Da vi stod op i morges, konstaterede vi, at der var faldet 20 cm sne i løbet af natten, oven i de andre 15 cm vi allerede havde fået.
I weekenden havde Allan læsset traktoren på traileren og transporteret den til Mads. Først og fremmest fordi Mads har varme på i sit værksted, men også fordi han er en rigtig god og uundværlig hjælp. Han kan bare lave alt, den dreng, men det kræver selvfølgelig somme tider nye reservedele. I weekenden havde Allan bestilt en ny toppakning, som ankom hos forhandleren i går, og sent i aftes blev traktoren igen transporteret til vores adresse. Vi havde jo hørt vejrudsigten. I morges var der motorlarm på matriklen.
Mens jeg sad inde og nød min morgenkaffe havde Allan travlt udendørs, og han nåede lige at blive færdig til jeg skulle køre. Hos os så det trods alt rimeligt fredeligt ud, men du milde himmel, sikke et vejr. Havde jeg vidst hvad der ventede mig, var jeg blevet hjemme. Vejene er så små, selv om sommeren, må man ud i vejkanten, hvis man møder modgående. Jeg havde ingen steder at vende,så jeg måtte fortsætte. Sneploven havde ikke været der, men heldigvis en stor traktor, hvis spor jeg kørte i med det ene hjul. Vores bil har ikke så meget “skræv”, at den kunne nå det andet spor også. Bundkarret af bilen agerede sneplov mens jeg banede mig vej frem. Jeg nåede heldigvis frem i god behold. Den “gamle direktør” kom og spurgte til min morgenrute. Han ved udmærket, at er man kommet afsted, har man to muligheder, enten blive holdende, eller prøve at fortsætte. I vinterkrigen 1798 (1978 selvfølgelig - se kommentarer nedenfor) var der sneet 14 personer inde i mere end en hel uge, og de havde kun det at leve af, som køleskabet og fryseren indeholdt. Billederne viser ikke helt de vej- og vejrforhold jeg kæmpede med. Dette er et godt sted at køre, hvor jeg i det mindste kunne se vejen, og der ikke fandtes driver, kun jævnt snedække.
Da chefen kom fra møde til middag, sagde han, at jeg nok skulle se at vende næsen hjemad, for han selv var nær aldrig kommet hjem i sin firhjulstrækker. Chefen skulle nok sørge for eskorte til mig. Klokken 13 fik jeg eskorte af to mænd, med træktov osv. de første 6 km frem til hovedvejen, og så kunne jeg ellers klare mig selv.
Hovedvejen er okay. Her på matriklen, kan vi godt se det fyger, så Allan kører sneplov, når den ikke kører fast, og han må trække eller skovle den fri.
Jeg har fået besked på at blive hjemme i morgen, hvis ikke der er ændring i vejret. Så det tyder meget på at jeg får en fridag i morgen, da de lover meget mere sne og kaos her på øerne i morgen. Der ligger ellers utroligt mange arbejdsopgaver og venter på mig, men jeg må så bare tage et par ekstra lange dage lidt senere, og inden jul, for der er deadlinen.
I
Puha sikke da et vejr og en mængde sne i har dernede...Hmm køleskabe havde de det i 1798 ?....;-0
SvarSletHa.ha. Selvfølgelig havde de køleskabe... naturen var jo lige ude for ☺
SvarSletDer skulle selvfølgelig stå 1978 :-) Det er mine fingre der har kæmpet om at komme først :-)
Ja, jeg tænkte også som Rejen, men kender også til Fejl 40.
SvarSletDet er fornuftig, at du holder dig en fridag i morgen. Også her på Sydsjælland ryger og fyger det. Der spås om værre vejr i morgen og Falck har også fået problemer med at komme til assistance.
Hold da op for et vejr det er derude, jeg kan se at jeg ikke går glip af noget ved at være inde.. Håber du bliver hjemme i morgen. Kan du ikke arbejde hjemmefra.. :-)
SvarSletTak for din kommentar :-) Du har helt ret: Det billede kan jeg ikke tage i dag. Vi har fået sne, men ikke nær så meget som jer.
SvarSletSjovt nok går vi tit fri. Surt nok, i hvert fald mit sidste år som lærer, hvor vi var flyttet herned. Jeg tog for givet, at jeg ville sne inde. Det skete aldrig Derimod oplevede jeg fem gange, da futfutten og mig var nået frem til Ringsted, at jeg fik besked på at vende om. Skolen var lukket!
Manna, hos mig er det "Fejl 60" så langt er der fra mit tastatur til min skærm :-)
SvarSletAllerede klokken 17 måtte man i Guldborgsund kommune kun køre ud, hvis man skulle på sygehuset..... Måske må man køre på sygehusbesøg!gruble.. gruble...
Jeg er faktisk 100% sikker på en fridag i morgen ☺
Næh.. Inge det er du ikke. Jeg har hørt fra Camilla at det var sol og tørvejr i København ved middagstid.
SvarSletNej jeg kan ikke arbejde hjemmefra.
Jeg får helt sikkert en fridag i morgen.
Rimkoger.. Hvis I ofte går fri, må I ligge meget åbent og fladt som marken du viser billede af. At blive sendt hjem har jeg prøvet et par gange i min skoletid. Vi gik 8 km til fods for at passe skolen, da vi nåede frem var skolen lukket, for alle byboerne "kunne ikke komme frem" Så traskede vi 8 km hjem igen og blev tøet op foran kakkelovnen med lidt varm cacao. Efterfølgende nænnede mor ikke at sende os afsted i snestorm.
SvarSlet