søndag den 30. september 2018

En turists observationer fra Kreta

Allerede i 1995 hvor vi fejrede min 40 års fødselsdag på Kreta, forestillede vi os, at vi kunne nå at køre øen rundt og få et godt indblik i lidt af det hele. Det kom noget bag på os, at det, trods rigtige gode veje, tog over 7 timer at køre fra den ene ende af øen til den anden. Vi har derfor nu for femte gang besøgt Kreta, Vi manglede at udforske Lasithi området på Østkreta, som tager sig anderledes ud end resten af øen.  IMG_1042[2191]
Det første der mødte os, var en meget lille og ret gammeldags lufthavn, men der var ikke andre mennesker end det fly vi selv var ankommet med, så det virkede ikke trangt og klemt. Bagagen kom ret hurtigt, og vi kunne gå ud til vores ventende bus.
Ude slog varmen os i måde, og der var tusindvis af mennesker, der stod foran en slags udendørs gate. Vi fandt det rejseselskab vi var knyttet til, og gik som sild i tønde gennem noget afspærring, som man ofte gør inde i andre lufthavne, til vi nåede frem til guiden, som oplyste, at vi skulle med bus 164 og pegede i en given retning.
Du milde med busser. Aldrig før har vi set så mange busser samlet på så lille et område. De holdt på stribe, og på kryds og tværs i alle mulige retninger, uden nogen form for system i nummerordenen. Jeg så busnumre fra 5 til 248 spredt mellem hinanden, og jeg prøvede at tælle busserne, men måtte opgive da jeg nåede til 50. Busserne kørte og nye kom til, ustandseligt. Der blev bakket, dirigeret og flyttet rundt i en uendelighed. P1160579
Vi blev kørt til en dejlig lejlighed, på et lille hyggeligt hotel i Agios Nicolaos, hvor kun to unge piger, foruden os, skulle af. De andre skulle køre en halv time mere.
Vi var væk fra den værste turisme omkring centrum, men ikke længere væk end vi kunne gå dertil og nyde synet af Lake Voulismeni, fra forskellige sider. Man kan gå rundt om søen, eller finde et sted at slå sig ned, enten i kanten af søen, eller højt oppe. Vi endte flere gange på det rigtige gode spisested La Strada, højt oppe, hvor vi nød udsigten, maden og vinen, mens mørket faldt på.  P1160540
Jeg vidste, det var en rigtig god ide at have godt med kontanter med, så vi mente vi havde garderet os med de euro, vi havde hævet, da de også tager mod dankort, de allerfleste steder, hvor turisterne færdes. Vi ville have hævet en portion mere, men det glemte vi.
Hvad vi ikke vidste, var, at betalte vi med kontanter, kunne vi spare helt op til halvdelen af beløbet, eller som minimum skatten, mange steder. Det være sig i butikker og sågar ved køb af brændstof. Det undrer mig i den grad, når vi både ved, og også under denne ferie, har set og oplevet (det kræver et selvstændigt indlæg) hvor omhyggelige de er med deres papirregistreringer og kontrol af alt muligt, efter den økonomiske krise.  P1160686
De andre gange vi har været på øen, og har kørt i bjergene, har vi set beboede ensomt liggende huse, og hårdt arbejdende kretensere, men i dag er de fleste huse forladte, i hvert fald på Østkreta. Man kan dog stadig finde en lille bjergby, hvor der bor nogle få mennesker, men intet er mere, som det var. På et tidspunkt kom vi igennem sådan en lille, men meget faldefærdig og næsten forladt by. Vi mødte en vandrende græsbunke, som viste sig at være en kone, der slæbte, mens manden, som sikkert har haft helbredsproblemer, sad bag bilen og hjalp til med at tømme greben for læsset. Vi parkerede dog bilen alligevel, for at se om der var et sted Allan kunne få sig en is, eller en tår kaffe. Vi fandt et lille sted, hvor der stod et par stole udenfor. Her forhørte vi os. Den gamle mand vinkede mig efter ham, ind i det bagerste mørke hjørne af biksen. Her løftede han et grydelåg, hvorunder der lå noget kød med ben. Jeg fik ikke fat i, hvad det var. Derefter løftede han et endnu et grydelåg. Her lå der noget kanin. Det hele så lækkert nok ud, men vi havde næsten lige spist vores medbragte klemme. Vi kunne få kaffe. Kagen var et lille udvalg af kiks i ruller, på en hylde, men vi holdt os til kaffen.P1160690
Hastigheden og øvrige færdselsregler, er der ikke mange der overholder, og jeg undrer mig over, de alle tager det så roligt. Der er ingen tudehorn ustandseligt, som vi ser og hører mange andre steder. Med mindre man er på scooter, hvad rigtigt mange er, og bare kan sno sig igennem, så holder troligt og venter, til den der har parkeret bilen midt på gaden, kommer tilbage og flytter den. Er man buschauffør, giver man måske et lille dyt, og venter lidt. Sker der ikke noget, stiger man selv ud og flytter det køretøj, der måtte står i vejen.
pageP1160694
Kreta er stadig fyldt med telefonbokse på hvert et gadehjørne. Bemærk lige den lille hængelås på både bilen og på den udendørs vandhane, i byens gader. Skiltet med hunden, så vi mange steder, og det er åbenbart noget man respekterer, fandt vi ud af, da vi så hvad der foregik, da en hund gjorde anstalter til sit forehavende. bredte hundeejeren først et stykke plastic ud under hundens bagdel, men hunden flyttede sig, og der kom en klat lidt uden for det placerede plastic. Så blev der hevet både en pose op til opsamling, hvorefter der også kom vandflaske og klud frem, og fliserne blev vasket og pudset.  Deres vandforsyninger er også noget helt specielt. Det viste billede er sådan en mellemting, i størrelse, af hvad man finder for hver 100 meter, når man kører gennem landskabet. Der er virvar af slanger og målere.
P1160777 P1160655

Skolerne virker, udefra, stadig lidt militæragtige pga. deres indhegning. Vi så dog ingen vagter, som vi har set andre steder. Vi så også et kæmpe område, der var indhegnet, hvor både børn og voksne cyklede rundt, mellem vejskilte, hajtænder og fodgængerovergange, men ude i den virkelige verden, så vi ingen cyklister, ud over de mere professionelle. 
Som sædvanlig er vi stødt på mange små og store ting, som vi har undret os over, når vi har bevæget os rundt på øen, men det bliver for meget at nævne det hele.

13 kommentarer:

  1. Da vi i 2009 var på Kreta så vi også alle de her haner
    og deres el-ledninger, det var skisme også noget af et puslespil ��
    Dejlige billeder og skønt at høre om den del af øen, som ikke er
    overløbet af turister ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også set det på øen tidligere, men her var der ekstremt mange af slagsen.
      El er et kapitel for sig, når man kommer sydpå.
      Man siger godt nok, der ikke er så mange turister i det område, men det er en sandhed med modifikationer. Der er ikke mange fra Danmark, Norge og Sverige, men fra Finland (og andre støjende nationer) samt resten af Kreta og Grækenland i det hele taget. Jeg vil nødig være der i sæsonen.

      Slet
  2. Tænk at den lille ø er så stor at det tager 7 timer at køre fra øst til vest.
    I 2016 var min datter og jeg også i Agios Nikolaos. Dog lidt udenfor byen, og det var Frida i barnevogn, det var lidt vanskeligt at bevæge os rundt, kunne ikke tage taxi, da fastspænding ikke var muligt, det samme var med busserne. Derfor var det heldigt vi var på et Resort.
    Ved ikke om den lufthavn du omtaler er Heraklion? Hvis, var der virkelig krise da vi skulle hjem. Al edb. gik ned, de kunne ikke tjekke bagage ind, og køen begyndte allerede henne ved busserne. Ikke sjovt når der var en 3 mdr. gammel pige med. Da vi kom til security, bad de om at Frida på 3 mdr. selv skulle gå i gennem, hun måtte ikke løftes. Og allerede der, blev vi råbt op mht. boarding, vi var blevet meget forsinket grundet tjek ind af barnevogn/bagage.
    Skynder mig lige at fortælle ferien var dejlig, trods udfordringerne.
    Dejlige oplevelser fortalt i med ord og billeder.
    Husker vi blev informeret omkring det med skatter etc. det stod i vores rejsebrochure.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er svært at tro at nan ikke kan køre de ca. 260 km hurtigere.
      Vi vidste godt, at vi havde valgt at bo i et kuperet terræn, men der står jo aldrig konkret hvordan det er. Der var 80 trapper fra hotellet og ned til gaden og så var der alle de andre trapper og stigninger, så det er ikke nemt med barnevogn eller rollator.
      Jo det var Iraklion/Heraklion. Det hele går noget langsomt og ikke mindst for dem, der har klapvogne og den slags med. Det observerede jeg godt, men der var ingen panik. Vi havde alle masser af tid. Det er aldrig sjovt at føle sig presset, som I blev, men sådan noget sker jo desværre alle steder, også herhjemme. Når det hele er overstået, og endt godt, er det netop sådanne ferier man husker allerbedst.

      Hmn... Det har vi ikke fået den mindste information om, og jeg er heller ikke stødt på det i min research før feriens start, men det står måske mellem linjerne. 'Husk endelig kontanter' :-)

      Slet
    2. Jeg glemte.... Der må da have været noget galt med den medarbejders aldersvurderingen af Frida. Jeg kender ingen på 3 mdr. der kan gå selv.

      Slet
  3. Enten har jeg været enormt ignorant, da jeg var på Kreta i 1999, eller også har det forandret sig voldsomt, for jeg kan ikke genkende ret meget af det, du nævner, men det lyder ret ... interessant ... alt sammen :-)
    Jeg undrede mig først lidt over, at I var dernede igenigen, men det gav du jo en fin forklaring på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men der ER sket meget siden den sidste økonomiske krise. I 1999 betalte ingen jo skat, dernede.
      Ja ikke! Mig som generelt ikke gider besøge det samme sted to gange.

      Slet
  4. Ih, hvor kunne jeg godt bruge en lille ferie på en græsk ø lige nu :-) Vi var på Kreta i 1993, og jeg kan ikke huske, hvordan vi betalte. Kontant går jeg ud fra? Jeg kan heller ikke huske vandsystemet. Det ligner noget, man med lidt behændighed godt kunne skrue lidt på, hvilket sammenholdt med alle hængelåsene virker lidt underligt?? Pyt! Dejlig ø med dejligt klima og en meget tilbagelænet tilgang til tilværelsen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sudan en uges ferie gør også underværker :-) Jeg husker heller ikke hvornår vi begyndte at betale med kort, men jeg tvivler på vi gjorde det i 90'erne. Vandsystemet har vi set mange gange før, men du har helt ret, det er nemt at pille ved.
      Generelt er der ikke lås på så meget. Der er fri adgang til huse og biler, for det meste, så hængelåsene er ikke normalt.
      Ja, og vi faldt for det græske i 1995, og har besøgt mange af de større øer.

      Slet
  5. Tak for en spændende beretning om en græsk virkelighed som må være ret hård at være en del af, ikke som turist, men som græker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke nemt at være græker i disse tider. Selvmordsraten er steget voldsomt siden den sidste krise.

      Slet
  6. Det er altid spændende at rejse ud og opleve en anden virkelighed end den daglige. Det giver også et andet perspektiv på ens hverdag. Jeg genkender mange af de ting, du nævner som karakteristiske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det og det er sundt lige at blive mindet om, at vi på mange områder har det rigtigt godt her i landet.
      Det havde jeg også forventet, du gjorde.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)