torsdag den 22. marts 2018

Når vinteren bider, og der er ispanser på husene

Alle sukker efter forår, og mange brokker sig over sne og kulde her i marts. En ting er, at der er sne i de måneder, vi betegner som vintermånederne. Det kan de fleste bedre forholde sig til, men vi kan faktisk ikke, synes jeg, rigtigt tillade os at klage over vinteren, da vi dårligt har haft nogen, men derfor kan man godt længes efter forår. P1150208
Når jeg tænker tilbage på min egen, og ungernes barndom, så er dette martsvejr ikke helt uhørt. Jeg har flere beviser på snestorme i marts og frostvejr i april, uden at de dog er gået over i historien som rekorder.
Der findes ikke en egentlig meteorologisk definition af begrebet isvinter, men fire gange i 80’erne, blev vinteren så kold, at den blev kaldt isvinter.
Af isvintre, der er har slået rekorder, i nyere tid, er 1939/40, 1941/42, som dog begge er før jeg blev født. Isbryderne var på arbejde til den 5. maj 1942. P1150224
Min første vinter var 1955/56, så den isvinter husker jeg heller ikke, men den hører også til de kortere af slagsen.
Om vinteren1962/63 skriver far i sin dagbog, at der den 27. februar ligger meget sne, men når solen kommer frem, gør den et godt arbejde. Den 14. marts skriver han, at det fryser 10° om dagen, og at de i radioen fortæller, at det nu har frosset 85 døgn. Den vinter husker jeg tydeligt, især når jeg læser hans ord. Vandet frøs i hanerne, ikke kun i barndomshjemmet. Far var som selvstændig håndværker, også rundt i sognet og tø vandrør op. Det kneb for mange at holde varmen i husene, da de ikke var så isolerede, som de er i dag. Han skriver ligeledes at det den 9. april stadig er nattefrost.   P1150236
1981/82 har, sammen med 1941/42 slået flere kulderekorder. I 1981 blev den laveste temperatur målt til minus 25,6° i december. Januar 1982 bød på minus 31,2°, (februar 1942 minus 29°) men 1985/86 blev en sværvægter indenfor isvintre.P1150237a
Vi har ikke haft en ægte isvinter siden 1985, skrives der et sted, og et andet sted at DMI ikke regner alle isvintre med. Hvornår det er isvinter, er man åbenbart ikke enige om. Jeg ved bare, at uanset om de kalder det isvinter eller ej, så kan det være frost og isende koldt. I 2012 havde vi minus 23,1° uden at det betegnes som en isvinter.
Skøjteløb vinteren 1970-71Både i min egen og ungernes opvækst, har der været masser af sne og is om vinteren. Vi løb både på ski og på skøjter. Vi kælkede, lavede huler og byggede snemænd. Det var dog ikke altid vi kunne løbe på skøjter på gadekæret. Det var altid far, der var nede at bore hul og måle hvor tyk isen var. Indtil han gav grønt lys, måtte vi nøjes med at løbe på engarealet, hvor vi højst kunne få en våd støvle, hvis vi gik igennem isen. På billedet er mine søskende og jeg på skøjter. 1994
Det er mange år siden, der har været så meget is, nogen steder her i området, at man har kunne løbe på skøjter i det fri. Allan venter stadig på at få en tur på sine skøjter. Mine er for længst solgt. Jeg ved jeg ikke er den ‘skøjteprinsesse’ som jeg var engang.
Den 19.marts 2001 havde vi snestorm og det havde vi også den 11.marts 2013.P1150219
I søndags, ovenpå en weekend med forskellige udskejelser og alt for lidt søvn, kørte vi en tur til Faxe Ladeplads for endnu engang at se det fascinerende ispanser, på de små fiskerhuse, som vi så første gang i 2011.
Det har sneet nogle gange den sidste uge,og det har også føget, men ligefrem snestorm, kan man ikke kalde det. I dag skriver vi den 22. marts og der var pænt hvidt derude i morges, men det var dog ikke snestorm, men vi har stadig pænt store driver på udsatte steder, også langs hovedvejen.

12 kommentarer:

  1. Isvintre eller bare kolde vintre. Der husker jeg vinteren 81/82, dog mest af omtale, jeg har ingen oplevelser at knytte til denne vinter. Jeg har nogle snestorme der har minder. 18 februar 1996 sneede vi inde i 3 døgn, børnene kunne ikke bunde i driverne. Har nok fortalt om de dage før. Så var der efter en juleferie, husker ikke helt præcis om det var 78/79 eller 79/80. Husker bare hvor lang tid det tog at rejse hjem fra Skjern til Aalborg. Normalt tog det knapt 4 timer med offentlig transport (Blaffede normalt da det tog ca. 2 timer, men med stor oppakning efter en juleferie hm) Togrejsen tog 16 timer.
    Dejligt at have minder. Denne her vinter har jeg så ikke været så meget ude i den andet end almen transport, og her har der jo ikke været så meget som hos jer. Vi har jo fint kunnet kører, og kun haft 2 dage hvor vi skulle skrabe sne og ikke bare feje vore fliser.
    God fredag/weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vintrene 77-80 husker vi også, især vinterkrigen 78/79, hvor, der her på øerne, lå sne helt hen i maj og juni måned, og vi har været sneet inde flere gange både her og i barndomshjemmet.
      Jeg husker også 1968. Det var året hvor min morfar døde og skulle begraves. Man havde nær aldrig fået gravet kirken fri. Der kom hjælp fra et par landmænd, og vi gik i højde med telefontrådene, små 3 km til begravelsen i kirken og hjem igen. Både i 68 og i 78 blev der gravet tunel over vejen eller gennem haven til naboerne. Sne i større mængder, skaber mange trafikale problemer og længere rejsetid. Når man er kommet ud af snemasserne og de ulemper, det har ført med sig, ender det ofte med at blive dejlige minder.
      Allan var ude og skrabe sne fra både indkørsel og fortov i går. Der var mere end en kost kunne klare.
      Tak og det samme til dig.

      Slet
  2. Dine billeder af ispansrede huse er bare helt fantastiske :-) Jeg ville gerne selv se det, men nødigt have et 'angrebet' hus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er både et smukt og et trist syn på samme tid. Man kan ikke undgå at tænke, stakkels de mennesker, der bliver ramt. Det kan husene ikke have godt af.

      Slet
  3. Tak for fine billeder og gennemgangen af vinterprøvelser. Jeg hørte for år siden at det ikke kunne blive isvinter, hvis man ikke havde haft frost f betydning før medio februar. En isvinter har man vel når de indre farvande fryser til og generer skibsfarten. Vi har jo så viseligt indrettet på ikke at få sådanne vintre igen eftersom isbryderne ikke længere har opgaven at assistere skibe, idet vi vel slet ikke længere har isbryderne.
    I dag er det den 23. marts. Min nu døde moster havde fødselsdag denne dag og jeg husker at vi besøgte hende i Rødovre og havde min mormor med. Det var følgelig før 1966. Det blev snestorm og vi nåede lige at få min mormor hjem, men kunne ikke køre de sidste kilometer. Det blev derfor til tre km til fods gennem driver og sne i et par skove.

    SvarSlet
    Svar
    1. Før i tiden skulle skibene have hjælp af statens isbrydere ved mindre is end i dag, fodi de var bygget anderledes. I dag hvor skibene er meget mere robuste, kan de selv skære sig igennem isen, og isen generer ikke som tidligere. i dag skal der mere til, før det betegnes som en isvinter. Der er det jeg har læst mig til.
      Det er netop, når man, som du, også har noget at holde sin historie op på, at man virkelig husker snestorme i både marts og endda sidst i april måned.

      Slet
  4. Det var meget interessant at se vintrene i kort form, så at sige, i dit (rigtig gode) indlæg. Det fortæller en del om, hvordan vores hukommelse forskyder måske lidt for mange ting.
    Selvfølgelig kan vi ikke tillade os at klage, men det ændrer ikke på, at jeg har svært ved at acceptere, at påsken tilsyneladende har tænkt sig at præstere dagsfrost, selv om den falder i april .. og jeg kan stadig ikke klage til nogen! Irriterende ... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg blev helt grebet af det, og måtte virkelig prøve at begrænse mig. Vores hukommelse er generelt elendig, når det handler om vejret og de små nye skud i haven. De fleste gange, er det jo også havevejr i påsken, og det uanset om den falder i marts eller april. Jeg glæder mig over, purløgene trodser vejret og kan høstes nu og rabarberne lige om lidt ;-)

      Slet
  5. Tusind tak for delingen af de fantastiske billeder og en herlig fortælling. Er vild med den slags og mener det er vigtigt, at fortælle/give videre.
    Et af mine minder fra nogle vitre er, fra tiden vi stod på skøjter. I en del år lukkede Brande kartoffelmels fabrik deres spildevand i i store udgravede jordbassiner uden for byen. De var kæmpe skøjtebaner, når de frøs til is. Der var dog en *hage* ved det. Faldt man på isen eller en fod smuttede i en våge på isen, stank vi af kartoffelvand. Vi var ligeglade, men det var vores mor ikke. Tøj af ude i stalden, under bruseren og først da tørt tøj.
    Og havde sneet så meget, at vejene var lukkede, blev vi kørt til skole på traktor og måtte pænt gå hjem efter skole.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det er interessant at se og læse om en svunden tid.
      Hvorfor er mødre mon altid 'så hysteriske'! Haha ;-) en ting er lugten, det andet er alt det ekstra arbejde, det førte med sig. I min barndom havde sukkerfabriken et område, hvor de lukkede slam ud. Mor forbød os at rende på rørene, men vi lystrede ikke, og ind imellem blev vi afsløret, når vi kom hjem med slam på buksebenene, det lugtede fælt.
      Luksus at blive kørt til skole, vi gik 10 km hver vej. Der var ikke noget der hed, at vi kunne blive hjemme.
      Tak og i lige måde.

      Slet
  6. Fantastiske billeder!
    Jeg er fra 72 og den første isvinter jeg husker, er vinteren 81/82. Hver vinter stod vi på skøjter, primært på marksøer, men denne vinter husker jeg specielt fordi Kolding fjord frøs til. En helt speciel oplevelse at stå på skøjter på fjorden. Hvor også isbrydere holdt sejlrenden fri i døgndrift, så kulprammene kunne komme ind til Skærbækværket og Falck var ude for at hugge svaner fri af den massive is.

    Tusind tak for en genopfriskning af fortidens isvintre samt en herlig tur ned af Memory Lane :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Naturen er smuk, også selvom den er barsk.

      Det er noget helt specielt, når man kan komme en tur ud på det dybe vand, vel at mærke uden at falde i ;-) isen på sådanne steder var bare bedre at løbe på. Eller også var det bare, fordi det var noget specielt!
      Dejligt at jeg kunne vække nogle gode minder hos dig.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)