Sendt hjem med eskorte

Da vi stod op i morges, konstaterede vi, at der var faldet 20 cm sne i løbet af natten, oven i de andre 15 cm vi allerede havde fået.

I weekenden havde Allan læsset traktoren på traileren og transporteret den til Mads. Først og fremmest fordi Mads har varme på i sit værksted, men også fordi han er en rigtig god og uundværlig hjælp. Han kan bare lave alt, den dreng, men det kræver selvfølgelig somme tider nye reservedele. I weekenden havde Allan bestilt en ny toppakning, som ankom hos forhandleren i går, og sent i aftes blev traktoren igen transporteret til vores adresse. Vi havde jo hørt vejrudsigten. I morges var der motorlarm på matriklen.

Mens jeg sad inde og nød min morgenkaffe havde Allan travlt udendørs, og han nåede lige at blive færdig til jeg skulle køre. Hos os så det trods alt rimeligt fredeligt ud, men du milde himmel, sikke et vejr. Havde jeg vidst hvad der ventede mig, var jeg blevet hjemme. Vejene er så små, selv om sommeren, må man ud i vejkanten, hvis man møder modgående. Jeg havde ingen steder at vende,så jeg måtte fortsætte. Sneploven havde ikke været der, men heldigvis en stor traktor, hvis spor jeg kørte i med det ene hjul. Vores bil har ikke så meget “skræv”, at den kunne nå det andet spor også. Bundkarret af bilen agerede sneplov mens jeg banede mig vej frem. Jeg nåede heldigvis frem i god behold. Den “gamle direktør” kom og spurgte til min morgenrute. Han ved udmærket, at er man kommet afsted, har man to muligheder, enten blive holdende, eller prøve at fortsætte. I vinterkrigen 1798 (1978 selvfølgelig - se kommentarer nedenfor) var der sneet 14 personer inde i mere end en hel uge, og de havde kun det at leve af, som køleskabet og fryseren indeholdt. Billederne viser ikke helt de vej- og vejrforhold jeg kæmpede med. Dette er et godt sted at køre, hvor jeg i det mindste kunne se vejen, og der ikke fandtes driver, kun jævnt snedække.

Da chefen kom fra møde til middag, sagde han, at jeg nok skulle se at vende næsen hjemad, for han selv var nær aldrig kommet hjem i sin firhjulstrækker. Chefen skulle nok sørge for eskorte til mig. Klokken 13 fik jeg eskorte af to mænd, med træktov osv. de første 6 km frem til hovedvejen, og så kunne jeg ellers klare mig selv.

Hovedvejen er okay. Her på matriklen, kan vi godt se det fyger, så Allan kører sneplov, når den ikke kører fast, og han må trække eller skovle den fri.

Jeg har fået besked på at blive hjemme i morgen, hvis ikke der er ændring i vejret. Så det tyder meget på at jeg får en fridag i morgen, da de lover meget mere sne og kaos her på øerne i morgen. Der ligger ellers utroligt mange arbejdsopgaver og venter på mig, men jeg må så bare tage et par ekstra lange dage lidt senere, og inden jul, for der er deadlinen.

I