her i huset, da jeg har dem i haven, men alt smagte fint nok. Skal jeg klage over noget, skulle det være, at suppen ikke var brand varm. Det skal suppe nemlig være, hvis du spørger mig.  

Næste morgen var der et udmærket morgenbord med det man oftest møder alle vegne. Ud over det var der også hjemmelavede dramme af forskellige slags, men sådan noget drikker vi ikke, og i receptionen stod flere igangværende dramme og pyntede.

Efter morgenmaden ville vi køre over grænsen og få lidt øl med hjem. Vi havde ikke fået tjekket åbningstider, men mente da de åbnede senest kl. 10. De åbnede først kl. 11, så vi skulle lige have halvanden time til at gå, så vi travede op og ned ad Flensborgs gader og så på tilsyneladende kedelige bygninger, men kigger man efter, er der masser af arkitektur at finde, især højt oppe. 

Efter grænsehandlen blev vi atter vinket direkte igennem paskontrollen, så atter kunne Allan ånde lettet op.
I dag har han været på Borgerservice for at bestille nyt pas. Min drøm om at vi blev tilbageholdt i lufthavnen på vej til Azorerne, skulle helst ikke blive til virkelighed, bare fordi han ikke har fået fornyet sit pas.  

En lille notits: Jeg har problemer med bloggen. Måske har jeg været for længe væk fra denne verden. Jeg havde fået skrevet hele indlægget i Open Live Writer, men kan ikke få lov at sende det til blogger og kan så heller ikke få copyright på mine billeder. Jeg har måttet kopiere teksten til blogger og lægge billeder ind forfra, og det ser ikke ud som jeg gerne vil have det. Suk.

Hundesenge og en knækket havelampe

Et pensionistliv behøver bestemt ikke være kedeligt og uden noget at tage sig til. Der er altid mange sjove opgaver at kaste sig over. Allan går og hygger sig med sådanne ting, lige som jeg hygger med mine ting, selvom jeg ikke er pensionist. Jeg får dog aldrig hjælp af ham til hverken strik og syning eller andre kreative sysler, mens han ofte får en hjælpende hånd af mig. Dog mest som den der holder, støtter og slæber, eller jeg er den, der opfordret eller uopfordret kommer med gode ideer til hvordan arbejdsopgaverne kan løses. Jeg kan faktisk godt lide at bruge både skruetrækker, hammer, sav og den slags værktøj, men jeg har så rigeligt med interesser at pleje, så med mindre det er store opgaver, styrer Allan den afdeling alene.

Når man pludselig får hus og have, og dermed meget mere plads, både ude og inde, kommer der mange ønsker. Nogle er hurtige luftkasteller, der ved nærmere eftertanke skrottes eller ændres, efterhånden som tiden går, men Camilla har hele tiden ønsket sig nogle hjemmelavede hundesenge. Der har dog været vigtigere ting at bruge tid på, for os alle. På årets næstsidste dag, var sengen til ‘hundeannekset’ godkendt. Nu skulle der bare laves en mere mage til, men inden da, ønskede C også en enkelt seng til stuen. Dog i en lidt anden udformning. I den forbindelse kom vi til at tale mål, og hun fandt ud af, at sengen var for smal.
Hun og Allan havde åbenbart snakket forbi hinanden, med nogle mål. Det er jeg altså ked af far, men jeg håber du kan fikse det. Den behøver ikke være…. du kan bare…  Den skal jo bare være nede i det nye hundehus vi skal have lavet færdigt. Den anden må du så bare godt lave, så de er ens.
I lørdags kaldte Allan flere gange på mig, om jeg havde tid at give ham en hånd, når de store plader skulle styres gennem saven, og kan du ikke lige komme og se, om det skal være sådan eller sådan, det skal se ud. Nu er den ene hundeseng helt færdig, og en mere er på vej, men nu er han løbet tør for materialer.


I Camillas have, står en lille række havelamper langs havegangen. De er lavet af noget “billigt blik.”  En af dem har den tidligere ejer repareret med spændebånd. Nu er en anden knækket helt over og Camillas spørgsmål til sin far er, om den kan laves. Uh… Det tror jeg ikke den kan. Du må nok købe en ny.


En ny betyder jo flere nye. De er jo gamle og fås sikkert slet ikke mere. Det ser dumt ud hvis ikke de er ens, og det er så hyggeligt med de lamper. Faktisk er det umuligt at gå den vej, hvis ikke der er lys, da der er bælgravende mørkt.
Jeg lytter og siger at Mads kan lave alt, så han har sikkert også en løsning på dette. Måske siger Allan.
Selvfølgelig havde Mads en løsning. 
Allan skulle skaffe nogle vandrør, som han skulle skære gevind på. En fælles ven lavede et par flanger. På Mads’  svejseanlæg blev rør og flanger sammensat, og vennen har efterfølgende sprøjtemalet dem. Nu skal der bare findes en dag, hvor lamperne kan leveres og monteres. Det får nok vente lidt på sig.   
Sådan kan en pensionists tilværelse se ud.

Nytårstanker

Nytår giver anledning til at tænke tilbage, på året der gik, og på året der kommer, men det er egentlig ikke noget, jeg beskæftiger mig ret meget med i forbindelse med årsskiftet. Jeg ændrer på livet, når det, af en eller anden grund, er nødvendigt. Hvorfor vente til nytår, hvis det er nu ønsket, trangen eller behovet er der.
Det forgangne år har været fyldt med mange gode ting og oplevelser, men også mindre gode, som ingen har ønsket sig. I bund er grund er det vel sådan, det er for alle mennesker. Man må prøve at få det bedste ud af den situation, man er blevet bragt i. Generelt har det været et alt for travlt arbejdsår på den gamle arbejdsplads, derude på landet, mens der er kommet ro over det på ‘den nye’ arbejdsplads. Det har jeg ofte, ikke bar tænkt var ret heldigt, men også nævnt for begge mine chefer et par gange eller mere, at det var godt det ikke var samme år, jeg var overbebyrdet på begge arbejdspladser, for så havde min verden uden tvivl set anderledes ud nu.
2018 blev også et utroligt varmt og tørt år. Alt for varmt og tørt. Det blev et år med afbrudt ferie, mange sygehusbesøg, operationer og pasning af syge mennesker, men det blev også et år med et par udenlandsrejser, og en masse andre dejlige oplevelser.
Jeg ved, at det nye år også vil bringe os en masse oplevelser. Både nogle helt nye af slagsen, men også de helt almindelige, trivielle hverdage. Weekender med nye projekter og hjælpearbejde.
Faktisk håber jeg 2019 bliver et helt  almindeligt år med hverdage, solskin, regn og rusk, ferier, travlhed og ro i en skøn tilpas blanding. Lidt skidt kan vi nok ikke undgå, men vi håber, der bliver mest af det gode.

     Godt nytår til alle jer der læser med.