onsdag den 28. marts 2018

Sygepleje, hjemmehjælp og egenomsorg

Det indlæg, jeg for en lille måneds tid siden, havde tænkt mig at skrive, har jeg droppet. Det er og bliver for omfattende. Men kort fortalt er Mads opereret for 3. gang. I 2016 opererede de første gang for Mortons neuron på Hamlet. Det hjalp ikke det fjerneste. I 2017, opererede de i Køge for det samme. Det gjorde det hele meget værre. Nu har de atter sat kniven i ham. Denne gang er han opereret for weils osteotomi. Vi håber virkelig, tredje gang er lykkens gang, så han kan blive smertefri, og få sig et liv igen.    P1150100
Siden den 1. marts har Mads, været ret hjælpeløs. Han har fået skåret knogler over, som igen er blevet samlet med skruer, og han har fået lagt en skinne over storetåen.
Irritationen over ikke at kunne det mindste selv, og føle sig til besvær, har været stor hos Mads, samtidig med at han keder sig noget så grusomt. Ham som altid har gang i noget, har været ‘bundet’ til sin seng i 14 dage. Alene et toiletbesøg, har været en besværlig og halvfarlig opgave. Så Allan har alle hverdagsmorgener kørt op med kaffe og morgenmad til ham. Han har ryddet sne, været fyrbøder og ageret chauffør til diverse læge- og sygehusbesøg, mens jeg har smurt madpakker og sørget for varm mad, brændekørsel og andre ting efter fyraften og i weekenderne. P1150102
I sidste uge blev forbindingen fjernet, og stingene taget. Nu humper han lidt rundt, både med og uden krykker og en hælsko, og kan selv tage sig noget mad. Det har givet lidt luft hos os, og han kan bedre få tiden til at gå. Medio april, skal han til en ny kontrol, så må vi se, hvad de siger der, men der kan gå op til et år eller mere, før man kender de endelige resultat.  
Mens Allan har taget bilen hver gang, har jeg klaret min del af servicen, ved at kombinere den med frisk luft og motion. Det har jeg nydt i fulde drag.  P1150241Nu når sneen næsten er væk, er ramsløgene dukket op, store og fine. De første er høstet og inden længe er det anemonerne der fylder skovbunden.
I dag er det sidste arbejdsdag, inden jeg har hele 5 fridage. Et par af dagene er afsat til familiehygge med søskende, og vandretur med Camilla. De resterende dage skal nok blive fyldt ud, med en god blanding af pligter og fornøjelser, alt efter lyst og behov.
God påske til alle der læser med.

   

14 kommentarer:

  1. Av for den da. God bedring med ham og jeg synes det er godt for jer, at i har nogle hjælpende hænder.
    Åhhh, jeg tænkte netop på ramsløg forleden dag. Dem jeg har i haven, er endnu ikke kommet frem, men jeg må da afsted og ud til et sted, hvor jeg ved de vokser flot og lystigt. Jeg nyder især at spise pesto lavet af dem. Fylder små bøtter med det og fryser ned. På den måde har jeg smagen af forår hele året at hente af.
    Tak for dine kommentarer hos mig. Vender tilbage med svar.
    Hav en dejlig påske, som lyder til at blive god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Der er godt at have er netværk. Især også en af dem der ikke er på arbejdsmarkedet mere.
      Der tænkte jeg godt. Jeg ved jo du også spiser af naturen, og jeg husker også, jeg har læst om det før hos dig. Naturen rummer mange gode ting. Min fryser indeholder også mange forskellige forårs- og sommerting til at krydre vinteren med.

      Slet
  2. God bedring til sønnen, det er også hårdt ikke at kunne noget og være afhængig af andres hjælp. Godt at I kan og bor tæt nok på ham.
    God påske til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, kedsomhed er en ting, men man er ilde stillet, hvis ikke man har nogen at trække på.

      Slet
  3. Av sikke en omgang, håber det bliver godt nu

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke en operation, lægerne sådan lige griber til, men smerterne var uuholdelige. Vi håber og krydser fingre.

      Slet
  4. Lad os håbe den seneste helbredelsesaktion har passende effekt. God påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Vi håber han er blandt de 90 procent, der får det bedre.

      Slet
  5. Tredje gang er lykkens gang, siger man. Jeg håber virkelig for jeg alle, at det virker denne gang for Mads.
    Vi ville have haft kørt efter ramsløg i dag, men alt er dækket af sne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det skal bare lykkes denne gang.
      Så skulle I have kørt herned. Vi har endnu ikke fået et nyt lag sne. Vi har kun de gamle rester ;-)

      Slet
  6. Det er strengt, når man skal døje så meget og så længe, og ofte er det den sygdomsramte, der har det værst med at skulle have hjælp - ikke hjælperne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun være enig. Ingen ønsker at være til besvær og alle vil gerne kunne klare dig selv.

      Slet
  7. Pyha, sikke en omgang. Hvor har i dog været ramt både selv, og i familien. Håber virkelig det bliver et positivt svar, altså 3. gang lykkens gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er lidt til os allesammen. Det mærker du jo også på dig delv. Vi håber og krydser fingre. Lige nu ser det dog lidt sort ud for patienten, da han stadig ikke kan gå og stå på benet. Kort sagt, alt føles som før operationen. Han skal til kontrol i næste uge.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)