Strabadserende Mount Dikti, hvor vi blev plukket

Efter vores pause her, kørte vi videre. Vi valgte at køre syd om Lassithi Plateauet, fordi vi gerne ville hele vejen rundt om Plateauet, og en helt anden vej hjem. Vi ved nu, at det ikke er den vej turisterne kommer. Vi havde stort set det hele for os selv, gennem små gamle landsbyer, ad snoede bjergvejede. De fleste huse så forladte ud. Der er virkelig langt til alting. Man kunne se, at der før har været både det ene og det andet. 
Lassithi Plateauet er berømt for sine mange, for os overraskende meget små, vindmøller. De stod overalt over et kæmpe område. Nogle steder tættere end andre.
Vi når frem til Dikti, som ligger ved landsbyen Psychro. Det er ret specielt, at man inde midt i landet kan finde en grotte. I denne grotte er Zeus født. Normalt kører man nedad, når man skal besøge en grotte, men vi kørte opad. Der var en rimelig lille P-plads, hvor vi blev dirigeret rundt. Der var frygtelig mange mennesker, der ved middagstid, så på spørgsmålet om vi skulle parkere, eller vi skulle ud, svarede vi ud, men det var da dumt. at vi ikke lige så hvad der var at se, så vi fortrød. Vi var også sultne. For en sjælden gang skyld, havde vi intet spiseligt med. Restauranten var stopfuld, så vi ville lige kigge os lidt rundt.  
Vi gik forbi en mindre stribe boder. Det var stadig blæsende og hundekoldt. Faktisk vidste vi ikke helt, hvad vi gik efter, men hvis vi gik, kunne vi vel holde varmen. Så det gjorde vi. Gik. Det var opad og opad, og pludselig siger Allan. Nej, det her gider jeg ikke. Der må være en nemmere vej, så jeg bliver her, mens du lige se om det er noget at gå efter. Næh, du. Du skal ikke regne med jeg henter dig. Enten bliver du her til jeg kommer tilbage, eller også går du med. Han gik med.
Det gik stadig opad og opad, i hårnålesving. Da vi havde gået en tid, og både overhalet folk, og mødt nogle nedadgående, stopper Allan op, og puster. Nej, nu gider jeg altså ikke mere. Prøv at se, de render jo helt deroppe. Ja, det har jeg set for længe siden. Du må selv om hvad du vil, men jeg fortsætter – og Allan fulgte efter. Endnu engang stoppede han op, og sukkede dybt. Det er squ hårdt, men han fortsatte efter lige at have fået pusten.
Det sidste stykke vej, er der en masse sten vi skal ‘hoppe’ rundt på, og der springer Allan rundt som en anden kakerlak, mens jeg meget forsigtigt, prøver at finde de mest flade sten at træde på med den fod, der stadig skal tages hensyn til.
Vi når op til en gedigen låge, hvor folk står i kø, for at købe billetter. Vi har set masser af grotter rundt omkring, så skal vi, eller skal vi ikke. Det er da dybt godnat at tage hele den tur herop, og så ikke betale entre, så vi køber billet. Allan får det endda til halv pris, da jeg spørger om der er rabat til pensionister. Sikke en udsigt der er deroppe fra.
Med entrebilletten i hånden, og et par hundrede meter længere frem, blev vi en smule overrasket. Tanken om at der var en nedstigning til grotten, havde slet ikke strejfet os, men vi startede nedstigningen af en masse trapper. Grotten er rig på stalagmitter og stalaktitter.




Man må gerne fotografere dernede, men ikke med blitz. Der findes mange, meget farverige og flotte billeder på nettet.





Vi tog turen op ad de mange, mange trappetrin igen, og begav os ned ad bjerget. Nedturen gik som en leg. Restauranten var nu næsten tom, så vi bestilte lidt at spise. Det tog sin tid at få det mad. Havde der været andre muligheder, var vi smuttet et andet sted hen. Da jeg skulle betale, studsede jeg lidt over beløbet, men sagde umiddelbart ikke noget og betalte det hun forlangte, men det var da helt galt. Vi havde betalt det dobbelte af hvad vi skulle. Jeg gik op til kassen, og spurgte om de var sikker på jeg havde betalt det rigtige, for jeg synes godt nok det var en dyr frokost.. Ja, ja, det var de, men da de gik bonnen efter, fandt de ud af, at vi havde betalt for et andet bord. Vi fik vores penge retur, og en undskyldning.
Det var dejligt at komme ind i bilen, hvor der var lunt at sidde, for i restauranten var der også koldt, og en gevaldig træk.
Nu gik turen videre rundt om plateauet, og det er en meget speciel naturoplevelse. Hvordan forklarer man nu det?  Forestil dig landskabet, som en kæmpe tønde, hvor bjergene rundt om dig er tøndens vægge. Her kører man nede i et enormt grønt og totalt fladt område med små vandkanaler. Tankerne gik til Holland. Vi var så opslugt af det landskab, men fik ikke taget noget billede.  
Da vi var nået rundt om Plateauet kørte vi ad andre små bjergveje helt op til kysten og Heraklion inden inden vi vendte næsen mod vores hotel.