Der kom en pakke

Vi fodrer fugle, men måske er det ikke de ideelle foderpladser vi er i besiddelse af, og jeg har så læst, at det måske heller ikke altid er den bedste vildtfuglefoderblanding, vi tilbyder dem. Solsikkekernerne er dog et sikkert hit og også fedtkuglerne, som hænger rundt omkring i træerne. Fuglehuset af cement fik Allan i fødselsdagsgave, af et af vores vennepar, da han fyldte 50. Det andet hus har Mads lavet, da han var på tagdækkerkursus i 1997. Bunden og siderne af huset, blev renoveret i sommers.

Vi får mest besøg af gråspurve og solsorte. Selvfølgelig skal de også have mad, men det er også sjovt at se andre end dem. De kommer også, men ikke i hopetal. Solsortene jager for det meste de andre fugle væk. Det har vi så prøvet at gøre noget ved. På nettet bestilte vi forleden en kæmpepakke. I går lå sedlen i postkassen, at vi kunne hente vores pakke på det nærmeste posthus. Allan har hentet den i dag, og her er indholdet.

Det er allerede kommet ud og hænge, nu venter vi bare på at fuglene skal opdage der er kommet et fodersted mere.

Sne, is og oversvømmelser

Det svinder ind, det sne, men vi har stadigvæk meget tilbage. Billederne er taget i dag.

Heldigvis er der også kommet asfalt til syne mange steder, men ikke overalt, og der skøjter bilerne rundt på isen, selvom kørslen foregår i sneglefart.

Mange marker står under vand. Jeg ville gerne have taget et billede, men kunne ikke parkere noget sted. Vejene er også oversvømmet flere steder - dog ikke lige på min rute i dag.

Vi har også oversvømmelser inde i huset. Et par gange har vi haft så meget, at der er et helt soppebassin, så jeg har skovlet vand op med en fejebakke. Når det sker, er det altid i forbindelse med regnvejr, men det kan regne ned i stænger og og slå lige mod døren, uden at der kommer en dråbe vand ind. Det går over vores forstand. Vi aner simpelthen ikke hvordan det kommer ind. Døren har været skilt ad, og den indvendige plade i hulrummet er repareret og udskiftet. Allan har prøvet alt. Nu har vi fået nok, og en ny dør er bestilt.

En tåreperser

For mig betyder ord og handlinger meget mere end materielle gaver. Det er ofte de små ting i livet der tæller. Jeg har store problemer med at skrive en ønskeseddel, fordi jeg har  alt hvad jeg behøver, så længe min lille familie har det godt. I år var højdepunktet den gave Camilla gav mig og Allan. Det var ordene i brevet, der glædede allermest. Det var et langt og personligt brev på et par sider, som også indeholdt en masse humor, så jeg fik grædt og grint på samme tid.

Camilla havde ladet sig inspirere af oplevelsesgaver.dk og vedlagt en stribe forslag som: Et romantisk slotsophold for 2 eller Solnedgang, stjerner og stearinlys og Kurophold hos Holbæk Fjord Camping og Wellness

Vi kunne også bruge gaven til f.eks. kiropraktor, så vi kunne sikre os at vores legemer bliver holdt på plads, eftersom hun havde erfaret, at de har det med at leve deres helt eget liv en gang imellem. 

Camillas forslag var så gode, at vi slet ikke behøvede at søge efter andre muligheder. Vi skulle bare beslutte os og booke. Vi har besluttet os nu.

Vi glæder os til at indfri gaven, når det bliver lidt varmere i vejret. Det tør gevaldigt i disse dage og snedyngerne bliver mindre og mindre. Inden længe ser naturen helt anderledes ud, og så tager vi broerne én efter én og tager på slotsophold.

Jeg skrev om

epiretinal fibrose. Jeg kan se, at rigtigt mange, fra forskellige lande, lander på min blog, ved at søge på denne relative sjældne øjensygdom, som ikke har noget dansk navn. Da jeg selv skulle igennem operationen, kunne jeg ikke finde noget om det på nettet, men fik en god information af øjenlægen på sygehuset, inden jeg sagde ja til at gennemgå forløbet. Jeg havde ikke brug for den lange betænkningstid, da det var uholdbart, fordi jeg hele tiden måtte lukke det syge øje, for at kunne se ordentligt.

Da jeg nu også har korresponderet pr. mail, med, for mig helt ukendte personer, fra nordiske lande, som gerne ville vide lidt om operationen, samt mit syn før og efter, vælger jeg nu at skrive lidt om det. Det er svært at forklare et syn, men jeg er helt sikker på, at de der lider af sygdommen ved helt nøjagtigt hvad jeg mener. Selv med disse billeder, som er fundet på nettet i andre sammenhænge, kan jeg ikke gengive mit syn som det var, da mit syn var en god blanding af disse billeder.

Det var svært at stille skarpt, og alt hvad jeg så af tekst og tal, bølgede sig i bakkedal. Også på pc´en og underteksten på tv´et. Når jeg lukkede det syge øje, kunne jeg se klart nok, men synshorisonten var jo indskrænket en del. Da øjenkirurgen meddelte, at jeg helt klart var egnet til operation, valgte jeg, med få dages tænkepause, at  lægge mig under kniven, vel vidende, at der var få procentdele, det slet ikke hjalp, og hvis det hjalp, kunne det komme igen.

Efter operationen ville jeg have et par nye briller, som var tilpasset mit nye syn, men min mangeårige optiker sagde, at der ikke skulle ændres noget i selve glassenes styrke m.m. Det forstod jeg ikke, og begyndte at søge på nettet. Tænk, så fandt jeg Sørens Briller i vores lille flække, som den eneste her på Lolland-Falster, der kunne noget de andre ikke kunne. Jeg konsulterede ham, og han fandt øjeblikkelig ud af, at mine briller var helt hen i vejret. Han lavede straks et par jeg kunne se væsentligt bedre med. Han mente dog også, at det var spild af penge, hvis jeg fik dem lavet, fordi mit syn kunne blive meget bedre, hvis jeg ville følge et træningsprogram. Det er dumt ikke at lytte til eksperterne, så selvfølgelig sagde jeg ja til det. Jeg fik udleveret et program, fra Train your eyes, og lavede øjengymnastik 4-6 gange dagligt med nogle udvalgte øvelser. Efter et par måneder, var jeg klar til et par nye briller, og jeg kunne se med dem fra det øjeblik jeg tog dem på, det havde jeg aldrig før prøvet. Jeg har altid skulle vænne mig til dem i flere måneder, og har aldrig følt jeg har set godt alligevel. Sådan er det ikke mere, selv med glidende overgang, har jeg to forskellige briller, og skal jeg se noget meget, meget småt, eller tråde en nål, så bliver brillerne taget af. Det er noget underligt noget.

Øjenlægen siger mit syn er fantastisk godt. Jeg selv kan dog huske, at det har været bedre, men det har noget med alderen at gøre. Jeg ser en smule bølger lodret, men jeg ser det kun, når jeg lukker det raske øje, og fokuserer med det syge. Det er ikke noget der generer mig i det daglige. Hvis tilstanden skulle forværres, er jeg ikke bange for at få foretaget en ny operation, men håber selvfølgelig ikke at det bliver nødvendigt.

Optikeren nævnte, at jeg skulle tage testen med jævne mellemrum, og gerne bruge træningsprogrammet, for at bevare det gode samsyn. Øjnene skal trænes og holdes i god form, som resten af af kroppen.

Blogleg – sådan så jeg ud i 50´erne

Igen en lille leg hos Blogkvinder 40+

Mit album består af 9 billeder fra den periode, så jeg leverer næsten alt hvad der findes af mig fra den tid. Billeder var kun noget der blev taget hos fotografen, som jeg dog også kan huske kom ud i hjemmet på bestilling. 

Første billede er af min dåb 2. juledag 1955. Min gudmor, som var gift med min mors morbror, hjalp mig også til verden. Hun var sognets fødselshjælper, som man brugte dengang. Hendes “belønning” var ofte, at hun blev gudmor til de børn hun hjalp til verden. Mors tante, som blev min gudmor, insisterede på, at hun kom med dåbskjolen, som hun altid lejede til formålet. Mor havde dog gerne set, at jeg blev døbt i min farmors fine dåbskjole, som farmor tilbød, men sådan blev det ikke. Det blev mine to søskende til gengæld, og deres navne blev broderet på sammen med mange andres.

For at det andet billede kunne blive en realitet, steg min mor på cyklen, og kørte 10 km med mig i cykelstolen. Året er 1956.

Herunder er jeg blevet storesøster. Billedet er taget i forbindelse med min søsters dåb. omkring årskiftet 1957/58. Jeg er fyldt 2 år i oktober.

Her er jeg, som altid, i mors hjemmesyede tøj. En kongeblå taftkjole med smocksyning, Den står i meget tydeligt erindring, ligesom de sorte laksko

De sidste billeder er taget i min mormors have. Jeg ser ikke helt tilfreds ud på det ene af dem. Nærmest lidt mopset.

Skoene er hvide lærredssko, de blev kridtet hver eneste dag og stillet til tørre. Det husker jeg også tydeligt, ligesom de stivede skørter, som jeg nok er for lille til at bære på disse billeder. Sikke et arbejde der har været for en husmoder.   

Roerne og jeg er begravet

Der er ikke meget liv fra mig i denne blogverden. Det er ikke nyt, at jeg har travlt på denne tid af året, men i år er det helt ekstremt. Det er meget mørkt når jeg kører hjemmefra, og endnu mere mørkt, når jeg kommer hjem igen. I mandags kørte jeg dog hjem, så vi kunne nå at komme til dans. På den tågede hjemtur fik jeg taget disse billeder, som viser, at der er smeltet en hel del sne. Jeg kan nu, med lidt god vilje, komme videre, de fleste steder, når jeg møder modgående trafik. Måske kan I ikke se det, men det kan Allan ☺

I dag kom håndværkeren og spurgte, om jeg ikke havde set hvad klokken var….. Joh, men jeg har en del jeg skal have klaret…. Nå, men så godnat, vi ses igen i morgen. Sengetid var det dog ikke blevet endnu. Senere kom fruen til min tidligere chef, og spurgte: “ Sig mig en gang, er du flyttet ind hernede? Jeg synes altid du er her. Du sad her også i julen”. 

Det har selfølgelig ikke hjulpet mig, at jeg rejste på ferie i december, ligesom de ufrivillige fridage p.g.a. af snestorm og fygning heller ikke har gjort det. Og sidst, men ikke mindst, så er der lige nøjagtigt i år - i mandags – besluttet, med mit samtykke, at fremrykke en hel del arbejdsopgaver et kvartal, så jeg er begravet i papirer. Apropos begravelse, er billedet af den flotte sneklædte Majbølle kirke.

60 ha roer har også været begravet, under sneen længe, og nogle er det stadig. Inden de blev begravet i sne, var det umuligt at køre på markerne p.g.a. vand. Det er dog ikke min opgave at befri de roer, men jeg har fulgt medarbejdernes mareridt de sidste 3 måneder. Der er blevet kørt med sneplov foran roeoptageren nogle gange i december, når det har tøet så meget, at det var muligt at tage roerne op. Nykøbing Sukkerfabrik lukker for modtagelse af roer i nat. Nytårsaften og 1. januar, var det tøvejr, så roerne skulle op. En frisk medarbejders kæreste, der aldrig i sit liv havde siddet på en traktor, klarede ploven. De fleste roer kom op, og er i dag leveret til fabrikken. “Vi” er heldige, det er der rigtigt mange andre, der ikke er. 

Vidt omkring herhjemme

Jeg er kommet rundt mange steder de sidste par dage. Julepynten er taget ned, der er ryddet op efter den sidste uges overnattende gæster. Jeg har fået bagt et par ganske almindelige kedelige franskbrød uden korn og kerner, det er meget længe siden vi har sat tænderne i sådan et. Jeg har efterslægtsforsket en smule i Allans mødrende slægt, og endnu mindre i min egen fædrende slægt. Og mor… jaaa… hun er gået i gang med at skrive lidt historie om sit eget liv, noget jeg har ønsket og bedt om i mange, mange år. Hun ville have givet mig det i julegave, men hun havde fået gjort for lidt ved det.

Og så lidt gulvarbejde. Jeg kan lige så godt sige det selv. Vi er ikke helt normale i min familie. Vi har altid yndet at sidde på gulvet, og vi gør det stadig. Mor og os fire unger. Det er en dejlig sidde- og arbejdsplads til mange opgaver. Vi har hele værkstedet fyldt op med flyttesager fra mors hus, som skal gennemgås nærmere for at se hvad det helt konkret indeholder. Der kommer en sæk, eller en kasse ind ad gangen, som bliver tømt ud på gulvet. Der sad mor og jeg så i går formiddags og kiggede det hele efter, inden vi kørte hende hjem, og fik sat postkasse osv. op igen hos hende og fik en tår eftermiddagskaffe, mens der blev ordnet lidt strikketøj og andre ting, inden vi kørte hjem for at “rode” lidt i slægten igen.

Kassen indeholdt en hel del sange med noder, revy- og amatørskuespillerhæfter, historiske beretninger, som far har været med til at klarlægge for Lokalhistorisk Arkiv i Sakskøbing. Der var den interessante fortælling om Handskemagerbanden og andet godt. Der blev ikke kasseret ret meget fra den ene kasse. Det hele skal bevares et eller andet sted, så nu er det foreløbig lagt i sirlig orden, og flyttet tilbage til værkstedet. I dag har jeg atter taget et lille job på gulvet, hvor jeg fik lagt et par bukser op for mor.