Da jeg læste om dette stykke, måtte jeg se det, men billetterne var åbenbart nærmest revet væk. Flere fra Sydsjælland og København er kommet for at se det, hører jeg nu bagefter. Der var kun et sted på begge øer der stadig var billetter at få, så vi tog til Aastrup Forsamlingshus i tirsdags. Langt, langt derude på landet var der pakket med parkerede biler langs alle vejene.
Lykke og Fremgang er et stykke af Danmarks historie, som er relevant udover Lolland Falsters grænser. Det Danmark der ligger udenfor storbyerne, og hvor der bor mennesker, der har nogle rigtig gode liv. Historien om en egn, der har alt, den mest forunderlige natur, et rigt kulturliv, alt vælter op jorden, der er havne og det er tæt på resten af Europa, men alligevel er stemplet af omverdenen som et område, hvor ting ikke kan lykkes. 
Stykket fortæller en sandfærdig beretning om en landsdel med en stærk og enestående historie og om den stolthed og glæde over at være den man er. I pausen bestilte jeg en øl til Allan og et glas rødvin til mig selv. Da jeg skulle betale, måtte jeg lige spørge om prisen igen, da jeg tænkte, at jeg måtte have hørt forkert, men det havde jeg ikke. 40,- kr. for det hele. Selvom det stadig er billigere i Brugsen, så kan man ikke kalde sådan et ‘værtshusbesøg’ for dyrt.
Vi fik valuta for pengene hele aftenen hvor vi blev underholdt af både professionelle skuespillere og amatører i en skøn forening. Både sange og musik var også en oplevelse at se og høre. Musikken var et bredt repertoire af slagerne fra samme tid. Det var svært at side stille, da vi kom nåede til 60'erne og 70'erne.
Den helt store lykke eller fremgang kan jeg ikke påstå, der er her, men vi må glæde os, når der bare sker lidt.
Tirsdag var også dagen, hvor mor skulle på Filadelfia. Her lå hun og fik strøm i 2 timer. Hvis ikke du selv har prøvet det, kan jeg hilse og sige, at det er meget smertefuldt. Så smertefuldt at mange ikke kan klare det, og må springe fra, men mor holdt ud, for som hun sagde, hvis det er det, der skal til for at jeg kan komme videre, så er det det der skal gøres.
På Filadelfia konstaterede de, at mor har nervebetændelse i både arme og ben. Det er hendes eget immunsystem, der har angrebet nerverne. Det hele er startet da mor havde et maveonde midt i december måned, siger de. Oplysningen ville de sende til Valdemar, så de havde det torsdag, altså i går. Herefter ville mor blive indkaldt til en opfølgende samtale om ca. 4 uger. Allerede i onsdags fik hun indkaldelsen. Søster har i dag atter taget turen til Valdemar. Om det er det ene eller det andet, er der ikke helt enighed om, og der i skrivende stund stadig ingen afklaring. Mor skal til endnu flere undersøgelser.
Vi bruger meget tid på at kæmpe med og mod systemet både pr. telefon og på skrift, samt tage os af det ingen andre gør. I dag fik jeg brev fra kommunen, at de har sendt den første sag videre til Ankestyrelsen.
Pyha - dejligt der er noget der kan krydrer hverdagen hos dig/jer, for indenfor egne rækker går det stadig op af bakke øv. Krydser hvad krydses kan, for der snart lander en udredning.
SvarSletDejlig aften du og Allan havde i tirsdags, og det til priser vi alle kan klare :-)
Der skal være plads til krydderier, selvom jeg egentlig har mere lyst til bare at nyde det derhjemme, men når først det er bestilt, og vi er kommet afsted, så er det det hele værd. en udredning er åbenbart nøglen til at komme videre.
SletDet var en dejlig aften, hvor jeg også mødte en gammel arbejdskollega jeg ikke har set i mange år.
Øv, det er ikke ligefrem de mest lyserøde udsigter for hurtig helbredelse af din mors dårligdom :-( Dog godt, at der endelig er en diagnose, så I ved, hvad I har med at gøre. Og godt, at I flere til at trække læsset, så der også bliver plads til lidt velfortjent adspredelse.
SvarSletNej det er der ikke, men det har vi vidst hele tiden. En drophånd tager som regel 6-8 måneder før den MÅSKE kan blive brugbar, det er også derfor vi ikke forstår, der ikke kan ydes hjælp. De er jo nu der er brug for det. Diagnoser har vi fået nogle stykker af, men ingen nedfældet på papir, fordi de mener noge forskelligt. Det er umuligt for et enebarn at magte denne opgave, hvis man både har job og familie, der også skal passes.
SletDet er godt når man fastholder historien og i øvrigt modsiger forudfattede meninger. Er der mere tilgængeligt om Lykke og Fremgang?
SvarSletDet er trist at det er så vanskeligt for din mor at komme sig - og at der stadig er systemmangler.
Du kan måske finde lidt mere emd det link, jeg har lagt ind, ved at google, men ellers er det et bredt udsnit af alt hvad der er sket på LF i disse år. Vinterkrigen, alle godserne, Pantman (politibetjent) og andre lokale berømtheder, lidt om polakkerne og alt de vi indfødte kan relatere til.
SletJa, det er trist, når man bliver hjælpeløs, og ikke kan få den fornødne hjælp.
Forestillingen var fin og vi nød den, men det er nu ikke sådan, at vores tanker udelukkende kredser om det, vi bliver budt i familien. Så meget får det altså ikke lov at fylde. Der sker heldigvis meget andet i vort liv også.
SvarSletProblemet er bare at den diagnose er de ikke enige om er rigtig, så vi er ikke spor klogere. Det eneste alle er enige om, er at det er en drophånd.
Der er lyspunkter og det modsatte for jer, kan jeg se. Det er altså ikke i orden, at de ikke gør lidt mere for din mor. Jeg VIL ikke tænke den tanke, at det har noget med hendes alder at gøre - de kan da vel for pokker kun være interesserede i at hjælpe hende med at blive selvhjulpen igen? Men de tænker nok kun kortsigtet, som vi har hørt om i så mange andre sammenhænge.
SvarSletJeg er sikker på at alderen ikke spiller nogen rolle. De er ikke kun de gamle, der ikke bliver behandlet ordentlig, men desværre alle handicappede i kommunerne i hele landet, og det kan vi ikke være bekendt.
SletJeg ved ikke hvad de tænker. Menneskelighed og omsorg er ord på et stykke papir.