mandag den 21. oktober 2013

På stoffer, plejeområdet - nu forladt og helt alene

Jeg har længe haft en stor trang til at sy. Det er ikke ideer og lysten jeg mangler, men kun lidt tid. Vores bærbare computer, manglede en taske. Selvom jeg stadig har en del stof liggende, var der intet der kunne bruges. Allans krav var ensfarvet, sort eller blåt. Jeg manglede også noget polstring, men stof til for havde jeg masser af. Hele weekenden har jeg brugt på sjove ting, og jeg har hygget mig.
P1130691 Computertaske P1130701
Jeg havde intet mønster, men målte og klippede efter computeren. Indvendige lommer blev syet i til musen og andre småting. Til sidst en lynlås, så vi kan lukke for det hele. Der blev et lille stykke stof tilbage. Af det syede jeg mig en taske, som jeg kan have min vanddunk, frugtboks og madpakke i, når jeg kører på arbejde. En fin lille størrelse. P1130734P1130733





Jeg fik sømmet nogle arbejdsbukser op og lavet et lille etui til mine hæklenåle af en silkerest. Aftenen står som regel på strik, og i den sidste tid har det været sokker, men forandring må der til. Det tog ikke mange timer før et par tøfler var helt færdige. De er strikket i dobbelt strømpegarn. Bindebåndene er syet fast. 
P1130696 P1130700
Ind imellem dette håndarbejde, har jeg også hygget mig i køkkenet. Da jeg både havde pærer og marcipan, der skulle bruges, bagte jeg en rigtig lækker pærekage. To pakker gær i køleskabet skulle også anvendes og jeg mente også jeg havde noget groft mel, der skulle udryddes, men der var kun hvedemel i skabet, så en ganske almindelig portion bolledej blev tilsat havregryn og lidt finthakkede æblestykker. Lette, luftige og mættende blev de.
Jeg har tit skrevet om den hokkaidogratin jeg laver, men aldrig bragt opskriften. Flere søger på den, men må gå forgæves. Nu er den her.
P1130595 Hokkaidogratin
Siden mor kom hjem fra Rigshospitalet i tirsdags har hun opholdt sig hos os. Hun har dog været til “aflastning” hos søster 1, nogle timer et par gange i løbet af ugen. Det går stadig fint med mor, hun kommer selv op og ned i sengen, men hun kan ikke selv tage tøj af og på overkroppen, for slet ikke at tale om det “korset” hun skal være snørret ind i, i en hel måned. Det generer hende, så vi jeg tager det af hende 2-4 gange dagligt,  og sætter det på igen, også bare for at give hendes krop lidt luft. Den træthed de sagde hun ville møde, har meldt sin ankomst, så hun hviler, siger hun selv, men vi ved hun snorksover et par gange eller tre om dagen/aftenen. Når vi går ture, er hendes gang allerede hurtigere og helt uden pauser.  P1130715
Allan havde jo vundet det mini-cruice for to til Oslo. I dag er han taget afsted på en lille velfortjent ferie helt alene, så i formiddags blev mor igen afsat til søster 1, som kører hende til strik i Røde Kors. Når det er forbi, afleverer hun hende hos søster 2 til aftensmad og natlogi. Søster 2 kører hende til læge i morgen, hvor hun skal have fjernet sting. Jeg henter mor igen hos søster 2, i morgen når jeg har fri fra arbejde. Det kræver lidt koordinering at få det hele til at gå op i en højere enhed. Mor håber at lægen siger hun må tage korsettet af allerede nu, og hvis hun får lov til det, bliver livet lettere for hende og os. Hun kan flytte hjem til sig selv, og vi kan nøjes med at handle, gøre rent, vaske tøj og den slags for hende de næste 4-6 uger. Det er ikke fordi hun er en belastning, men jeg vil gerne have min hverdag tilbage, så jeg stornyder denne aften i helt stille omgivelser.  
Opdatering: Tirsdag fik mor lægens ord for at tage korsettet af, på den betingelse at det blev udskiftet med en sports-bh, som hun skal have på 24 timer i døgnet. Valget var mellem pest og kolera, mente mor, men hun og søster var ude at investere i det nye klædningsstykke, så nu kan hun selv tage bluse på også. 
Torsdag: Nu tæller hun dagene, til hun må køre bil igen om små 14 dage. 

24 kommentarer:

  1. Der er som altid fuld fart på dig Pia.. :-) Det er dejligt at din mor er ved at være ovenpå igen, jeg kan godt forstå hun er træt af sit "korset".. Det er hårdt at være pakket ind i længere tid, kroppen kan netop ikke ånde, men der er sikkert en grund til at hun har det på, går jeg ud fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det foregik nu meget stille og roligt ;-) Selvom korsettet sidder stramt, og også efter mors udsagn sidder bedst sådan, så flytter det sig alligevel, når hun karter rundt, så hun mener ikke det gavner noget, men hverken søster eller jeg er til at overtale, så hum ringede til et barnebarn, som er sygeplejerske, men der var heller ikke medhold. Det havde hun ellers regnet med, men korsettet er ordineret fra Riget, så vi holder os til de regler, om hun kan overtale lægen i morgen, vil tiden vise. Korsettet skal beskytte brystbenet, så det hurtigere vokser sammen.

      Slet
  2. Selvfølgelig gør man sådan noget for sin mor, men jeg forstår godt, at du savner din hverdag. Godt I er nogle til at deles om det. Jeg er faktisk helt glad for, at C bor i England, for så vil hun ikke kunne føle, at hun skulle gøre det samme for mig ... hun ville jo være alene om det ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der gør man, hvis man kan og har det bedst med det. Det er dejligt at være flere om at trække læsset. C siger også, at hun aldrig ville kunne yde samme service til os, hvis der skulle blive behov for det en dag, og det er vi fuldt ud klar over. Lange afstande er både godt og skidt.

      Slet
  3. Pia, jeg får skyld for at have fuld fart på, men jeg føler mig da helt som en ren novice, når jeg læser om alle dine gøremål. Der er da vist mere end fart på.
    Som mor, så datter, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har da også fart på og dit virke spænder også vidt. Det er lige sådan moget der gør livet spændende og interessant, man kan aldrig nå at komme til st kede sig, så længe man kan røre sig.
      Der er nok noget om, at æblet sjældent falder langt fra stammen ;-)

      Slet
  4. Hold nu op, hvor har du fart på... ;)
    Hvor er det godt at høre at din mors operation er forløbet så fint og at hun er på mærkerne igen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg faktisk ikke jeg har, det foregår fredeligt og roligt.
      Det er rigtigt dejligt, og hun tæller uger til hun MÅ gøre alle de daglige småting.

      Slet
  5. Hvor når du altså meget, og så oven i købet at tage dig af din syge mor! Det er fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor kan heldigvis gå rundt og klare sig selv det meste af tiden :-)

      Slet
  6. Pyhhhh, der blev jeg altså lige forpustet. Sikke et tempo og sikke en energi. Er der overhovedet tid til at gå på arbejde ? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tempoet er nu ikke højt, og energien er jeg glad for jeg faktisk næsten altid har, det er dog meget forskelligt jeg bruger den energi på. Keder mig, gør jeg heldigvis aldrig, og jo der er tid til at gå på arbejde, men et par fridage er da altid kærkomne, men de skal bruges rigtigt, ikke til driveri :-)

      Slet
  7. Sådan er det jo. Selv om din mor ikke er til besvær, så 'fylder' hun jo alligevel i din hverdag. Men hvor er det altså dejligt, at hun har det så godt. Og at hun får sig nogle gevaldige power naps er sikkert kun godt for hende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis :-) Det er rigtigt godt, og det var også en af instrukserne, selvom hun siger hun ikke plejer at gøre det, fordi hun så tror hun ikke kan sove om natten, men det går ganske glimrende :-)

      Slet
  8. Hvor er det dejligt, at din mor allerede har det så godt efter sin operation!

    Sikke en flot computertaske du har syet; hvor er du altså aktiv, jeg bliver helt forpustet bare af at læse om det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er snart klar til hjemsendelse, og planen er sidst på ugen.

      Aktiv, tja måske, men det er det rene afslapning. Det er sådan en weekend jeg kalder en rigtig dovneweekend. Det jeg har lavet har jeg gjort udelukkende af lyst og ikke af pligt. Jeg nyder sådanne dage.

      Slet
  9. Hvor har du dog været kreativ, det er så dejlig, når vi kan få lov at kreere noget nyt, jeg laver også tit selv mønstre til de ting jeg laver hvis de ikke findes :-). Lækker brød - og tak for opskriften på suppen, den må jeg prøve :-)
    Dejlig at høre det går fremad med din mor, det taget altid lang tid at komme sig efter en operation :-) Kh Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt at lege i det kreative hjørne, specielt når resultatet bliver godt :-)
      Suppeopskrift! Den er ikke her, det er en gratin, men måske har du set den i et andet indlæg?
      Når man ser fremad er 6-8 uger jo lang tid, men nu er der kun 4-6 uger tilbage.

      Slet
  10. Jeg bliver altid forpustet, når jeg ser dine indlæg :-)! Har du flere timer i døgnet end jeg? Fantastisk, så meget du overkommer, samtidig med at du passer din mor. Det er vel nok godt, at hun nu må smide korsettet.
    Hvis du kalder sådan en weekend en dovneweekend, så gad jeg godt se en weekend, hvor du selv mener, du har været flittig! God torsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt, og nu ville hun søreme også hjem, så jeg har lige kørt hende hjem og lovet at komme forbi i morgen eftermiddag.
      Når man ikke laver andet, end det man netop har lyst til lige nu og her, og ikke skal nå noget til noget bestemt klokkeslet, så er det ren afslapning i min verden. Noget skal der altså foregå. Tak og det samme til dig.

      Slet
  11. Det ser ud til der er kommet lidt ro på og at du synes godt om det. Fine sager og kager du har lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores hverdag er ved at vende tilbage, og det er nu rart nok for alle parter.

      Slet
  12. fine ting. du har haft gang, træls for din stakkels mor,men jeg morede mig lidt at din mor ringer til barnebarnet for at få opbakning når du og søster ikke vil hjælpe hende af med det snærende korset ,,,,rigtig god bedring med hende .....rigtig god week- end

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor og alleryngste barnebarn har en masse sammen, men alligevel får man ikke altid sin vilje ;-)
      Tak, skal du have og i lige måde.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)