søndag den 26. januar 2014

Oprydning, håndarbejde, en gammel drøm og en gåtur

Det blev indholdet fra den ene skænk i stuen, der stod for kritisk gennemgang. Skænken  indeholder mange fine håndarbejdsting. Noget bliver jævnligt brugt, og andet overhovedet ikke. Jeg har selv fabrikeret en del af det, og andet har jeg fået foræret.  
Hæklede lyseduge Mellemlægsservietter
Lysedugene har ligget i skabet de sidste 10 år eller mere, og bare ventet på at tiden igen blev til den slags pynt. De rødlige mellemlægsservietter og dem med den grønne kant bruger jeg. De tynde hvide er vasket, men ikke stivet og spændt ud, for jeg bruger dem ikke mere. Alligevel kom de tilbage i skabet. De 6 hvide forrest har aldrig været brugt og er pakket sammen med lysedugene og andet, der skal til genbrugsbutikken.
P1140703 P1140706
Min gudmor, har lavet rigtigt meget håndarbejde og foræret væk, og lidt af det er også nået til mig, selvom det ikke var den slags gaver jeP1140707g fik af mine gudforældre til jul og fødselsdag. Jeg vidste nemlig altid hvad jeg fik, men det er en helt anden historie. Den håndbroderede dug har min gudmor lavet, og jeg fik den til min 18 års fødselsdag. Hvis man skulle være i tvivl, er det broderet ind i kanten. Dugen er hele vejen rundt i kanten broderet med samme mønster, som det der ses her til højre. Var det ikke sådan et stort arbejde at stryge den hver gang, ville den blive brugt meget mere.
P1140712 Da jeg var ganske ung, havde jeg en drøm om at lære at kniple. Som tiden gik ændrede behovet sig for den slags pynteting. Til trods for jeg ikke aner hvad jeg skulle bruge kniplingerne til, startede jeg alligevel, som nogen af jer ved, til knipling her i efteråret, for at få den gamle drøm opfyldt om at lære dette håndværk.P1140698 Det lykkedes. Jeg er bare ikke blevet overbevist om at jeg skal lave flaconer, mellemlægsservietter, jule- og påskepynt, halstørklæder, smykker osv. osv. Selvom det er flot, for det er det. Jeg går ikke med tørklæder, og jeg har ikke et lager af smykke at vælge imellem, og skal heller ikke have det. Dem jeg har hænger på mig altid. Jeg har lært alle grundslagene, og kan kniple en smule. Der er selvfølgelig mange slags mønstre. Nøjagtig som når man strikker og hækler. Knipling er et meget billigt håndarbejde, men frygtelig tidskrævende. En tid som jeg ikke har til hensigt at finde, og jeg skal heller ikke have skabt mig et større lager af noget som helst, der ikke bliver brugt. Det har jeg i forvejen nok af. Se bare de små flaconer, som jeg selv har hæklet med en hæklenål så tynd som en synål. Det er samme tynde garn som man bruger til knipling. Jeg nænner ikke at kassere dem, så de kom også tilbage i skabet. P1140724 På min vandretur i dag, mødte jeg flere mennesker. Jeg var dårligt komme ud ad døren før, jeg stødte på en fra nabolaget. Han ville gerne snakke, så vi fulgtes et lille stykke, men hans gang var lidt for treven til mig, så jeg sagde, jeg skridtede af, for jeg havde sagt jeg var hjemme om 1½ time. Da jeg nåede stranden, kom en ung mor hen til mig og spurgte om jeg vidste, hvor naturlegepladsen lå, for de kunne ikke finde den. Jeg tog hende med tilbage, hvor jeg kom fra, og udpegede stedet. Ude i skoven mødte jeg et par hundeluftere. Konen råbte, på lang afstand. Er du bange for hunde? Nej, råbte jeg tilbage. Da vi mødte hinanden, ville de gerne snakke og forklare hvorfor de råbte til mig. Hunden var ikke i snor. Det emne tog vi så også, uden at være enige. Sig mig engang, sagde konen. Du er da vist kommet langt væk hjemmefra. Næh, det mente jeg da ikke… Jamen var det ikke dig, der gik oppe i S. den anden dag. Jo, det kan sagtens være. Jeg ser dig da tit, og har gjort i flere år, bor du ikke der? Nej, det gjorde jeg ikke. Jamen du gik da også nede ved det lille skovløberhus helt ude ved X-vejen den anden dag. Ja, men jeg kommer langt omkring. Jeg fortsatte min tur og mødte en hundelufter mere, som kun fik en kort bemærkning med på vejen. Jeg nåede hjem til kaffetid, som aftalt. Sådan kan en dag også få kulør.

18 kommentarer:

  1. Det er godt at få ryddet lidt ud ind i mellem, jeg har også en del, der skal sorteres, når vores nye reoler engang dukker op, indtil videre ligger det i en kasse. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen en nødvendig somme tider at gå helt til bunds, men jeg er glad for vi ikke skal flytte til noget mindre, for så batter min oprydning ikke meget. Du har jo inde i rytmen, med at smide ud, mem har vist gemt det mest langsommelige til sidst ;-)

      Slet
  2. Jeg tænker bare på oprydning, jeg håber at jeg en skønne dag når så langt som dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der gør du. En dag bliver tankerne til handling, er jeg sikker på.

      Slet
  3. Jeg forstår dig på en måde godt; jeg ville heller aldrig bruge sådan noget i dag, men jeg ville nu nok gemme det hele alligevel, for om en generation eller to eller tre vil de blive helt vilde med den slags ting, for det bliver jo ikke lavet mere - lige som vores mellemværk er en kuriositet i dag. Hvis dine børn ikke har plads til det, så gem det selv ... Charlotte har taget det meste af det, jeg har, for vi er enige om, at det ikke skal kasseres - heller ikke selv om 'kasseringen' hedder genbrugsbutikken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mode kommer og går, det ved vi jo godt, men det der er røget i posen kommer ikke op igen her i huset. Børnene er ikke interesseret, og da slet ikke Camilla. Jeg tror ikke mine børnebørn og oldebørn (hendes hunde) vil sætte pris på det heller ;-) Det meste kom nu også tilbage i skabet igen, fordi jeg som sagt ikke nænnede at skille mig af med det, men det giver ikke ekstra skabsplads.

      Slet
  4. Sikke flotte ting, du flasher. De hører måske en anden tid til, men jeg har "altid" haft den slags, fordi min bedstemor og husbondens bedstemor holdt af at lave den slags og give dem til os. Så der har vi valgt at være lidt gammeldags. Og som Ellen nævner, så kommer der nok en generation for hvem, det bliver rigtig moderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes jo også stadig det er fine sager, men man kan ikke gemme alt. Hele familien har i overflod af den slags, fordi vi alle har siddet og nørklet i uanede mængder. Vi har ingen børnebørn, og får det måske aldrig, så jeg har lidt svært ved at finde de næste par generationer. Vi har rigeligt med gammeldags ting, der står synligt fremme, og Camilla har ikke lagt skjul på, hvad hun mener om det ;-)

      Slet
  5. Jeg har også fornylig ryddet ud i mine gemmer - det er rigtig svært at give afkald, men det er jo også svært at blive ve med at have pladsen.
    Jeg har også fine hvide flakoner eller mellemlægsservietter, det bruges de som - de kommer heller ikke ud. Min farmor var så god til den slags hækling.
    Jeg har lige set i et blad - noget med mange flakoner, der blev syet sammen til en dug og farvet - jeg synes, det så flot ud, men om jeg vil nænne at gøre det, hvis jeg havde haft så mange af slagsen, ja det er jeg i tvivl om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du jo, og det ER ikke nemt, men nødvendigt. Skal der nyt ind må noget andet ud.
      Sådan blev mine også brugt længe, men nu ligger de bare. Hvis jeg vidste det var en dug jeg ville bruge, var det en god ide at sy dem sammen, men faevning ville jeg ikke nænne. Det lyder også for besværligt med stivning og udspænding, som det skal være i min verden, hvis det skal se godt ud. Iøvrigt har jeg vist ikke nok til det, og det er heller ikke duge, der skal stryges, jeg mangler :-)

      Slet
  6. Oprydning er altid godt ;-D

    SvarSlet
  7. Da jeg var lille lærte min farmor mig også at hækle med den meget tynde hæklenål. Det blev til servietringe og som serviettter, som jeg desværre ikke har mere. Det har jo ikke været på mode i mange år, men i dag kunne det da have været fint med en fint hæklet serviet i en brødkurv. Du kommer langt omkring på 1½ time, det må være dejligt at holde fast i det. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Servietringe har jeg også i skabet, selvom de matcher mit kaffe- og spisestel bliver de heller ikke brugt. Mundservietterne gør dog. Intet af det er vist blevet mode igen, men det forhindrer jo ikke at man kan bruge det.
      Det er dejligt, i dag blev turen dog kun på en lille time. Jeg har en aftale meget snart ude af huset, så mens håret tørrer udnyttes de sidste minutter her bag skærmen :-)

      Slet
  8. Ja, af og til må vi kigge i skabene med kritiske øjne ☺.
    Jeg nænner ikke at sende de fine mellemlægsservietter, som jeg er blevet foræret gennem årene, til genbrug og heller ikke de mindre fine, som var noget af det sidste min mormor lavede, før hun døde. Nej, de bliver ved med at ligge i skabet og fylde.

    Men meget af det er kommet i brug igen efter jeg er flyttet herned og det er sjovt at se gæsternes ansigtsudtryk, når jeg dækker bord med mellemlægsservietter mellem fisketallerken og tallerken til hovedret og de fine mundservietter, som jeg også har fået forærende. Det er de slet ikke vant til og jeg tror, at de betragter det som umådelig gammeldags. Men jeg kan godt lide at sætte mig til et smukt bord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må vi, men jeg tror jeg mangler vist et par krittiske briller, for øjnene alene er ikke nok :-)
      Det er jo også det jeg heller ikke nænner, så det meste kommer tilbage i skabet igen.
      Jeg har heller ikke spor imod at være lidt gammeldags, så de tykke og mellemtykke mellemlægsservietter bliver også jævnligt lagt mellem tallerkenerne. Mundservietter bliver også brugt, og er det nogen, der ikke plejer at komme her, kommer spørgsmålet næsten altid, om jeg ikke har en serviet (underforstået en af papir) De synes det er synd at bruge den hæklede, men det bliver de altså nød til. Vi vasker igen i morgen :-)
      Et smukt pyntet bord gør noget særligt.

      Slet
  9. Det er vist en god måde at få lidt af det vi har for meget af væk. Gennemgå og beslutte. Jeg kunne nu også forestille mig at der vil komme perioder hvor de gode sager bliver brugt igen.
    Du møder åbenbart folk, der ikke forstår man kan bevæge sig længere væk end 100 meter. Jeg forstår ikke at hundeejer går med løse hunde hvor andre færdes. De skal bare fatte at de kan genere andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver nød til at tage de realistiske og kritiske øjne i brug, men også her har hjertet sine egne veje.
      Jeg var vel 2-3 km væk hjemmefra, men det synes nogen jo også er vældig langt at gå. Hunde skal altid være i snor, sagde jeg, men deres hund gjorde aldrig noget, den hilste kun. Ak, ja det er ikke nemt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)