Dramatisk byvandring i Nykøbing F.

Skuddrama, bombealarm og evakuering. Det blev en del af en ganske almindelig tirsdag aften for os.
Vi tog med Masken og Museumsforeningen tilbage til dengang…En Nat i 1945... 
Vi var hurtigt ude, og fik billetter. Der blev nemlig meget hurtigt udsolgt, selvom de spiller hver uge hele maj og juni samt nogle dage i august.
Aldrig før har vi oplevet noget lignede. Det var virkelig både interessant og sjovt at opleve et teaterstykke på den måde.
Vi mødte op i porten til Politigården på en meget, meget kold og blæsende hverdagsaften. Heldigvis var det holdt op med at regne. Her fik vi udleveret hvide armbind, som vi skulle bære hele aftenen.
Historiefortællingen begynder, og pludselig kommer  en tysk soldat løbende med sit gevær igennem menneskemængden. Så var vi i gang.
Derefter fulgte vi guiden rundt i gaderne, mens vi hørte om hvordan det hele var foregået dengang i disse gader og stræder.
Under hele forestillingen dukkede der pludseligt og hele tiden skuespillerne op. De kom enten løbende, gående eller cyklende, og indrog af og til en eller os alle i skuespillet.


Der blev uddelt løbesedler. De tyske soldater gik vagt alle vegne. Nogen udspurgte, krydsforhørte,  kontrollerede og visiterede både skuespllerne og os. Vi hørte de sang sangen: De fire nasisvin. 
Der blev spillet tysk musik i gaderne.
Vi hørte ønskeradio, hvor man sendte hemmelige beskeder til frihedskæmperne.
Vi mødte feltmadrasserne, der hjalp tyskerne.
Der var frihedskæmperne.
Der var stikkerne.
De var der allesammen rundt omkring i gadebilledet. 

Det var ikke nemt at vide, hvem man kunne stole på, så man skulle passe på hvad man sagde på offentlig område. 
Sirenen lød, og vi blev dirigeret ned i det gamle beskyttelsesrum i byen. Vi skulle skynde os at komme i sikkerhed. Der blev jaget lidt godmodigt med os.
Bunkeren var ikke særlig stor, men det var ærlig talt rart at komme lidt i læ og få varme i fingrene. Her så vi en film med, og om, de lokale mennesker, der kæmpede mod tyskerne på Falster. 
Vi hørte nyheden fra BBC og folk strømmede ud på gaden, hvor de sprang, hoppede og dansede rundt af bare glæde. Glæden varede dog kort for nogle.
Mange nåede ikke at opleve friheden, skønt de havde hørt, den var der. Blandt andet en ung modstandsmand på 19 år, Sven Aage Faber. Læs evt. selv den meget spændende historie. 




Man kunne levende forestille sig, hvordan det måtte have været dengang, uanset hvilket parti eller rolle man spillede. Om man var det neutrale menneske, eller man var aktiv på den ene eller den anden front.

Stykket blev spillet af 26 skuespillere. Nogle kom ilende efter os, eller fra andre hjørner, for at stille op som man nu gør, når en forestilling er slut. De fik deres velfortjente klapsalver. De gjorde det så godt. Selv i blæsten kunne vi høre hvad de sagde. Allan havde sørget for at få al ekstraudstyret med til sine høreapparater, så hans mikrofon blev afleveret til guiden, som bar den under hele vandringen, så også han fik hele historien med.
Man måtte gerne fotografere, men ikke på nogen måde så det ødelagde, eller forsinkede forestillingen. Derfor har jeg lysnet de sidste billeder lidt, da det var mørkt inden det var forbi. Alle disse skuespillere kom hen til os alle og gav hånd, mens de takkede fordi vi kom. Vi afleverede vores hvide armbind og skyndte os hjem til en tår meget sen aftenkaffe og lidt varme.