fredag den 14. september 2018

Det er gået den gale vej, men vi satser på at bøtten vender nu

Dette år er ikke gået helt som forventet. P1160021
De timer jeg, fra årsskiftet, skulle få mange flere af til mig selv, er forsvundet som dug for solen.
  • Jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg ikke har ligget på langs og drevet tiden væk.
  • Jeg har kun holdt 2 ugers ferie, og har ikke engang været PÅ ferie, andet end 3 dage.
  • Vi plejer at tage på forlænget weekend/camping nogle gange om året. Det har vi slet ikke været i år. 
  • Vi har heller ikke været på andre hotelophold, eller lignende i stedet.
  • Jeg kan ikke undskylde mig med, at jeg har brugt ekstra tid i haven denne sommer.
  • Det er heller ikke pc’en og internettet, der har stjålet min tid.
  • Godt nok har jeg arbejdet nogle fredage, hvor jeg skulle have fri, men det kan jeg ikke give hele skylden.
P1160510
Hvad pokker er tiden så gået med, spørger jeg mig selv.
Egentlig synes jeg jo, at året i bund og grund er gået, som de fleste år er, med en god blanding af lidt af det hele. 
Det ekstrem varme og tørre sommer, må bære skylden for det manglende hus- og havearbejde, men når jeg graver lidt dybere, ved jeg at jeg, i flere omgange, har brugt ret mange timer som sygepasser, operationer og diverse lægebesøg, hvor jeg har været nødt til at medvirke, på den ene eller anden måde.
Vi kan ikke just påstå, at vi har været hårdt ramt, men det har tæret på fritimerne, som vi ville have fået mere og helt andre oplevelser ud af, hvis vi selv kunne have valgt. 841398
Der er også sket mange gode ting, som vi heller ikke har haft den store indflydelse på, men alligevel fået lov til at være en lille del af.
841425
Camilla har solgt sin ejerlejlighed og købt sig et hus. En stråtækt idyl på landet, lige op til skoven. Vi glæder os alle til hun kan flytte ind.

Her i september er vi startet med at få udført nogle af vores egne, mange hængepartier. Der er et stykke vej endnu, men vi har fået lavet en del, og vi fortsætter med at give den en ordentlig skalle.      

11 kommentarer:

  1. God arbejdslyst i september.
    Det lyder lidt som om I har været udsat for tidsrøveri som det af gode grunde kan være vanskeligt at prioritere, men som i perioder af tilværelsen er en del af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Ja, der har vi, men nu glæder vi os over, vi får en masse fra hånden, af både det ene og det andet.

      Slet
  2. Det at finde årsagen til hvorfor tiden ikke er blevet krydret med det tankerne var da året blev skudt i gang, kan godt få henledt tankerne til det der ikke var hele årsagen, men i kombination med, eller "det hele i samme gryde", så er svaret der jo.
    Skønt sted Camilla der har købt, det bliver dejligt når hun kommer på plads.
    God fornøjelse med efteråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og mine tanker ofte på langfart.
      Det er et rigtigt dejligt sted, og ja, det gør det bestemt.
      Tak. Ja, deter jo på vej, kan man mærke om morgenen, og nu træder jeg lidt i spinaten, 😉 for vi har stadig det skønneste vejr om dagen. Stadig bare arme og bare tæer :-)

      Slet
  3. Jeg håber du finder lidt af den tabte tid. Jeg ved godt, at den ikke kommer tilbage, men forstået på den måde, at du får lidt mere fritid fremover.
    Det var dog et fantastisk hus (og have), Camilla har fundet! Tillykke til hende med det. Jeg ville glæde mig helt vildt til at flytte ind :-)
    Ligger det langt væk fra jer? Det gør det vel, hvis hun har beholdt sit arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også, selvom vi ogsåhar nydt mange af de timer, vi ikke helt selv har planlagt.
      Tak. Det synes vi også alle sammen, og vi kan næsten ikke vente til hun overtager det.
      Nja, det er som man tager det, hun kommer nærmere, end hun har været de sidste 15 år. Hun kommer til at bo tættere på jer, end på os :-) der var netop arbejdet der var en af årsagerne til hun ikke kommer helt 'hjem' igen.
      Jeg har planer om at skrive et indlæg om huskøbet, men hvornår det blever, står hen i det uvisse.

      Slet
  4. Jeg kender også til det med tidsrøvere i perioder af ens liv. Hvor er det dog et smukt sted, Camilla har fundet.
    Tusind tak for tippet med en WordPress-konto, men mærkelig nok forsvinder kommentarer også ved at bruge den. Jeg ved, at min svigerinde Rasmine havde samme problem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den tidsrøver kender vi nok alle. Tak, vi er også selv begejstret.
      Velbekomme, men det hjalp jo desværre ikke meget. Jeg blev i en periode, for år tilbage, fanget i ethvert spamfilter, både hos Blogger og WordPress, eller kommentaren kom slet ikke frem til spamfilteret heller. Jeg opgav til sidst at kommentere, men så skiftede jeg min feedlæser ud med Feedly, og så slap jeg fri alle steder, uden at gøre noget andet, men spørg mig ikke, hvordan det kan hænge sammen.

      Slet
  5. Og nu får I også travlt med at hjælpe Camilla med at istandgøre, flytte og indrette. Men IH! hvor ser det dejligt ud!! Tillykke til hende med det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Huset skulle være lige til at flytte ind i, men selvfølgelig er der altid noget, som malerarbejde og den slags. Vi har sagt vi meget gerne vil hjælpe med indflytningen, og hvad der elles måtte være, men indretningen har hun allerede selv klaret i hovedet.
      Vi synes også alle, at det er en skøn perle. Tak :-)
      Takskal du have.

      Slet
  6. Det lyder godt nok mærkeligt. Dette indlæg er udgivet septemer 2018. Jeg har ikke rettet eller pillet ved noget, og kan derfor ingen indflydelse have på datoen. Jeg kunne måske forstå det, hvis det var nogle timer forsinket, men ikke et helt døgn eller mere. Jeg kan inter gøre.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)