Visittaske og butterfly, lavet udelukkende af genbrugsting

Det var slet ikke det jeg skulle sy. Jeg skulle bare lige finde en stofrest, jeg kunne lave en prøvesyning af, inden jeg begyndte at klippe i det specielle stof, jeg købte under et miniophold i Lübeck i efterårsferien..
Enten var stoffet for godt og for stort til, at jeg nænnede at klippe det i stykker, eller også duede det slet ikke til formålet. Jeg nåede ikke helt til bunds i lageret, da jeg faldt over en skindrest, der stadig var i overskud fra en gammel taske, efter jeg fik syet kameraetui. Den rest er da ikke til noget, tænkte jeg, men nænnede alligevel ikke at kassere det. Der lå også nogle spænder, jeg har klippet af et par støvler, inden de blev kasseret. Skindstumperne blev vendt og drejet. Pludselig var ideen der, så jeg gik i gang med at sy af stumperne.

Den største stump målte kun 20 cm hvor den var bredest, så det var stumper, og den stump blev klippet midt over, og en bund sat i. Ud over disse små skindrester, blev der genbrugt en lynlås, to spænder fra et par kasserede støvler, en taskering. Foret er et kasseret skørt. Så manglede jeg bare hanken. Jeg synes ikke, jeg kunne finde noget der passede og sagde det højt. Æv altså. Så rejste Allan sig fra sin kryds og tværs, uden at sige noget, men kom tilbage med en USB-nøgle med den fineste snor i. Kan du bruge den? Ja, må jeg få den? Ja, jeg har nok noget andet, jeg kan sætte i den her, siger han. 
Sådan fik jeg, for et par uger siden, det meste af en regnfuld søndag til at gå. En af de søndage, hvor vi ikke rigtigt gider foretage os noget, udover at gå ture og lave andet ‘ingenting', fordi vi igen var kommet alt for sent i seng. Jeg havde været til julefrokost i chefens private hjem, hvor vi hyggede 11 personer, og Allan var, som altid min trofaste chauffør både ud og hjem. 

For endnu længere siden, sidst i oktober, sendte Camilla en MMS. Jeg nåede kun lige at se billedet, før jeg havde hende i telefonen.
Hej, mor! Jeg har lige sendt dig et billede.
Tror du, det er noget, du kan lave? Jeg skal til noget juleskue, om lang tid, så den skal være rigtig postkasserød.
Det mente jeg nok jeg kunne klare.
Selvfølgelig havde jeg ikke noget postkasserødt, men jeg kunne da sy en prøve, så hun kunne godkende størrelsen, når vi sås om et par dage. Umiddelbart mente jeg selv, den nok var blevet for lille, da den ikke var meget længere end en kuglepen, men da Camilla så den, sagde hun den var alt for stor. 
Det tog ikke mange minutter at lave en ny som straks blev godkendt. Så skulle jeg bare have fat i noget rødt stof. Husk nu det ikke haster. Jeg skal først bruge den en gang i december, så du skal ikke få stress af det. Så vigtigt er det altså ikke. Efterfølgende har Camilla skrevet, at juleskuet er aflyst, så hun fik ikke brug for butterflyen denne gang, men at den alligevel ville være rar at have.

Faktisk har vi fået en lille stofbutik her i byen. Helt uhørt. Hun opkøber fra diverse overskudslagre, og har kun åbent to hverdage om ugen. Hende har jeg besøgt, men hun havde ikke noget.
I torsdags, da jeg gik hjem fra arbejde, ville jeg lige runde stofbutikken i Nyk. F. for at få fat i det røde stof. Tænk, så lå den der bare ikke mere. Lukket og slukket! Eller bare flyttet! men hvorhen? Jeg travede gade op og ned for at finde den, men stødte ikke på nogen. Da jeg sad i bilen, slog det mig pludselig, hvor jeg havde set en ny stofbutik. Jeg har endda været derinde, for at se hvad de havde at byde på. Jeg må derind snart igen.