søndag den 17. maj 2015

Vi flyttede til Vemmetofte nogle dage

Der er meget der skal passe sammen i livets gøremål. Af flere årsager var det først nu, vi kunne komme afsted på årets første campingtur. 
P1060930
I grunden gjorde det ikke så meget, da det varme sommervejr lader vente på sig. Vi har været utrolige heldige med vejret, vi fik både tørvejr og solskin.   
P1060933
Kr. Himmelfartsdag nåede vi frem og fik rejst både campingvogn og fortelt inden middag. Vi spiste os lidt mad, og drog på vandretur i området  Vi startede med den blå vandrerute. Jeg ville se musestenen, som Jørgen også har skrevet en del om her. Stenen ser måske ikke så stor ud på billedet, som den egentlig er, men jeg kunne langt fra nå op til toppen, kun godt og vel halvvejs. Allan har bevismaterialet.  P1060903
Vi gik rundt i skoven hele dagen, og vi var ganske enige om, at den lignede vor egen skov på en prik.  Aftensmaden spiste vi på Skovfogedstedet. Allan mente det var den helt rigtige dag at spise ude, da det var vores bryllupsdag nr. 38 i rækken. Menuen bestod af bresaola på sprød salatbund med ristede pinjekerner. En kalvesteak med smørstegte kartofler og garniture. Da vi havde sundet os lidt, blev der også plads til en dessert. Is til Allan og pandekage til mig. Derefter gik vi atter en tur.P1060915
Næste morgen steg vi på cyklerne. Kørte til Vemmetofte Kloster. Holddaop en stor historie. Vi gik rundt i parken. Så ishuset – et noget modernet et af slagsen, i forhold til dem vi kender som store mørke dybe brønde hvor der kun er en smal cementkant at stå og fiske isen op fra. Dette var et rigtigt muret hus med gulv. 
P1060913 P1060916

Vi cyklede atter ud i skoven og fandt kirkegården og det lille kapel. Vi tog også en tur ud på landevejen og fik set politiet stoppe et par bilister, som måtte af med bøder. Vi vendte om og cyklede atter ind i skoven.P1060929
Midt ude i den grønne skov, løb Allan tør for strøm. Høreapparaterne skulle have nye batterier. Hele dagen blev brugt på at cykle og gå rundt. Herunder ses Hellig Svends Kilde.
P1060935
Som turist har vi en ting at klage over. Vandrebrochuren er af noget ældre dato. Ruteafmærkningerne er meget mangelfulde eller slet ikke eksisterende. Vi er vant til at begå os uden afmærkede ruter, men når man får udleveret en vandrekort, mener jeg, man må kunne forvente, at det kan bruges til at finde vej. I dag er der ikke meget, der er, som det står nævnt i brochuren, men ingen vil betale for at få trykt en ny.  
Vores weekend var fyldt med aftaler, så vi pakkede forteltet ned fredag aften, og var klar til at forlade campingpladsen, så snart vi kunne tjekke ud. Når man er færdig med at sove halv 6, er der længe til kl. 10. hvor de åbner. Så der blev tid til en 2 times morgentur ved skov og strand. Hundekoldt var det. Allans knæ har ikke haft godt af al den aktivitet. Hans knæ var vokset til dobbelt størrelse. Nattens hvile har dog gjort det lidt mindre, men godt er det ikke. Det må man da kalde perfekt timing hvad de par dages campingtur angår. Det er nok slet ikke så tosset at mit arbejde delvis har spærret ben for en campingtur i pinsen, men det giver muligheder for mange andre ting, som i mine øjne slet ikke er ringere.  

18 kommentarer:

  1. Nå, så det var derfor, I kom lige forbi os :-)
    Altså søde Pia, du må lade være med at presse din mand så meget, at han bliver invalid af det - eller også kunne han måske investere i en elcykel, som vi har gjort. Det forlænger aktionsradius med en faktor fem, men det går ikke ud over krop eller knæ, og man får stadig 80 % af motionen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var det :-)
      Du kender hverken Allan eller mig særlig godt kan je se og høre :-) Jeg presser ikke det fjerneste. Det er ham der ikke vil, eller kan sidde stille, og en elcykel skal han kraft e... og så videre overhovedet ikke have, for så skal han slet ikke cykle. Det bliver en elscooter eller lignende, er hans kommentar. Selv med krykker går han ture, også på ferier, fordi han vil gå.

      Slet
    2. Sorry - det var nu også lidt for sjov; du plejer da at være meget sød mod ham ;-)
      Jeg ved jo også godt, at manden er lidt stædig ...
      Johns knæ har det lige som Allans, så han - John altså - har ikke cyklet i næsten to år, fordi det gør så ondt på ham, men han havde samme holdning som Allan til elcykler. Lige indtil han fik prøvet en, så var han solgt på fem minutter. Kom til Den Stråtækte en tur, så kan I/han prøve vores. John kunne ikke cykle mere end et par kilometer, men han lagde ud med 13 på elcyklen, uden han kunne mærke det overhovedet i knæene!

      Slet
    3. For det meste :-)
      Allan har faktisk ikke problemer med at cykle. Han kan cykle, afhængig af terræn, 25-60 km på en dag uden problemer med knæet. Det er kun bagdelen der gør ondt. Problemet kommer hvis han sidder med bøjede ben på en stol, eller når han går. Det er blandt andet også derfor vi altid har cyklerne med, men man kan jo ikke cykle alle steder. Gåture på 20-30 km om dagen, kan han ikke mere. Vi må nøjes med det halve. Selvom han er opereret for en Baker cyste, er det alligevel den, der giver ham flest kvaler og ikke slidgigten.
      Min kommentar udspandt sig af hans aversion mod at eje en elcykel. det er muligt I kan få ham til at prøve en tur på cyklen, men så sker der heller ikke mere, og som nævnt hjælper det ham heller ikke. Selv ømheden i bagdelen er den samme :-)

      Slet
  2. Det er et foruroligende stor træ på andet billede - smukt og uregerligt :) Alle billederne er smukke, jeg får lyst til at se stederne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er mange enormt store og gamle egetræer i Skoven. Flere af dem er meget større end det jeg viser her.

      Slet
  3. Sikke en smuk tur. Jeg kan nu også undvære sommervarme, bare det er tørvejr og lidt sol... Jeg er mere aktiv, når det ikke er varmt!
    He he... har supplerer jo selv med energi når han løber tør... meget praktisk!
    Nå... spøg til side... lidt bedre balance mellem aktiviteter og kræfter ville vist ikke skade... nogen af jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan nu også godt lide lidt sommervarme, men 18-20 grader ville være rigtigt fint.
      Hehe, ja og så en nøgle i ryggen, som kan trækkes op. Når energien er brugt, er der pause :-)

      Slet
  4. Der ser altså dejligt ud :-) Jeg har været på Vemmetofte som barn for at besøge forpagteren, som min far havde tjent under. Jeg kan huske de lange, lange længer, men ellers ikke noget. Vi burde lægge vejen forbi en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man med voksne øjne synes det er stort, så må det have givet ekstra stort indtryk på er barn, med mindre man måske er vant til at færdes ider, så tænker man jo nok ikke så meget over det.

      Slet
  5. Et forsinket tillykke med bryllupsdagen.
    Vemmetofte kender jeg temmelig godt. Da jeg var barn kørte vi mange ture med madkurven, og ingen sommer uden besøg i Vemmetofte. Min far kom fra omegnen. Køkkenet og spisestuen var jeg heldig at se, idet jeg kendte en som var elev i køkkenet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et lige så forsinket tak :-)
      En dejlig tradition, jeg mindes også med glæde alle vores ture rundt omkring i det danske sommerlandskab. Det er altid spændende at få lov at kigge ind i de private gemakker sådanne store steder. Det kan vi aldrig få nok af, tror jeg. Vi måtte nøjes med at se bygningerne udefra.

      Slet
  6. Dejlige forårsmotiver du har fanget! Alting ser så mildt og venligt ud.

    Jeg synes nu også, det lyder som om, en elcykel kunne være en god idé - selv Eric Bentzen har jo netop anskaffet en, og har er vist meget glad for den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Naturen er altid indbydende, og lige nu er den så smuk lysegrøn.

      En elcykel hjælper ikke rigtigt noget på Allans problem. Det er ikke cykling der forvolder ham problemerne, men det at gå og sidde stille med bøjede knæ. Ingen af de to dele er særligt godt for ham.

      Slet
  7. Sikke en dejlig og aktiv tur I har været på. Jeg har stadig Vemmetofte Kloster til gode.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nød det også, og var glade fir vejret viste sig fra sin bedste side. Du bor jo ikke så langt væk, så det når du nok en dag ;-)

      Slet
  8. Dejligt at se billeder fra Vemmetofte. Lidt morsomt er det at jeg var på familiebesøg på campingpladsen fredag, så vi kunne have sagt hej til hinanden.
    Det ser ud til at I har været ved Hellig Svends Kilde efter jeg var der sammen med mit barnebarn. Hun flyttede en kost, der lå i vandhullet.
    Det er dejlige forårsbilleder i øvrigt.
    Jeg skriver et lille indlæg på min almindelige blog med link til dette indlæg.
    Særpræget at man først kan køre efter kl. 10. Kan man ikke afregne dagen før?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne vi, og det kunne have været hyggeligt at sige hej. Vi var også lidt spændt på om vi mødre dig. Hvis ikke det var fordi, jeg ikke vil reklamere ude i det offentlige rum om at vi er hjemmefra, så kunne jeg have skrevet til dig.
      Vi gik også rundt på campingpladsen hver dag, som vi altid gør, så vi har virkelig haft mulighed for at sige hej. Sjovt at vi har rendt rundt de samme steder næsten samtidig.
      Man kan vist godt afregne dagen før, hvis man ikke køber strøm, men der var vi også ude at føjte i åbningstiden. Der er kun åbebt mellem 10 og 12.
      Gratis reklame er ikke dårligt, Jeg smutter over og læser det senere.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)